Folketribun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
rmn-military-header.png

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen

Folketribun var et embede i den romerske republik. Han valgtes af plebejerforsamlingen og skulle beskytte folkets ret over for senatet. Folketribunerne blev valgt for et år, og der valgtes mellem to og ti – tallet varierede. De havde ret til at nedlægge veto imod alle forslag, som embedsmændene fra magistraten havde stillet. [1] I praksis blev der nedlagt forbud imod mange forslag, som kunne genere senatet. Embedet blev udnyttet af demagoger. Tiberius Gracchus forsøgte at udnytte det til at gennemføre jordreformer, men blev myrdet, da han søgte genvalg. Et af hans midler var at nedlægge veto mod alle forslag fra embedsmændene. [2] Da broderen forsøgte at genoptage Tiberius' program, blev også han stoppet.

Nogle historikere er af den opfattelse, at institutionen, der skulle sikre en balance mellem de ledende slægter i Rom, nobiliteten, og de mindre priviligerede klasser, var stærkt medvirkende til republikkens fald og kejsertidens indførelse.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. om afstemningsproceduren: Se folkeforsamlingen (Rom)
  2. Ifølge flere uafhægige kilder stod senatets leder Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio bag drabet med den motivering, at genvalg til tribunembedet var i strid med lovene.
  3. fx Krarup (1971), der opfatter tribunembedet som et besynderligt, anarkistisk element i republikkens historie.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]