Opel Signum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opel Signum
Opel Signum front 20090919.jpg
Opel Signum (2003−2005)
Producent Opel
Moderselskab General Motors
Model Signum
Type Stor mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 20032008
Forgænger Ingen
Efterfølger Ingen
Motoralternativer Benzin:
1,8−3,2 liter (90−184 kW)
Diesel:
1,9−3,0 liter (74−135 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 5-dørs hatchback
Produktionssted Rüsselsheim, Tyskland Tyskland
Længde 4636−4651 mm
Bredde 1798 mm
Højde 1466 mm
Akselafstand 2830 mm
Vægt 1495−1715 kg
Konkurrenter Renault Vel Satis
SEAT Toledo
Beslægtede Alfa Romeo 159
Alfa Romeo Brera
Alfa Romeo Spider
Cadillac BLS
Fiat Croma
Opel Vectra C
Saab 9-3
Saab 9-3X
Saab 9-5
Resultat i Euro NCAP-
crashtest
Crashtest-Stern 4.svg (2003)[1]

Opel Signum var en bilmodel bygget af bilfabrikanten Opel mellem maj 2003[2] og august 2008. Den var baseret på platformen fra Opel Vectra C. Produktionen fandt sted på Opels hovedfabrik i Rüsselsheim i den i 2002 indviede hal K170.

Ved næsten samme længde havde Signum som følge af længere akselafstand end Vectra Caravan (stationcar) mere plads bagi end Vectra. Forholdet mellem akselafstand og længde lå på 61 procent. Disse forskelle skulle adskille Signum som hatchback fra Vectra (sedan) og positionere Signum selvstændigt som Opels topmodel. Derfor blev Signum solgt som sin egen modelserie adskilt fra Vectra.

Selv om Signum tilhørte den store mellemklasse, skulle den på grund af sit kabinekoncept kaldet FlexSpace indtage den øvre mellemklasse, som var ubelagt på grund af at Opel Omega B var udgået.[3]

Kabinekonceptet[redigér | redigér wikikode]

Bagfra

De to med 130 mm forskydelige og fuldstændig nedfældelige, enkelte bagsæder, hvis ryglænshældning derudover kunne indstilles hver for sig med 30°, skulle forbinde komforten i en limousine med fordelene fra en stationcar. Kabinen var 8 cm længere end i Vectra. Siddefladen på det midterste bagsæde kunne klappes frem og tilbød derved forskellige aflæggemuligheder eller basis for ekstraudstyret Travel Assistant − en køleboks med to klapborde, opbevaringsrum, drikkevareholder, to 12V-stikdåser og fjernbetjening til Twin Audio-systemet, som var ekstraudstyr. Det midterste bagsæde var på trods af trepunktssele på grund af den lave kabinehøjde kun godkendt til personer med en højde op til 1,75 m. Biler uden soltag var udstyret med en i midten af taget monteret aflæggekonsol. Bagagerummets rumfang kunne alt efter bagsædernes stilling variere fra 365 til 550 liter (op til højden af bagagerumsafdækningen).


Facelift[redigér | redigér wikikode]

Opel Signum (2005–2008)
Bagfra

Efter en mindre opdatering i efteråret 2004 blev bilen i rammerne af et omfattende facelift i efteråret 2005 tilpasset Opels aktuelle designlinje. Som følge af modificerede kofangere voksede bilens længde fra 4636 mm til 4651 mm.

Kendetegnene for den faceliftede Signum var det modificerede frontparti samt den gennem kromapplikationer og nye dekorationslister opfriskede kabine og det allerede kort tid forinden indførte nye Infotainment-system.

Med introduktionen af den faceliftede Signum udgik 3,2-liters V6-benzinmotoren af modelprogrammet. 2,2-liters benzinmotoren med direkte indsprøjtning fik en ny sekstrins manuel gearkasse, men kunne dog fortsat fås med den hidtidige femtrins gearkasse.

I januar 2006 introduceredes en opdateret 1,8-liters benzinmotor med 103 kW (140 hk). Denne motor kunne som ekstraudstyr fås med automatiseret femtrins manuel gearkasse (Easytronic). Samtidig introduceredes et sekstrins automatgear til de øvrige motorversioner, mens 2,2-liters benzinmotoren fortsat kun kunne fås med femtrins automatgear som ekstraudstyr.

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Motorerne i Signum adskilte sig grundlæggende ikke fra de i Vectra tilbudte motorer − dog med undtagelse af den firecylindrede 1,6-liters benzinmotor, som ikke kunne fås til Signum. Signum Turbo S var topmodellen med 2,8-liters V6-motor med 184 kW (250 hk). 1,9-liters dieselmotorerne var udviklet i samarbejde mellem GM Powertrain og Fiat[4][5] og havde partikelfilter, først som ekstra-, men senere som standardudstyr.

Efter slutningen af joint venture'et deler General Motors og Fiat rettighederne til 1,9-liters dieselmotorerne, mens produktionen på grund af lang leveringstid fortsat foregik hos Fiat[6]. 2,0- og 2,2-liters dieselmotorerne var derimod udviklet af Opel selv, og kunne ikke fås med partikelfilter monteret fra fabrikken. V6-dieselmotoren på 3,0 liter med 130 kW (177 hk, fra september 2005 135 kW/184 hk) kom fra Isuzu.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]