Catalonien

Catalonien Catalunya/Catalonha/Cataluña

Flag	Våben
Officielle sprog	Catalansk, occitansk, og spansk
Hovedstad:	Barcelona
Areal:	32.114 km²
Befolkning: Tæthed	7.467.423 (2009) 232,52 pr. km²
Geografisk placering:

Catalonien (Catalansk: Catalunya, occitansk: Catalonha, spansk: Cataluña) er et historisk område i det nordøstlige Spanien, som i dag danner et autonomt område. Catalonien er den region i Spanien som har den største industrielle produktion.

Grænser

Catalonien grænser til Frankrig og Andorra i nord, Middelhavet i øst, Valencia-regionen i syd og Aragonien i vest.

Terræn

Kort over Cataloniens geomorfologi:

Pyrenæerne Forpyrenæerne Centralkatalanske lavning Massivet Serralada Transversal Forkystbjergene Kystbjergene For-/kystbjergene

Catalonien omfatter det nordøstlige hjørne af den Iberiske halvø og har nærmest form af en triangel, som med sin base hviler på Pyrenæerne i nord langs grænsen til Frankrig, og i syd kiler sig ind mellen Aragonien og Middelhavet, til dets spids berører Valencia. Det samlede areal er omkring 32.197 km², hvortil kan føjes en mindre enklave på 14 km² i det franske departement Pyrénées-orientales.

Størstedelen af Catalonien optages af terrasser, udgående såvel fra Pyrenæerne som fra de langs kysten løbende catalonske bjerge. Lavland forekommer kun i form af mindre kystpartier ved Figueres, Tarragona og Ebro-deltaet samt Lleida-sletten i det indre af landet.

Vandløb

De mest fremtrædende vandløb er Ebro, som på en kort strækning gennemstrømmer det sydlige Catalonien, samt dennes biflod Segre med tilløbene Noguera Ribagorçana, grænseflod mod Aragonien, Noguera Pallaresa, Cervera med flere. Af kystfloderne Fluvià, Ter, Tordera, Llobregat er den sidst nævnte størst. Den lille flod Sènia danner grænsen i syd.

Plantevækst

Ved kysten og i de lavere dale forekommer både oliven- og orangetræer, ris og daddelpalmer. I det indre af landet er plantevæksten langt mere afvekslende, og der forekommer næsten alle det tempererede plantebæltes træer og frugter. Kork-eg vokser frodigt. Jorden er i temmelig frugtbar og vel opdyrket, og den egner sig godt for dyrkning af alle de almindelige kornsorter. Kunstvanding er bragt til et veludviklet stade. Påfaldende er fraværet af betydelige skovområder.

Råstoffer

Blandt de minerale råstoffer kan nævnes jern, kobber, bly, stenkul og bjergsalt.

Klima

Catalonien har et typisk middelhavsklima, men med store forskelle i temperaturen mellem kystområderne med et mildt klima om vinteren og stærk varme om sommeren, indlandet med et kontinentalt middelhavsklima med kolde vintre og meget varme somre, og bjergområderne nær Pyrenæerne, som har et bjergklima med en minimumstemperatur på under nul grader og sne om vinteren, en årlig nedbør på over 1.000 mm året og somre, som er mindre varme.

Befolkning

Regionen har 7,4 millioner indbyggere^[1], og hovedstaden er Barcelona.

Indbyggertal	Antal
1877	1.749.710^[2]
1908	2.057.597^[3]
1924	2.401.910^[4]

Sprog

Catalansk er Catalonias officielle sprog sammen med kastilliansk (eller spansk), som er officielt i hele Spanien. Aranesisk, som er en variant af sproget occitansk, er også officielt i området Val d'Aran. La Generalitat arbejder for at fremhæve og beskytte den sociale brug af catalansk.

Sprog som folk identificerer sig med i Catalonien

Sprog som catalanerne identificerer sig med (2003)
	Modersmål	Eget sprog	Brugssprog
Catalansk	40,4 %	48,8 %	50,1 %
Kastilliansk	53,5 %	44,3 %	44,1 %
Begge sprog (catalansk og kastilliansk)	2,8 %	5,2 %	4,7 %
Aranés	0,1 %	0,0 %	0,0 %
Andre sprog	3,2 %	1,7 %	1,1 %

Kundskab om catalansk i Catalonien

Kundskab om catalansk i Catalonien (2001)
Grad af kundskab	Indbyggere	Andel
Kan forstå det	5 872 202	94,5%
Kan tale det	4 630 640	74,5%
Kan læse det	4 621 404	74,4%
Kan skrive det	3 093 223	49,8%
Antal indbyggere over to år	6 215 281

Forfatningsforhold

La Generalitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien. Den består af et parlament, en præsident og et udøvende råd. Størsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien. Regionen har siden 1979 kæmpet for højere grad af selvstyre, til trods for at den har det tredje højeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet. La Generalitat bestemmer selv i sager som gælder kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed, men når det gælder ting som uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Politik

Catalonien har, som alle Spaniens regioner, en relativt vidtgående autonomi. De catalanske krav om selvbestemmelse er imidlertid mere højlydte end mange andre steder og kan kun sammenlignes med kravene i Baskerlandet. I begge regioner har den regionale kultur dybe rødder, og både baskisk og catalansk er del af regionernes respektive særpræg. Den catalanske regionsregering – Generalitat de Catalunya – anser sig som en efterfølger til hertugdømmet Cataloniens styre, hvilket afskaffedes i 1714. Regionsregeringens leder – undertiden kaldet Cataloniens præsident – hedder siden 2010 Artur Mas).^[5] Artur Mas repræsenterer partiet Convergència i Unió. Partiet har siden sin dannelse i 1978 været en ledende politisk kraft i Catalonien, først som en koalition mellem to separate partier (Convergència Democràtica de Catalunya og Unió Democràtica de Catalunya) og fra 2001 som en fastere føderation.^[6]

Den 11. september 2013 – på Kataloniens nationaldag – gennemførtes en stor politisk manifestation, da en 48 mil lang menneskekæde, Via Catalana, dannedes gennem regionen til støtte for selvstændighed fra Spanien. Kæden af mennesker, som var inspireret af den baltiske kæde strakte sig fra Cataloniens sydlige grænse (til Valenciaregionen) til Cataloniens nordlige grænse (til franska Pyrénées-Orientales).^[7] Tidlige rapporter angav antallet af mennesker i kæden til 1,6 mio., men en senere omregning justerede tallet til cirka 800.000 personer – hvoraf omkring 130.000 mindreårige.^[8]

I 2014 deltog ifølge oplysninger 1,8 mio. personer i markeringen af nationaldagen i Barcelona. Cirka en halv million demonstranter for Cataloniens selvstændighed formerede ved 19-tiden om aftenen – ved at fylde to krydsende gader – et sammenlagt 11 km langt rød-gul-stribet V (som i votar, 'stemme', eller victoria, 'sejr').^[9]

Cataloniens regionale regering, bestående af CiU og ERC og ledet af Artur Mas tilkendegav, at en folkeafstemning om regionens selvstændighed skulle afholdes den 9. november 2014. Udfaldet var, at mere end 80% af deltagerne støttede et selvstændigt Catalonien. Centralregeringen i Madrid, bestående af PP og ledet af Mariano Rajoy, mente, at afstemningen strider imod Spaniens grundlov, og at den derfor ikke burde afholdes.^[10]

Flag

Et vigtigt symbol for Catalonien er det gul- og rødstribede flag, Senyera. Af dem som kæmper for catalansk selvstyre bruges ofte en variant af flaget, som har en blå trekant med en hvid stjerne inderst ved stangen.

Historie

Uddybende artikel: Cataloniens historie

Catalonien var allerede på romernes tid en blomstrende provins, der hørte til Hispania Tarraconensis. Under Folkevandringstiden blev det besat af alanerne og fra begyndelsen af 5. århundrede af vestgoterne, der skal have givet det sit navn (Gothalonia). I begyndelsen af det 8. århundrede blev det erobret af araberne, men under Karl den Store kom det til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab og blev styret af frankiske grever, som efter Karl den Tykkes død i 888 gjorde sig uafhængige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien.

I 1137 forenedes dette fyrstendømme med Aragonien, og ved Ferdinand af Aragoniens ægteskab med Isabella af Kastilien i 1469 blev Catalonien en del af det spanske rige. Det beholdt dog sin egen, meget frisindede forfatning og sine ejendommelige institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18. århundrede, da Filip 5. ophævede dem, fordi catalonerne under den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) havde været ivrige tilhængere af Østrig.

Kultur

En særlig folkesport i Catalonien er bygningen af mennesketårne.

Helligdage og højtider

Catalonien har bevaret traditioner og højtider under lang tid, som er meget populære endnu i dag. Nogle er knyttede alene til Barcelona, mens andre gælder hele Catalonien eller hele Spanien.^[11]^[12]

En liste over vigtige helligdage og højtider:

1. januar Nytårsdag – Cap d'any
6. januar Helligtrekonger – Epifania, kaldes i Catalonien også De tre kongers dag.
Påsken – Langfredag og Anden Påskedag
23. april Sankt Jordi-dagen, hvor Cataloniens beskytter, Sant Jordi, fejres.
1. maj Arbejdernes internationale kampdag – Dia Internacional dels Treballadors
Pinse
Sankt Hans Aften – den korteste nat i året fejres under navnet Sant Jordi-natten.
24. juni Den hellige Johannes Døbers dag – Naixement de Joan Baptista, i Catalonien tillige kaldet Sant Joan-dagen. I Spanien er det kun Catalonien, som højtideligholder dagen.
15. august Jomfru Marias himmelsfærd – Assumpció de Maria
11. september Cataloniens nationaldag – Diada Nacional de Catalunya, en festhøjtid hvor catalanerne tillige mindes det alvorlige nederlag ved Barcelona i den Spanske Arvefølgekrig
24. september La Mercè – Barcelonas skytshelgen La Mercè fejres i en hel uge.^[11] Fejres årligt siden 1871.
12. oktober Columbusdagen – Spaniens nationaldag, som indstiftedes til minde om dagen, da Christofer Columbus nåede den nye verden
Allehelgensdag – Tots Sants
6. december Forfatningens dag – Constitució Espanyola, markerer den nye grundlov, som indførtes den 6. december 1978 efter mange års diktatur
8. december Jomfru Marias ubesmittede undfangelse – Immaculada Concepció
13. december Luciadag – Santa Llùcias dag fejres både kirkeligt og med julemarkeder.
Jul – Juledag og Anden juledag er helligdage i Catalonien – Navidad og Sant Esteve. Anden juledag er ikke helligdag i det øvrige Spanien.

Sport

I Catalonien findes der to fodboldhold der spiller i den spanske La Liga. Det er: FC Barcelona og RCD Espanyol. Udover det har Catalonien også et uofficielt landshold, dvs. de ikke er optaget i FIFA. Det er det Catalanske landshold som spiller en række uofficielle kampe. Bartra og Fàbregas er blandt de optrædende på dette landshold.

FC Barcelona og Real Madrid spiller hvert år kampe, som kaldes El Clásico (catalansk: El Clàssic). Det er ikke bare en kamp mellen de 2 hold, men en kamp mellem hele Catalonien og Spanien.

Europamesterskabet i atletik 2010 blev afholdt i Barcelona.

Transport

Flyvepladser

Havne

Veje

Det er omkring 12.000 km veje gennem Catalonien.

Hovedmotorvejen er AP-7, også kendt som Autopista del Mediterrani. Den følger kysten fra den franske grænse til Valencia syd for Tarragona. De fleste hovedveje udgår fra Barcelona. A-2 og AP-2 forbinder indlandet og fortsætter videre til Madrid.

Andre hovedveje:

Jernbane

Catalonien fik sin første jernbane på den iberiske halvø i 1848 mellem Barcelona og Mataró. Som følge af topografien udgår de fleste spor fra Barcelona. Byen har både forstads- og intercitybaner. Østkystlinjen går gennem provinsen og forbindes med den franske jernbane ved Portbou på kysten.

Jernbaneselskaberne, som opererer i Catalonien, er FGC og RENFE.

Højhastighedsjernbaner (AVE) fra Madrid går i dag til Tarragona men forlængelse er næsten færdig til Barcelona (og flyvepladsen). Denne bane skal også forlænges til den franske højhastighedsjernbane ved at bygge en ny linje og jernbanetunnel gennem Pyrenæerne.

Provinser

Catalonien er indelt i fire provinser:

Barcelona
Girona (Gerona på spansk)
Lleida (Lérida på spansk)
Tarragona

Inddelingen i provinser har sin baggrund i den franske besættelse under Napoleon-krigene i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere havde Catalonien været inddelt i vegueries ("veguerior"; ental: "vegueria"), nærmest modsvarende herreder eller grevskab. Vegueriorna fandtes allerede i det middelalderlige Catalonien og eksisterede frem til, at de i 1716 erstattedes af corregimientos,^[13] en kastiliansk administrativ inddeling som indførtes i forbindelse med, at det catalanske selvstyre blev afskaffet.

Det atter selvstyrende Catalonien har siden 2001 forsøgt at erstatte inddelingen i fire provinser med en med seks^[14] eller syv veguerior, senest i 2010 med omtalen af dem i den regionale lovgivning.^[15]^[16] Endnu i 2014 er systemet dog ikke blevet gennemført i praksis, til dels på grund af at det spanske juridiske system forudsætter provinsinddeling af de autonome regioner.