Dagmar Overby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dagmar Overbye)
Gå til: navigation, søg
Dagmar Johanne Amalie Overbye
Fødenavn Dagmar Johanne Amalie Overbye
Alias
Født den 23. april 1887
Fødested Assendrup
Død den 6. maj 1929
Straf Dødsstraf, omstødt til livstid
Dødsårsag
Drab
Antal ofre 25 børn
Periode
Arresteret 1920

Dagmar Overby (Johanne Dagmar Amalie Overby, til tider skrevet "Overbye") (23. april 1887 i Assendrup ved Vedslet6. maj 1929 i København) blev i tiden op til 1920 barnemorder. Hun slog mindst 25 børn ihjel og er danmarkshistoriens største seriemorder. Ejendommen, hvor hun begik mordene, står der i øvrigt stadig.[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Dagmar Overby var datter af indsidder Søren Julius August Overby (født 29. marts 1859 i Skarresø Sogn, Randers Amt, død 12. april 1933 i Rougsø Sogn, Randers Amt) og Ane Marie Petrine Kristiansdatter Johnson (født 25. september 1858 Mørke Sogn, Randers Amt, død 26. oktober 1931 i Randers, Sct. Peders Sogn, Randers Amt) og blev mor til børnene Erena Marie (1912) og Poul (1914).

Dagmar Overby var som 12-årig allerede på kant med loven. Hun blev sendt væk, men vendte tre år senere tilbage til forældrene, som boede i Århus. Dagmar Overby kom ud at tjene, men det gik galt, og hun blev anklaget for tyveri og fik sin første dom på Fyn i 1909. Senere fik hun job i en restaurant og blev her gravid med en tjener, og hun fødte sit første barn. Dette barn døde, muligvis under mystiske omstændigheder. I de følgende år fødte hun flere børn, dels med en agent og dels med en husmand. Det var det sidste barn, hun erklærede at have sat væk. Efter at hun havde fået endnu et barn, flyttede hun i 1915 til København, hvor hun åbnede en slikbutik i Holmbladsgade. Her mødte hun en fyrbøder, som hun også fik barn med, men som døde af ukendte årsager.

Som barnemorderske[redigér | redigér wikikode]

Det første mord fandt sted på dette pars bopæl i Jægersborggade i 1916. Hun havde igennem en annonce fået kontakt med en kvinde, som havde født sit andet barn, og Dagmar var villig til at adoptere dette barn og modtog herfor 12 kroner af barnets moder. Samme dag kvalte Dagmar Overby barnet og kastede det i wc'etAssistens kirkegård. Under sin retssag forklarede hun, at hun ikke vidste, hvorfor hun havde gjort det. I de følgende år myrdede hun mindst syv børn og sikkert mange flere. Hun tilstod i retten, at hun havde myrdet 16 børn, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni af drabene.

Dagmar Overbys tilgang til disse børn var alle igennem annoncer, hvor desperate mødre afleverede deres børn til Dagmar sammen med et éngangsbeløb, og hvor hun dræbte børnene samme dag, de kom ind hos hende. Disse adoptioner var i lovens forstand ulovlige. Dagmar Overbys drabsmåde var i alle tilfælde kvælning eller drukning. Ligene blev enten gravet ned, brændt eller gemt på loftet. Et enkelt barn reddede livet, fordi Dagmar afsonede en fængselsstraf i årene 1918-1919.

Dagmar Overby blev afsløret i 1920, fordi en ung moder fortrød og ville hente barnet på Enghavevej. Dagmar Overby kom med forskellige afledende forklaringer, og disse vakte den unge mors mistanke, og hun alarmerede politiet. Barnets lig blev fundet i kakkelovnen. Under retssagen kom det frem, at Dagmar Overby antagelig havde været påvirket af nafta og æter, da hun begik mordene. Hun blev desuden erklæret for løgnagtig og overspændt, men fik ikke diagnosen sindssyg, og det lykkedes aldrig at finde et egentligt motiv til mordene. Dagmar Overbys partners rolle forblev også uopklaret. Dog kom det frem, at han havde modtaget penge fra hende og i øvrigt ikke brød sig om børn. Dagmar Overby svingede under de 3 dages retssag mellem at være koldsindig, uberørt, fortvivlet og give udtryk for en slags kåd munterhed.

Efter to dages oprivende og dramatiske vidneafhøringer kom anklagerens procedure. Han krævede Dagmar dømt for overlagt mord, mens forsvareren i sin procedure fastslog, at hun havde været ” Et redskab for et mangelfyldt samfund og for ligegyldige mødre” direkte citeret. Han benægtede, at hun havde handlet med fuldt overlæg. Herefter var nævningenes dom klar, og den sagde dødsstraf. Dagmar Overby blev erklæret skyldig i alle ni drab på spædbørnene. Dommen blev ikke anket. Den sidste danske kvinde blev henrettet i 1861. Som man forventede, blev Dagmar Overbys dom ændret til livstidsstraf en måned efter. Der blev stillet betingelser, og de var, at hun aldrig måtte frigives eller få særlige lettelser i reglementet.

Efter retssagen kom der også debat omkring, at de uansvarlige mødre og fædre måtte tage deres del af skylden og ansvaret. Det gav stof til eftertanke, at det fra mange sider blev nævnt, at samfundet måtte påtage sig et langt større ansvar for den store gruppe af børn, som blev født uden for ægteskab. Der var således et akut behov for mødrehjem, hvor det offentlige skulle føre tilsyn. Loven om tilsyn med plejebørn tog sit udspring direkte fra Dagmar Overbys handlinger. Nu ændredes loven til, at alle børn født udenfor ægteskab fik et tilsyn, og denne lov var i kraft helt til 1965.

Dagmar Overbye afsonede sin straf i KvindefængsletChristianshavn, men blev senere overflyttet til Vestre Fængsel, hvor hun døde i 1929. Året efter blev dødsstraffen afskaffet. Denne blev genindført under Retsopgøret efter besættelsen, hvor to kvinder blev dødsdømt, men senere benådet.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Andre[redigér | redigér wikikode]