Ekslibris

Københavns Universitetsbiblioteks logo og ekslibris. Det blev designet i 1912 af grafikeren Knud V. Engelhardt og historikeren og heraldikeren Anders Thiset. Øverst ses våbenskjoldet for Københavns Universitet, til højre for Johan Frederik Classen og til venstre for København.

Ekslibris, tidligere ofte stavet exlibris, (af latin ex libris, "af (N.N.'s) bøger", dvs. tilhørende N.N.s bogsamling) er et ejermærke i en bog.

Oprindeligt nøjedes en bogejer som i dag med at skrive sit navn i bogen eller Ex libris NN. Men fra omtrent 1500 begyndte tyskerne at indklæbe kobberstukne eller xylograferede ekslibris på indersiden af bindet. Det var små papirsetiketter med ejermandens våben, devise eller navn i kunstneriske slyngninger eller ornamenteret indfatning. Kunstnere som Albrecht Dürer, Lucas Cranach og Jost Amman tegnede ekslibris. Fra midten af 1600-tallet blev skikken meget almindelig i Frankrig og blomstrede i høj grad i 1700-tallet, da rokokotidens elegante tegnere og kobberstikkere udførte mange sindrige og nydelige ekslibris, således fx François Boucher, Hubert François Gravelot, Charles Dominique Eisen, Charles Nicolas Cochin, Jean Michel Moreau og Augustin de Saint-Aubin. I Tyskland gav samtidig Daniel Niklaus Chodowiecki sig af med at komponere sådanne ejermærker.

Omtrent 1850 fornyedes interessen for ekslibris, efter at de en tid havde været mindre udbredt. Flere begyndte at samle på ældre og komponere nye. Også i Danmark, hvor ganske få af 1700-tallets samlere som Henrik Hielmstierne og biskop Peder Hersleb havde ekslibris. Hen imod 1900 kom Danmark godt med, idet navnlig Hans Tegner og Thorvald Bindesbøll tegnede adskillige. I udlandet (Tyskland f.eks.) blev der oprettet særlige ekslibrisselskaber, og i 1941 fik Danmark Dansk Exlibris Selskab. Siden kom også en ekslibrissamling på Frederikshavn Kunstmuseum til – en af de få museumssamlinger af ekslibris i Europa og en af de største i verden.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Ekslibris

Ejermærker præget i guldtryk på siden af bindet kaldes supralibros (fejlagtigt superekslibris). De berømteste danske er kongehusets, adelens, Luxdorphs og Frederik Walters.