Odysseen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Odysseen (græsk: Οδύσσεια (Odússeia)) er et af de største oldgræske episke heltedigte skrevet på heksameter. Historien tilskrives Homer, men det er ikke klart, om det er hans eget værk, eller det er en sammenfatning af en ældre fortælling, der er gået fra mund til mund. Historien er en efterfølger til Homers Illiaden. Odysseen er historien om Odysseus' ti-årige hjemrejse fra Troja til Ithaka, efter den trojanske krig. Undervejs møder han utallige farer og fristelser og mister hele sin besætning, mens hans kone Penelope ombejles derhjemme.
[redigér] Digtets handling
[redigér] 1. sang
Der er gået tyve år siden Odysseus sejlede fra Ithaka til Troja. Hans krigerkammerater er for længst vendt hjem til deres kongeriger i Grækenland. Hjemme på øen Ithaka sidder Odysseus´s trofaste hustru Penelope og hans unge søn Telemachos. De er belejrede af bejlere, som ønsker at presse Penelope til at vælge en ny ægtemand. På en gudeforsamling på Olympen beslutter Athene, som elsker Odysseus, og Zeus at hjælpe Odysseus hjem, og de håber at kunne gøre det ubemærket af havguden Poseidon ( som har lagt alle mulige hindringer i vejen for Odysseus, fordi Odysseus har blændet hans søn kyklopen Polyfemos ).
Først tager Athene forklædt som menneske til kongeborgen på Ithaka for at opmuntre Telemachos til dels at dræbe, eller muligvis blot smide ud, moderens bejlere, dels til at tage til Sparta til kong Menelaos og til Pylos til kong Nestor for at høre, om de har nyt om hans forsvundne fader. Athene antyder kraftigt, at Odysseus ikke er død. Derefter forsvinder Athene pludseligt, flyvende vha. guden Hermes sko, og Telemachos forstår, at han lige har talt med en gudinde. Han beslutter sig derfor til at tage sig samme og bryde sin passivitet: han truer bejlerne, som dog håner ham, og han planlægger i skjul sin afrejse til Sparta og Pylos.
[redigér] 2. sang
Næste morgen kommer Telemachos for alvor i konflikt med de frække bejlere. Bejlernes anfører, Antinoos, afslører, at han har gennemskuet Penelopes list: hun har holdt dem hen med bedrag, idet hun har lovet at vælge en ny mand blandt bejlerne, når hun har færdigvævet et klæde… men hver nat trævler hun dagens vævearbejde op igen! Athene skaffer Telemachos et skib og om natten sejler han og Athene forklædt som manden Mentor af sted til Pylos og Sparta.
[redigér] 3. sang
Næste morgen kommer Telemachos og Athene ( Mentor ) til kong Nestor i Pylos, som modtager dem gæstfrit. Nestor mindes sine egne oplevelser ved Troja , men han ved ikke meget om Odysseus' skæbne. Mentor forsvinder pludseligt og Nestor forstår, at Mentor er Athene i forklædning. Næste morgen ofres der til Athene, og Telemachos tager på 2 dage videre til kong Menelaos i Sparta.
[redigér] 4. sang
I Sparta modtages Telemachos gæstfrit af Menelaos og hans hustru , den skønne Helene: Det var hende som tog med Paris og dermed blev årsagen til hele krigen og dermed faktisk indirekte skyld i Odysseus's skæbne. Helene og Menelaos beretter bla. om Odysseus´s krigslist med den trojanske hest og Menelaos understreger, at Odysseus var hans kæreste ven, som hvis han var i live, ville få ufattelige store gaver af Menelaos.. Menelaos beretter om sin egen hjemkomst fra Troja og om drabet på hans broder Agamemnon da denne vendte hjem fra Troja.
Hjemme på Ithaka opdager bejlerne, at Telemachos er rejst bort, og de planlægger at myrde ham, når han vender hjem.
[redigér] 5. sang
Digtet forlader nu Telemachos i Sparta og handlingen vender tilbage til digtets hovedperson, Odysseus. Han befinder sig i fangenskab hos nymfen Kalypso på øen Orgygia, hvor hun med sin guddommelige magt og skønhed har holdt Odysseus fanget i 7 år. Athene sender nu Hermes til Kalypso med ordre fra Zeus til, at Kalypso skal lade Odysseus. sejle hjem. Kalypso retter sig modvilligt efter Zeus' ordre, men Odysseus må selv i gang med at bygge et skib, fordi han kom til Kalypsos ø som skibbruden (blev skyllet i land). Efter 20 dage på havet lider Odysseus igen skibbrud, denne gang på Fajakernes ø Scheria ( Poseidon har nemlig opdaget, at Athene og Zeus prøver at få Od. hjem bagom Poseidons ryg ).
[redigér] 6. sang
På Scheria drømmer kongens datter, Nausikaa, om, at hun snart skal fejre sit bryllup og derfor skal vaske sit brudetøj. Denne drøm får hun påført af Athene. Derfor finder Nausikaa under tøjvasken nede ved havet den nøgne, udmattede Odysseus. Odysseus smigrer Nausikaa, som forelsker sig i ham og giver ham mad og tøj. Hun hjælper Odysseus til sin far,kong Alkinoos` palads.
[redigér] 7. sang
Odysseus får audiens hos Nausikaas forældre, kong Alkinoos og dronning Arete. Han sætter sig ved husets arne og beder ydmygt om hjælp. De giver ham ærespladsen og arrangerer fester for at trøste og adsprede ham. Odysseus fortæller om sit skibbrud.
[redigér] 8. sang
Næste dag lover kong Alkinoos Odysseus et skib, så han kan nå hjem. Odysseus har endnu ikke givet sig til kende, men ved en fest om aftenen brister han i gråd, da han hører en sang om krigen ved Troja. Alkinoos spørger nu Odysseus om årsagen til hans gråd, og Odysseus præsenterer sig…..
[redigér] 9. sang
Herefter følger i 4. sange eet langt flashback, hvori Odysseus beretter om sine oplevelser fra afrejsen fra Troja til ankomsten til Kalypsos ø (i alt ca. 3 år). Dette er den mest kendte del af værket Odysseen.
Først røber Odysseus sit navn, sin fars navn og sin hjemegn Ithaka. Dernæst fortæller han om sit ophold hos kikonerne, som dræbte en del af hans mænd, hos lothofagerne, hvor hans mænd tog euforiserende stoffer og glemte alt om at sejle derfra, og endelige hos Kyklopen Polyfemos, som åd en del af hans mænd. Odysseus beretter med stolthed om blindningen af kyklopen og flugten fra hulen. Men p.g.a. Odysseus`s trang til at opnå ære for sin dåd, røbede han overmodigt sin identitet. Dermed kunne Kyklopen forbande ham og Odysseus fik fra nu af kyklopens far, havguden Poseidon, på nakken.
[redigér] 10. sang
Hos vindenes gud Aiolos fik Odysseus en sæk med alle verdens vinde. Kun en gunstig medvind var fri af sækken til at blæse hans skib hjemad. Næsten hjemme åbner Odysseus' mænd sækken, og Odysseus blæses atter ud af kurs. Hos laistrygonerne går 11 af Odysseus`s 12 skibe til grunde. Hos troldkvinden Kirke på Aiaia forvandles hans mænd til svin, indtil Odysseus får hævet fortryllelsen igen ved at blive Kirkes elsker i 1 år.
[redigér] 11. sang
På breden af Okeanos ( Verdenshavet ) ofrer Odysseus (på Kirkes anvisninger) til de døde i underverdenen Hades. Meningen er at Odysseus skal spørge den døde alvidende spåmand Teiresias om hjælp til at komme hjem. Odysseus taler også med sin afdøde moder Antikleia og med Agamemnon, som jo blev myrdet af sin hustru Klytaimnestra, da han vendte hjem fra Troja. Han taler også med Achilleus (som erklærer, at han hellere vil være slave oppe i sollyset end være konge i Hades).
De døde beskrives som gruopvækkende skygger, der først får styrke til at tale og huske, da de drikker blodet fra det sorte offerdyr, som Odysseus slagter.
[redigér] 12.sang
Tilbage hos Kirke beretter Kirke om de farer Od. vil møde på sin vej hjem : Sirenernes lokkende sange, Symplegaderne ( klipper der klapper sammen om skibene ), uhyret Skylla og malstrømmen Karybdis. Det allervigtigste: på solguden Helios' ø må Odysseus ikke ofre solguden kvæg, hvis de gør det, vil alt være tabt.
Odysseus og hans mænd sejler fra Kirke og passerer ovennævnte farefulde steder. Da de kommer til Helios' ø slagter de sultne mænd de hellige køer, og derfor lader Zeus dem alle drukne- undtagen Odysseus. Han redder sig i land på Kalypsos ø, hvor han tvinges til at være hendes elsker i 7 år.
[redigér] 13. sang
Fajakerne sejler Odysseus hjem til Ithaka. Da de sejler tilbage til Scheria , straffes de af Poseidon. Da Odysseus vågner, hjælpes han af Athene. De rådslår om, hvordan de skal dræbe Penelopes bejlere.
[redigér] 14. sang
Odysseus bliver af Athene forvandlet til en gammel tigger. Han opsøger nu sin gamle, trofaste slve, svinehyrden Eumaios, som uden at genkende ham, gæstfrit modtager Od. Eumaios består altså ”testen”.Eumaios erklærer sin ikke svigtende loyalitet mod sin forsvundne herre Odysseus.
[redigér] 15.sang
I Sparta råder Athene Telemachos til at tage hjem til Ithaka. I mellemtiden på Ithaka hører Odysseus om, hvordan hans moder Antikleia døde af savnet efter sin søn og om, hvordan hans fader Laertes` liv former sig ( langt fra bejlernes hærgen ude på en fjern vingård ).
Telemachos ankommer til Ithaka og begiver sig til Eumaios` hytte.
[redigér] 16. sang
Eumaios sendes nu til paladset for at meddele Penelope, at Telemachos er komme hjem. .Mens Eumaios er borte, giver Odysseus sig til kende overfor sin søn, og sammen planlægger de hævnen.
I paladset planlægger bejlerne nu at myrde Telemachos, da de også hører om hans hjemkomst.
[redigér] 17. sang
Telemachos kommer hjem til Penelope, som stadigt intet ved om Odysessus' hjemkomst. Telemachos lader fortæller sin moder om sin resultatløse rejse til Menelaos og Nestor. Eumaios og Odysseus går nu til paladset ( Od. har stadig tiggerskikkelse ). Udenfor genkendes Odysseus af sin gamle hund Argos, som dør straks derefter. Bejlerne håner den gamle tigger, men Penelope tager gæstfrit imod ham.
[redigér] 18. sang
Odysseus i tiggerforklædning kommer i slagsmål med en anden tigger. En af de illoyale slavinder håner Odysseus.
[redigér] 19. sang
Odysseus og Telemachos fjerner alle våben fra paladsets hal. Penelope taler med tiggeren uden at genkende sin mand. Odysseus' gamle amme, slavinden Eurykleia vasker hans fødder og genkender ham på et ar. Hun røber dog intet for Penelope derom. Penelope erklærer, at hun den næste dag er nødt til at beslutte sig for en af bejlerne.
[redigér] 20 sang
Om natten viser Athene sig for Od. Næste morgen får han også et godt varsel fra Zeus. Bejlerne begynder, som de plejer, at æde og drikke. En spåmand spår bejlernes snarlige undergang.
[redigér] 21. sang
Penelope opfordrer bejlerne til en konkurrence: den, der kan spænde Odysseus' efterladte bue og skyde en pil gennem 12 øksehoveder, skal få hende til hustru. Ingen af bejlerne kan spænde buen. Til sidst spænder den gamle tigger buen, mens bejlerne håner ham.
[redigér] 22. sang
Antinoos , den frækkeste af bejlerne, dræbes som den første. Odysseus giver sig til kende og afviser bejlernes forsøg på at betale sig ud af situationen.Telemachos og Odysseus dræber med Athenes hjælp alle bejlerne og hjælpes også af Eumaios og en anden trofast hyrde, som Od. kort forinden har ”testet”og dernæst røbet sin identitet overfor. Telemachos får ordre af sin far på at hænge alle de illoyale slavinder.
[redigér] 23. sang
Ammen Eurykleia fortæller sin frue Penelope ( som under bejlerdrabet har opholdt sig i sit kammer ), at Odysseus er vendt tilbage. Penelope er skeptisk, men da Odysseus, efter et skønhedsbad blandet af Athene, røber et hemmeligt tegn, som kun Penelope og Odysseus kender, nemlig bygningen af ægtesengen, falder hun sin mand om halsen.
De elsker og fortæller dernæst hinanden om deres oplevelse gennem 20 år. Næste morgen træffer Odysseys forberedelser til at undgå hævn fra alle familierne til de dræbte bejlere.
[redigér] 24. sang
Hermes fører de dræbte bejleres sjæle til Hades. Odysseus giver sig til kende overfor sin fader Laertes ved at afsløre en viden om frugttræer som Odysseus havde fra sin barndom af. Athene sørger for, at bejlernes familier opgiver tanken om hævn.
[redigér] Filmatiseringer
Odysseen er flere gange blevet filmatiseret, den nyeste er tv-mini serien fra 1997, produceret af bl.a. Francis Ford Coppola.
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Stub Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
