Folketribun var et embede i den romerske republik. Han valgtes af plebejerforsamlingen og skulle beskytte folkets ret over for senatet. Folketribunerne blev valgt for et år og der valgtes mellem to og ti – tallet varierede i republikkens historie. De havde ret til at nedlægge veto imod alle forslag, som embedsmændene fra magistraten havde stillet. [1] I praksis blev der nedlagt forbud imod mange forslag, som kunne genere senatet. Embedet blev forholdsvis ofte udnyttet af demagoger. Tiberius Gracchus forsøgte at udnytte embedet til at gennemføre jordreformer, men blev myrdet, da han søgte genvalg. Et af hans midler var at nedlægge veto mod alle forslag, embedsmændene stillede. [2] Da broderen forsøgte at genoptage Tiberius' program, blev også han stoppet i sit forehavende.
Mange historikere er af den opfattelse, at institutionen, der skulle sikre en balance mellem de ledende slægter i Rom, nobiliteten og de mindre priviligerede klasser, i praksis var stærkt medvirkende til republikkens fald og kejsertidens indførelse.[3]
