Greve Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. apr. 2015, 17:19 af Savfisk (diskussion | bidrag) Savfisk (diskussion | bidrag) (Fjerner uencyklopædisk redigering)
Greve Kommune
Lokalisering af Greve Kommune
Kommunesæde Greve Strand
Kommunekode 253
Region Sjælland
Areal 60,31 km²
Indbyggere 51.507 pr. 2023
Befolkningstæthed 854 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester Pernille Beckmann
Borgmesterparti Venstre
Hjemmeside www.greve.dk
DigDag digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata
Luftfoto af Greve Midtby. Klik på billedet for at se en nærmere beskrivelse.
Luftfoto af bydelen Hundige i kommunens nordøstlige hjørne. Klik på billedet for at se en nærmere beskrivelse
For alternative betydninger, se Greve.

Greve Kommune er en kommune i Region Sjælland.

Greve Kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970 af sognene:

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig.

Greve Kommune var indtil starten af 1960'erne et landbrugsområde med små landsbyer. I 1960'erne og 1970'erne blev denne landbrugsjord udstykket og byggemodnet i stor stil, så området i dag for størstedelens vedkommende består af ejerboliger; typisk parcelhuse og villakvarterer, men også rækkehuse. Desuden findes en del lejeboliger, herunder også almennyttigt boligbyggeri, primært i bydelen Hundige i kommunens nordøstlige hjørne. Selv om det meste af byen består af boligområder, findes der også industrikvarterer: Knap halvdelen af arbejdspladserne i disse områder er besat af medarbejdere der selv bor i kommunen.

Mens handelslivet tidligere var koncentreret i de små landsbyer og langs kystvejen Køge Bugt Strandvej, er de fleste butikker nu samlet i butikscentre, først og fremmest Hundige Storcenter (Nu kaldet "Waves") og Greve midtby center samt Karlslunde Stationscenter. Disse butikscentre ligger i tilknytning til S-togets stationer i Hundige, Greve og Karlslunde som udgør Greve Strand bebyggelsen.

Der findes sportslige aktiviteter i kommunen, med mange grønne områder og sportsfaciliteter (boldbaner m.v.) spredt mellem boligområderne. Der findes et veludbygget net af cykel- og gangstier, så man i vid udstrækning kan komme til og fra job, skole, togstationer, butikscentre osv. stort set uden at færdes på veje med biltrafik. Nær Greve midtby center ligger Greve svømmehal.

Byrådet med dets 21 medlemmer har næsten altid haft borgerligt flertal. Med en enkelt socialdemokratisk undtagelse har kommunen altid haft en borgmester fra Venstre eller de Konservative. Den nuværende Borgmester, Pernille Beckmann fra Venstre, sidder med støtte fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance..

Der er lavet en serie på tv som hed 100% Greve som blev fulgt op af filmen 110% Greve. Filmen handlede om unges problemer i kommunen.[1]

Mere fakta om Greve Kommune

Bystyre

  • Borgmester Pernille Beckmann, V
  • Greve Byråd har 21 medlemmer

Byrådets sammensætning efter Kommunalvalget 2013:

Medlemmer af Greve Byråd

1. Viceborgmester Liselott Blixt, O

2. Viceborgmester Niclas Bekker Poulsen, A

Bjarke Abel, A

Jette Andersen, A

Brian Hemmingsen, A

John T. Olsen, A

Hans Barlach, C

Brigitte Klintskov Jerkel, C

Henrik Klem Larsen, I

Gert Poul Christensen, O

Claus Engskov, O

Morten Dahlin, V

Marc Genning, V

Latifa Ljørring, V

Anne Marie Lyduch, V

Kai Nielsen, V

Henrik Stuckert, V

Per Lund Sørensen, V

Jan Wammen, V

Carsten Oddershede, Ø

  • Skatteprocent: 23,9 %

Skoler

  • 13 folkeskoler: Arenaskolen, Krogårdskolen, Tjørnelyskolen, Damagerskolen, Hedelyskolen, Holmeagerskolen, Mosede Skolen, Karlslunde Skole, Strandskolen, Tune Skole Lunden Afdeling og Tune Skole Højen Afdeling
  • Damagerskolen 10. Klasses Center
  • 2 privatskoler: Greve Privatskole og Hundige Lille Skole
  • 3 specialskoler: Bugtskolen, Moeskærskolen og Dagskolen Kirkemosegård
  • Greve Gymnasium
  • SOSU Sjælland Greve
  • Greve Produktionsskole

Kulturelle institutioner

Sport

Indkøbs muligheder

  • Waves (tidligere Hundige Storcenter)
  • Greve Midtby Center
  • Eriksmindecenteret
  • Tune Center
  • Mosede Centeret
  • Karlslunde Stationscenter
  • Ræveholms centeret
  • Egedals centeret

Byer/landsbyer

Greve, Hundige, Karlslunde, Mosede, Kildebrønde og Tune

Togforbindelse/motorvej

Byer

Kommunens største byer[3]
Nr By Indbyggere (2011)
1 Greve Strand 40.877
2 Tune 5.068
3 Greve Landsby 740
4 Kildebrønde 362

Borgmestre

Navn Parti Periode
Rene Milo

Hans Barlach

Pernille Beckmann

Venstre

Konservative Venstre

1994 - 2006

2007 - 2013

2014 - nu

Kendte personer fra Greve

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°35′02″N 12°17′43″Ø / 55.5839°N 12.2953°Ø / 55.5839; 12.2953