Direkte benzinindsprøjtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Direkte benzinindsprøjtning indebærer, at benzinen under højt tryk sprøjtes direkte ind i indsprøjtningsdyserne. Til forskel fra traditionelle benzinmotorer med karburator eller inddirekte indsprøjtning (brændstoffet indsprøjtes i indsugningen) anvendes der ved indsprøjtningen et meget højere tryk, en meget højere spænding og et meget højere kompressionsforhold, hvilket forstærker både effekt og drejningsmoment.

Tidspunkter for introduktion af direkte benzinindsprøjtning i forskellige biler[redigér | redigér wikikode]

  • 1952: Goliath og Gutbrod, begge tidligere tyske fabrikanter.
  • 1955: Mercedes-Benz 300SL, den første sportsvogn med direkte indsprøjtning.
  • 1996: Mitsubishi introducerer to GDI-motorer i Carisma og Galant på hhv. 1,8 liter (125 HK) og 2,4 liter (150 HK).
  • 1999: Renault introducerer i Mégane Coupé en IDE-motor på 2,0 liter med 140 HK.
  • 2000: I Lupo introducerer Volkswagen en 1,4-liters FSI-motor med 105 HK, i Avensis introducerer Toyota en 2,0-liters D-4-motor med 150 HK, og i C5 og 406 introducerer hhv. Citroën og Peugeot den samme 2,0-liters HPi-motor med 140 HK.
  • 2002: Alfa Romeo 156 introduceres med en 2,0-liters JTS-motor med 165 HK.
  • 2003: Opel Signum introduceres med en 2,2-liters motor med direkte benzinindsprøjtning og 155 HK.
  • 2003: Volkswagen introducerer i Golf V en 2,0-liters FSI-motor med 150 HK.
  • 2005: Volkswagen introducerer en turboladet version af 2,0 FSI motoren med 200 HK.

De forskellige bilmærkers forkortelse for denne motortype[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]