Paris-Roubaix

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Paris-Roubaix
Roubaix, Vélodrome.jpg
Løbet slutter med 1½ omgang på cykelbanen i Roubaix.
Detaljer
Region Frankrig Nordfrankrig
Lokalt navn Paris–Roubaix
Disciplin Landevejscykling
Status UCI World Tour
Type Endagsløb
Arrangør ASO
Historie
Første udgave 1896
Udgaver 112 (pr. 2014)
Sidste udgave 2014
Første vinder Tyskland Josef Fischer
Flest sejre Belgien Roger De Vlaeminck (4)
Belgien Tom Boonen (4)
Regerende mester Holland Niki Terpstra (OPQ)
Portal:Cykling

Paris-Roubaix er et klassisk en-dages cykelløb, der hvert forår køres i det nordlige Frankrig mellem byerne Compiègne og Roubaix. Løbet er et af de mest prestigefyldte endagsklassikkere at vinde og bærer forskellige kælenavne som f.eks. "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord), "La Reine des Classiques" (Klassikernes dronning) og "La Pascale" (Påskeløbet). På dansk er det mest anvendte kælenavn formentlig "En forårsdag i helvede", der refererer til Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede fra 1976, hvori han skildrer løbet lige fra rytterne sidder ved morgenbordet inden løbet, til de afslutningsvis står i badet som heste i båse.

Løbet, der køres i det regnfulde forår, er et af de hårdeste cykelløb på den internationale cykelkalender, dels på grund af vejret, dels fordi en del af ruten består af brostensbelagte mark- og skovveje, såkaldte pavéer, der normalt ikke er af god kvalitet og som især i regnvejr gør løbet meget vanskeligt. Det er derfor ikke unormalt med mange styrt og punkteringer undervejs, og de fleste ryttere krydser målstregen dækket af mudder og andet skidt.

Ruten[redigér | redigér wikikode]

Monument opført i anledning af det 100. Paris-Roubaix.

Den ca. 260 km lange rute, som rytterne tilbagelægger på vej til målet på cykelbanen i Roubaix, justeres en smule fra år til år, eftersom nogle af de gamle vejes overflader bliver renoveret og løbsarrangørerne forsøger at erstatte dem med andre udfordrende brostensveje for at opretholde løbets karakter. Man har dog undladt at asfaltere mange af pavéerne udelukkende af hensyn til Paris-Roubaix. I 2005-udgaven af løbet indeholdt ruten eksempelvis 54,7 km brostensbelagt vej.

Løbet starter i byen Compiègne nord for Paris og følger herfra en snørklet rute mod nord gennem det nordfranske kulmineområde. Efter ca. 100 km når rytterne til det første af de brostensbelagte vejstykker, pavéerne. Den måske mest frygtede pavé er den yderst udfordrende vej Trouée d'Arenberg gennem skoven Wallers-Arenberg, som blev føjet til ruten i 1977, og som rytterne når efter ca. 166 km. Indtil 1998 var indkørslen til Arenberg-pavéen ned ad bakke, hvilket nærmest førte til en sprint blandt rytterne for at skaffe sig en god position i feltet for at nå blandt de første ind på den snævre og farlige vejstrækning. Denne positionskamp har flere gange ført til alvorlige styrt, måske mest alvorligt for Johan Museeuw, der som den førende rytter i World Cup'en styrtede i 1998 og nær mistede sit ene ben på grund af koldbrand.

For at sænke feltets fart på vej ind i Arenberg-skoven vedtog arrangørerne fra 1999 at justere ruten, så vejen gennem skoven nu køres i den modsatte retning. I 2005 blev Trouée d'Arenberg-sektionen helt udeladt, eftersom arrangørerne mente at vejens tilstand var forringet så meget, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte vejen. Fra 2006 var vejen gennem Arenberg-skoven imidlertid med igen efter at være blevet forbedret en smule. Arenberg-området var tidligere et kulmineområde, men efter at minerne blev forladt, er mange af områdets veje forfaldet.

Derudover er to af de vanskeligste og ofte afgørende sektioner den 3000 m lange Mons-en-Pévèle (efter 213 km) og den 2100 m lange Le Carrefour de l’Arbre (efter 244 km), begge mod afslutningen af løbet, som en smule ironisk slutter med halvanden omgang på den flade udendørs betoncykelbane i Roubaix.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Løbet arrangeres af Amaury Sport Organisation og blev første gang kørt i 1896, hvor vinderen for første og hidtil eneste gang var tysk, Josef Fischer. Det blev afviklet hvert år til og med 1914, hvorefter serien af løb blev afbrudt af første verdenskrig. I perioden 1896-1914 var franske cykelryttere helt dominerende, og 16 af de 19 første løb fik fransk sejrherre.

Efter første verdenskrig blev traditionen genoptaget i 1919, hvor løbets rute fulgte frontlinjerne fra krigen ret tæt og passerede forbi mange ruiner, kratere og ødelagte bygninger. Og det var i denne sammenhæng at løbet fik tilnavnet "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord) af journalisterne, der fulgte det. Fra 1920 begyndte de belgiske ryttere at dominere løbene, og det har mere eller mindre været tilfældet lige siden. Af de 84 løb i perioden 1920-2006 har vinderen i 51 tilfælde været belgisk.

Det hurtigste Paris-Roubaix nogensinde blev kørt i 1964 af den hollandske cykelrytter Peter Post. Han gennemførte ruten med en gennemsnitsfart på 45,129 km/t.

I 1968 blev løbets start flyttet ca. 80 km mod nord fra Paris til Compiègne efter råd fra Jean Stablinski, men løbet beholdt altså navnet Paris-Roubaix.

Rekorden for flest sejre indehaves af de belgiske cykellegender Roger De Vlaeminck, som mellem 1972 og 1977 sejrede fire gange, og for den bedrift blev han hædret med et trofæ i form af en brosten, og Tom Boonen, der opnåede sine fire sejre i perioden 20052012. Octave Lapize (Frankrig), Gaston Rebry (Belgien), Rik Van Looy (Belgien), Eddy Merckx (Belgien), Francesco Moser (Italien) og Johan Museeuw (Belgien) har hver vundet tre gange. De italienske legender Jules Rossi og Fausto Coppi vandt i hhv. 1937 og 1950. Belgiske ryttere har vundet 52 gange, mens franske ryttere har vundet 30 sejre (heraf en delt sejr). Ingen danskere har hidtil vundet løbet.

Vindere gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Højeste og laveste gennemsnitsfart samt længste og korteste distance er markeret med fed skrift.

År Vinder Distance Gns.fart
1896 Tyskland Josef Fischer 280 km 30,162 km/t
1897 Frankrig Maurice Garin 280 km 28,124 km/t
1898 Frankrig Maurice Garin 268 km 32,599 km/t
1899 Frankrig Albert Champion 268 km 31,976 km/t
1900 Frankrig Émile Bouhours 268 km 37,352 km/t
1901 Frankrig Lucien Lesna 280 km 25,861 km/t
1902 Frankrig Lucien Lesna 268 km 28,088 km/t
1903 Frankrig Hippolyte Aucouturier 268 km 29,104 km/t
1904 Frankrig Hippolyte Aucouturier 268 km 32,518 km/t
1905 Frankrig Louis Trousselier 268 km 33,206 km/t
1906 Frankrig Henri Cornet 270 km 27,034 km/t
1907 Frankrig Georges Passerieu 270 km 30,971 km/t
1908 Belgien Cyrille van Hauwaert 271 km 25,630 km/t
1909 Frankrig Octave Lapize 276 km 30,469 km/t
1910 Frankrig Octave Lapize 266 km 29,274 km/t
1911 Frankrig Octave Lapize 266 km 31,345 km/t
1912 Frankrig Charles Crupelandt 266 km 31,294 km/t
1913 Luxembourg François Faber 265 km 35,333 km/t
1914 Frankrig Charles Crupelandt 274 km 30,332 km/t
1919 Frankrig Henri Pélissier 280 km 22,857 km/t
1920 Belgien Paul Deman 263 km 24,377 km/t
1921 Frankrig Henri Pélissier 263 km 29,068 km/t
1922 Belgien Albert Dejonghe 262 km 34,690 km/t
1923 Schweiz Heiri Suter 270 km 30,098 km/t
1924 Belgien Jules van Hevel 270 km 25,962 km/t
1925 Belgien Felix Sellier 260 km 28,031 km/t
1926 Belgien Julien Delbecque 270 km 31,962 km/t
1927 Belgien Georges Ronsse 260 km 30,449 km/t
1928 Frankrig André Leducq 260 km 33,597 km/t
1929 Belgien Charles Meunier 260 km 29,168 km/t
1930 Belgien Julien Vervaecke 255 km 31,146 km/t
1931 Belgien Gaston Rebry 255 km 36,342 km/t
1932 Belgien Romain Gijssels 255 km 37,320 km/t
1933 Belgien Sylvère Maes 255 km 36,523 km/t
1934 Belgien Gaston Rebry 255 km 32,415 km/t
1935 Belgien Gaston Rebry 255 km 37,363 km/t
1936 Frankrig Georges Speicher 262 km 36,137 km/t
1937 Italien Jules Rossi 255 km 34,935 km/t
1938 Belgien Lucien Storme 255 km 30,936 km/t
1939 Belgien Émile Masson 262 km 35,934 km/t
1943 Belgien Marcel Kint 250 km 41,822 km/t
1944 Belgien Maurice de Simpelaere 246 km 39,897 km/t
1945 Frankrig Paul Maye 246 km 31,212 km/t
1946 Belgien Georges Claes 246 km 34,055 km/t
1947 Belgien Georges Claes 246 km 39,831 km/t
1948 Belgien Rik van Steenbergen 246 km 43,612 km/t
1949 Frankrig André Mahe
Italien Serse Coppi
244 km 39,356 km/t
1950 Italien Fausto Coppi 247 km 39,123 km/t
1951 Italien Antonio Bevilacqua 247 km 40,355 km/t
1952 Belgien Rik van Steenbergen 245 km 41,938 km/t
1953 Belgien Germain Derycke 245 km 43,522 km/t
1954 Belgien Raymond Impanis 246 km 35,590 km/t
1955 Frankrig Jean Forestier 249 km 40,741 km/t
1956 Frankrig Louison Bobet 252 km 41,831 km/t
1957 Belgien Fred de Bruyne 252 km 34,738 km/t
1958 Belgien Léon van Daele 269 km 33,300 km/t
1959 Belgien Noël Fore 262 km 42,760 km/t
1960 Belgien Pino Cerami 262 km 43,538 km/t
1961 Belgien Rik van Looy 263 km 41,700 km/t
1962 Belgien Rik van Looy 258 km 38,321 km/t
1963 Belgien Emile Daems 266 km 37,681 km/t
1964 Holland Peter Post 265 km 45,129 km/t
1965 Belgien Rik van Looy 267 km 41,847 km/t
1966 Italien Felice Gimondi 262 km 37,546 km/t
1967 Holland Jan Janssen 263 km 36,824 km/t
1968 Belgien Eddy Merckx 262 km 36,606 km/t
1969 Belgien Walter Godefroot 264 km 38,939 km/t
1970 Belgien Eddy Merckx 266 km 41,644 km/t
1971 Belgien Roger Rosiers 266 km 42,108 km/t
1972 Belgien Roger de Vlaeminck 272 km 36,709 km/t
1973 Belgien Eddy Merckx 272 km 36,370 km/t
1974 Belgien Roger de Vlaeminck 274 km 37,567 km/t
1975 Belgien Roger de Vlaeminck 277 km 40,406 km/t
1976 Belgien Marc Demeyer 279 km 40,811 km/t
1977 Belgien Roger de Vlaeminck 250 km 40,464 km/t
1978 Italien Francesco Moser 263 km 36,494 km/t
1979 Italien Francesco Moser 259 km 41,010 km/t
1980 Italien Francesco Moser 264 km 43,106 km/t
1981 Frankrig Bernard Hinault 263 km 40,868 km/t
1982 Holland Jan Raas 270 km 36,733 km/t
1983 Holland Hennie Kuiper 274 km 40,308 km/t
1984 Irland Seán Kelly 265 km 36,074 km/t
1985 Frankrig Marc Madiot 265 km 36,109 km/t
1986 Irland Seán Kelly 268 km 39,374 km/t
1987 Belgien Eric Vanderaerden 264 km 36,982 km/t
1988 Belgien Dirk Demol 266 km 40,324 km/t
1989 Belgien Jean-Marie Wampers 265 km 39,164 km/t
1990 Belgien Eddy Planckert 265 km 34,855 km/t
1991 Frankrig Marc Madiot 266 km 37,332 km/t
1992 Frankrig Gilbert Duclos-Lassalle 267 km 41,480 km/t
1993 Frankrig Gilbert Duclos-Lassalle 267 km 41,652 km/t
1994 Ukraine Andreï Tchmil 270 km 36,160 km/t
1995 Italien Franco Ballerini 266 km 41,303 km/t
1996 Belgien Johan Museeuw 262 km 43,310 km/t
1997 Frankrig Frédéric Guesdon 267 km 40,280 km/t
1998 Italien Franco Ballerini 267 km 38,505 km/t
1999 Italien Andrea Tafi 273 km 40,519 km/t
2000 Belgien Johan Museeuw 272 km 40,098 km/t
2001 Holland Servais Knaven 254,5 km 37,700 km/t
2002 Belgien Johan Museeuw 261 km 39,250 km/t
2003 Belgien Peter van Petegem 261 km 42,144 km/t
2004 Sverige Magnus Bäckstedt 261 km 39,108 km/t
2005 Belgien Tom Boonen 259 km 39,884 km/t
2006 Schweiz Fabian Cancellara 256 km 40,876 km/t
2007 Australien Stuart O'Grady 259,5 km 42,181 km/t
2008 Belgien Tom Boonen 259 km 43,323 km/t
2009 Belgien Tom Boonen 259 km 41,343 km/t
2010 Schweiz Fabian Cancellara 259 km 39,414 km/t
2011 Belgien Johan Vansummeren 258 km 42,126 km/t
2012 Belgien Tom Boonen 257,5 km 43,521 km/t
2013 Schweiz Fabian Cancellara 254 km 44.103 km/t
2014 Holland Niki Terpstra 257 km 45.49 km/t
Ryttere med flest sejre
4 sejre Belgien Roger de Vlaeminck 1972, 1974, 1975, 1977
Belgien Tom Boonen 2005, 2008, 2009, 2012
3 sejre Frankrig Octave Lapize 1909, 1910, 1911
Belgien Gaston Rebry 1931, 1934, 1935
Belgien Rik Van Looy 1961, 1962, 1965
Belgien Eddy Merckx 1968, 1970, 1973
Italien Francesco Moser 1978, 1979, 1980
Belgien Johan Museeuw 1996, 2000, 2002
Schweiz Fabian Cancellara 2006, 2010, 2013
2 sejre Frankrig Maurice Garin 1897, 1898
Frankrig Lucien Lesna 1901, 1902
Frankrig Hippolyte Aucouturier 1903, 1904
Frankrig Charles Crupelandt 1912, 1914
Frankrig Henri Pélissier 1919, 1921
Belgien Georges Claes 1946, 1947
Belgien Rik van Steenbergen 1948, 1952
Irland Seán Kelly 1984, 1986
Frankrig Marc Madiot 1985, 1991
Frankrig Gilbert Duclos-Lassalle 1992, 1993
Italien Franco Ballerini 1995, 1998

Kommentarer om Paris-Roubaix[redigér | redigér wikikode]

  • "Let me tell you, though – there’s a huge difference between Flanders and Paris-Roubaix. They’re not even close to the same. In one, the cobbles are used every day by the cars, and kept up, and stuff like that. The other one – it’s completely different . . . The best I could do would be to describe it like this – they plowed a dirt road, flew over it with a helicopter, and then just dropped a bunch of rocks out of the helicopter! That’s Paris-Roubaix. It’s that bad – it’s ridiculous." – Chris Horner.
  • "This is the one race that I dream of all year long, and look forward to all year long." – George Hincapie i flere interview.
  • "When you attack in Paris-Roubaix, you don't have to think. It doesn't take five minutes to work it all out. You just do what feels right at the moment." – Johan Museeuw i et interview med Cycle Sport Magazine.
  • "Thousands line the road in this annual rite of spring cheering their larger than life heroes. Urging, at times, even helping them victory. They ride in the tracks of bygone legends dreaming of distant fame and glory. But glory is not without a price. These bloodied and battered warriors struggle through the rain, the cold, the mud, on roads better suited to oxen cart than bicycles. But for the victor there is glory, immortality and a place in history amongst the giants of the road. Since 1896, the greatest bike racers on earth have come to test their very souls in this brutal and beautiful spectacle." – CBS Sports 1987
  • "This is a race that suits me when I'm having a good day. On the other hand, if you don't have the legs, this is the worst place you could possibly be." – Jo Planckaert, 2004

Andre brostensløb[redigér | redigér wikikode]

Paris-Roubaix bliver ofte sammenlignet med det andet klassiske brostensløb, Flandern Rundt, der bliver kørt i Belgien. De to løbs ruter adskiller sig ved, at Paris-Roubaix-ruten er fladere og har flere tekniske brostenssektioner. Ruten i Flandern Rundt indeholder derimod en række bakker, hvoraf mange er brostensbelagte men ikke nær så teknisk svære som i Paris-Roubaix.

Ryttere, der vinder begge løb samme år er garanteret evig berømmelse. Det er indtil videre lykkedes for ti ryttere:

Ud over "brostensklassikerne" Paris-Roubaix og Flandern Rundt findes der to semiklassikere, der også delvist køres på brostensbelagte veje: Het Volk og Gent-Wevelgem.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]