Christian Colbiørnsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christian Colbjørnsen malet af Jens Juel.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Christian Colbiørnsen (29. januar 1749 på gården Sørum i Romerike17. december 1814 i København) var en dansk-norsk jurist og embedsmand der havde stor indflydelse på lovgivning indført sidst i 1700-tallet vel og mærke love for hele Danmark-Norge. Han gik meget ind for frihed men var også med til at begrænse pressefriheden. Hans bror, Jacob Edvard Colbiørnsen, var også jurist.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Romerike i Norge. Han var søn af regimentskvartermester Colbiørn Jacobsen Colbiørnsen og Anna Dorothea Røring, og oldebarn af præsten Colbiørn Torstensen Arneberg. I 1773 fik han bestalling som højesteretsadvokat, og han var kammeradvokat i årene 1780-1785. Colbiørnsen blev i 1786 sekretær for landbokommissionen, der udarbejdede de reformer, der i 1788 førte frem til Stavnsbåndets ophævelse. I 1788 udnævntes han til generalprokurør og deputeret i kancelliet og fik her stor indflydelse på lovgivningen.

Frihed og censur[redigér | redigér wikikode]

Colbiørnsen var religiøs fritænker, men stod for det bedste af tidens humanitetsideer og læren om menneskerettighederne. Han har sagt: "Ingen Følelse, er mere indprentet hos mennesket end lyst til frihed ... friheden er naturens første og ypperligste gave til den ædleste af sine skabninger." Hans indflydelse på lovgivningen var så betydelig, at den største del af de love, der udkom i det sidste tiår af det 18. århundrede, nøje stemte overens med hans forslag, ligesom det ved princip- og lovfortolkningsspørgsmål som regel var hans mening, der blev fulgt. På et punkt var han dog ikke tilhænger af frihed og menneskerettigheder, og det var i forhold til trykkefriheden. Der havde hersket en forholdsvis fri presse under A.P. Bernstorffs tid som den mest indflydelsesrige statsleder, men efter dennes død i 1797 blev det kronprins Frederik der mere og mere tog over. Han opfordrede til en skærpelse af trykkefriheden og nedsatte en kommission, der skulle udarbejde et udkast. Det blev sendt til Colbiørnsen, og det var hans anmærkninger, der stod på det udkast som blev vedtaget i statsrådet og siden blev til Trykkefrihedsforordningen af 1799 og vedtaget 27. september 1799. Det genindførte reelt censuren i Danmark. Efter en konflikt med kancellipræsidenten Frederik Moltke blev han i 1804 højesteretsjustitiarius.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Claus Bjørn, Lovene gives kraft – en biografi om Christian Colbjørnsen, Landbohistorisk Selskab, 1995. ISBN 87-7526-158-8.
  • Ditlev Tamm, Claus Bjørn & Morten Westrup (red.), Til det almindelige bedste – : generalprokurør Christian Colbiørnsens lovbetænkninger 1789-1802, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2006. ISBN 87-574-1438-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]