Emigration

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
I 1880'erne udvandrede 88.000 danskere til USA. Mange af dem benyttede Dampskibsselskabet Thingvalla, der var blevet oprettet i 1879. På dette billede fra 1890 har maleren Edvard Petersen skildret afrejsen fra Larsens Plads, maleriet findes på ARoS.

Emigration er et begreb, der betegner udvandring. Begrebet anvendes i flere sammenhænge, hvor det omfatter mennesker – som af forskellig årsag – flytter (dvs. migrerer eller foretager en migration) fra et sted til et andet. Den modsatte bevægelse – altså indvandring – betegnes immigration. Disse begrebspar ser fænomenet fra hver sin side, men som hovedregel vil det ene steds immigranter være det andet steds emigranter.

I overensstemmelse hermed betegnes en person, der udvandrer, emigrant, mens en person, der indvandrer, betegnes immigrant.

Emigration (det vil sige udvandring) har ofte en historisk forklaring. De store emigrationsbølger fra Europa fra sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde en nøje sammenhæng med vanskelighederne med at skabe en tilfredsstillende tilværelse for store dele af landbefolkningen i specielt Nordeuropa, kombineret med udviklingen af transportmæssige faciliteter (bl.a. store dampere og rimelige transportpriser), som gjorde det muligt for dele af befolkningen af rejse ud i verden (specielt til Nordamerika) for at søge efter et bedre liv i Den Nye Verden.

Udvandringen fra Europa til Amerika i 1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Østrig-ungarnske udvandrede på skibet Austro-Americana i Trieste i begyndelsen af det 20. århundrede

I 1902 opgjorde den svenske statistiker G. Sundbärg udvandringen fra Europa til Amerika i 1800-tallet således[1]:

År Antal (gns) År Antal År Antal
1801-1820 10.000 1877 210.000 1890 750.000
1821-1830 20.000 1878 235.000 1891 881.000
1831-1840 75.000 1879 335.000 1892 745.000
1841-1850 250.000 1880 545.000 1893 723.000
1851-1860 350.000 1881 702.000 1894 450.000
1861-1870 345.000 1882 760.000 1895 637.000
År Antal 1883 742.000 1896 610.000
1871 390.000 1884 608.000 1897 499.000
1872 490.000 1885 545.000 1898 474.000
1873 490.000 1886 601.000 1899 560.000
1874 370.000 1887 758.000 1900 656.000
1875 275.000 1888 877.000 1901 798.000
1876 240.000 1889 798.000 1902 1.000.000

Oversigten viser dels, at udvandringen fra Europa til Amerika voksede fra århundredets begyndelse til begyndelsen af det følgende århundrede, men tillige "udvandringsbølger" med højdepunkter omkring 1871, 1882, 1888-1891 og 1902 og nedsving omkring 1877, 1885, 1894-1898.

Geografisk var fordelingen for årene 1861-1870 af de udvandrede efter udvandringsområde dette[2]:

  • fra de britiske øer: 1.106.976 personer,
  • fra Tyskland: 821.007 personer,
  • fra Skandinavien: 135.684 personer,
  • fra Frankrig: 37.000 personer,

mens en opgørelse for den samlede oversøiske udvandring i 1902[3] gav følgende resultat:

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Udvandringens betydning kan vurderes fra tre synsvinkler:

  1. den udvandrede person,
  2. det land, hvorfra udvandringen er sket,
  3. det land, hvortil udvandringen sker.

For den udvandrede persons vedkommende sker udvandring som regel med henblik på at forbedre sine levevilkår. Hvorvidt dette sker, beror i nogen grad på den enkeltes egne egenskaber og evner til at udnytte de derved opståede muligheder.

Da udvandringen til Amerika fra Europa skete i slutningen af 1800-tallet, var det samtidens vurdering, at mulighederne for at forbedre sine levevilkår var gode. I et foredrag holdt i 1873 vurderede økonomen V.A. Falbe-Hansen mulighederne således:

"Enhver Nybygger kan efter den saakaldte "Homesteadlov" optage vist Kvantum Jord, indtil 160 Akres, af Regeringens Land, kun mod at betale et lille Gebyr, 14 Dollars, og med den Forpligtelse i en vis Tid at bo der, indhegne og opdyrke det. Han kan ogsaa kjøbe Land enten af Staten, af Jærnbanekompagnierne eller de talrige private Landkompagnier, Prisen varierer da i Almindelighed mellem l¼ og 10 Dollars pr. Akre, efter Jordens Godhed og Beliggenhed; Betalingsvilkaarene ere altid særdeles lempelige. Med en Sum af omtrent 800 Dollars kan en Mand begynde som Nybygger, optage Homestead eller kjøbe Land, bygge sig en Træhytte, kjøbe et Par Oxer, de nødvendigste Redskaber, Saakorn for Sommeren; og Arbejdslønnen er høj, at en flink og sparsommelig Mand i Løbet af 2 å 3 Aar uden Vanskelighed kan opspare en Sum. ... Jordens Behandling er naturligvis meget overfladisk, Gjødning og Brak er næsten ukjendt, men alligevel giver den jomfruelige Jordbund Aar efter Aar en Afgrøde som vore bedre Jorder. 10 ti Fold Hvede, 16 a 17 Fold Byg synes at være Middel afgrøder.
Afsætningsforholdene, der ellers danne Hovedvanskeligheden Nybyggere, saaledes navnlig ogsaa i de avstralske der ellers forene alle Betingelserne for en kraftig Udvikling, ere i Amerika forholdsvis gode, takket være det tætbefolkede industrielle Østen, de rige over hele Unionen spredte Bjærgsværks- og Mineanlæg med deres store Arbejderbefolkning, de mange sejlbare Floder og Søer, det udstrakte Jærnbanenet og frem for Alt Amerikanernes Foretagelsesaand og Handelsdygtighed. 1 Dollars pr. bushel Hvede og 70 cents pr. bushel Byg — henholdsvis 6 Rdl. 4 Mk. og 4 Rdl. 4 Mk. for en Tønde — synes at være en almindelig Pris i velbeliggende og selv i Nebraskas og Minnesotas fjerntliggende betales Hveden i Almindelighed med 50 cents, Byg med 40 cents pr. bushel. Prisen paa et Par Arbejdsstude varierer mellem 100 og 150 Dollars, en Hest koster fra 125 til 200 Dollars, et Faar 2 å 3 Dollars.
Det synes indlysende, at med Priser som disse, har en Nybygger, der besidder en Ejendom paa 160 Akres, eller noget over 100 Tdr. Land, der har færre Dyrkningsomkostninger og Skatter at betale end herhjemme, gode Udsigter til med Tiden at blive en velstaaende Mand. Man regner ogsaa almindeligt herude i Vesten, at en flink Mand, der har nogle Hundrede Dollars at begynde med, Løbet af 5 Aar kan skabe sig et overflødigt Hjem, sidde roligt og rentefrit paa sin egen Ejendom.» ... — Naar man ser, hvorledes Indvandrere strømme til i Hundredetusenvis,og ikke blot fra Evropa, men ogsaa fra de gamle mindre frugtbare østlige Stater Massachusetts og New York, for at nedsætte sig paa Stepperne i Vesten, kan man ikke nære Tvivl om, at den fattige Nybygger, der har optaget sit Homestead, bebygget og opdyrket det ved egen og Families Hjælp, naar han blot nogenlunde har Lykken med sig, efter ikke mange Aars Forløb vil finde sig i Besiddelse af en Ejendom, der har adskillige Tusend Dollars Værdi."[4]

Det lød fristende, og mange vovede springet. At det ikke gik alle lige godt bevidnes til dels af en vis tilbagevandring, og allerede samtiden var naturligvis opmærksom på den mulighed, der forelå for misbrug fra udvandreragenters og andres side.

For det land, hvorfra udvandringen var sket, var der naturligvis tale om et vist tab. De penge, som staten havde ofret på den udvandredes skolegang med mere, gik tabt ved udvandring, ligeledes en ved udvandring medbragt formue (stor eller lille). "Arbejdskraften fordyres for Producenten, Efterspørgselen tager af, Produktionen gaar tilbage, de faste Ejendomme synke i Værdi, Landets Militærmagt svækkes, Skatteindtægterne tage af o. s. v. o. s. v."[5] Alligevel så samtiden også gode sider ved udvandringen: sociale problemer mindskedes og dermed behovet for offentlig forsorg, vilkårene forbedredes for de tilbageblevne med hensyn til at få arbejde (og en bedre indkomst), hvorved skattetab modvirkedes, og endelig kunne en del af de i udlandet tjente penge vende tilbage til hjemlandet, lige som omfanget af forbrydelser (med efterfølgende fængsling) og lignende mindskedes[6].

Af stor betydning er naturligvis de udvandredes fordeling efter alder og køn. For 1902 opgjordes for Danmarks vedkommende følgende sammensætning af de udvandredes andel af 10.000 i alders- og køngruppen[7]:

Aldersgruppe Mænd Kvinder
0-15 År 13 12
15-20 år 73 37
20-30 år 116 50
30-40 år 32 20
40-60 år 11 8
Over 60 år 5 5

Det fremgår heraf, at det fortrinsvis var yngre, arbejdsføre mænd, der udvandrede (bortset fra børn var mændene i overtal inden for alle aldersgrupper, ligesom aldersgruppen 20-30 år lå højst, fulgt af 15-20 år). Virkningen for det land, hvorfra udvandringen skete, var således:

  1. at indbyggervæksten svækkedes,
  2. at kvindernes overtal forøgedes,
  3. at andelen af tilbageværende arbejdsdygtige aldersgrupper svækkedes i forhold til børn og gamle[8].

At det land, der var udvandringsmålet havde gavn af nybyggerne i sin opbygning af det nye samfund og mulighed for at udnytte de muligheder, nybyggerlandet havde, blev anset for givet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kristian Hvidt: "Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914". Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Nr. 22; Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Erik Helmer Pedersen (red.): Brev fra Amerika, Danske udvandrerbreve 1874-1922; Gyldendal, 1981.
  • Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen: Det glemte eksperiment - historien om 48 familiers udvandring til Venezuela; Rosenkilde & Bahnhof, 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. efter Adolph Jensen, s. 67
  2. Falbe-Hansen, s. 277
  3. Adolph Jensen, s. 69
  4. Falbe-Hansen, s. 285ff
  5. Falbe-Hansen, s. 281
  6. Falbe-Hansen, s. 283f
  7. efter Adolph Jensen, s. 75
  8. Adolph Jensen, s. 76

Se også[redigér | redigér wikikode]