Hitlerjugend
| Hitlerjugend | |
|---|---|
Hitlerjugends flag |
|
| Aktiv | 1922-1945 |
| Land | Tyskland |
| Troskab | Nazi-Tyskland |
| Type | Paramilitær |
| Størrelse | 2.3 millioner medlemmer (1933) |
| Motto | Blut und Ehre (Dansk: Blod og Ære) |
| Slag og krige | 2. verdenskrig |
| Opløst | 1945 |
| Ledere | |
| Kendte ledere |
Baldur von Schirach |
| Insignier | |
| Identifikations- symbol |
Hagekorset |
Hitlerjugend (HJ) (oversat: "Hitler-ungdom") var en paramilitær ungdomsorganisation for drenge. I Hitlerjugend blev de opdraget i den ariske races principper i Nazityskland.
Organisationens medlemmer var unge fra 10 til 18 år, der blev oplært til at være gode nazister, soldater og administratorer.
Lederen af organisationen siden 1931 var Baldur von Schirach.
Efter uddannelse i Hitlerjugend var det et krav, at de unge fortsatte i et af de militære værn, SS eller værnemagten. De blev dermed helt fra barnsben oplært i at være soldater, samt hvilken stor ære det var at dø på slagmarken. En tysk "Waffen SS"-soldat fortalte at det var tydeligt at se oplæringens effekt på børnene fra Hitlerjugend - han havde sågar set en fra Hitlerjugend springe sig selv i luften med en panserværnsraket for at tilintetgøre en amerikansk Shermantank. De unge medlemmer hjalp med at finde ubrugte rum og lokaler til sårede tyske soldater og fungerede også som et slags brandkorps - i løbet af krigen så man dem ofte slukke brande med bomber flyvene om ørene.
Mange sportsklubber og lignende blev senere lagt ind under Hitlerjugend, således at næsten alle børn i Tyskland var medlemmer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Oprindelse
Hitlerjugend blev grundlagt under navnet Jungsturm Adolf Hitler i 1922. Den første gruppe havde tilhold i München, og var rekrutteringsgruppe for Sturmabteilung. Gruppen blev opløst i 1923 efter nazistenes mislykkede ølkælderkup.
I 1926, et år efter reorganiseringen af NSDAP, blev gruppen genoprettet, denne gang under navnet Hitlerjugend. Dens hovedopgave var at være rekrutteringsorganisation for partiet. Den første leder var Baldur von Schirach, som havde titlen som rigsungdomsfører (tysk: Reichsjugendführer). Inden år 1930 havde Hitlerjugend over 25.000 medlemmer. Der blev udover Hitlerjugend, grundlagt to andre ungdomsgrupper: Bund Deutscher Mädel og Deutsches Jungvolk.
[redigér] Oplæring
Organisationen var baseret på nazismens tanke om et arisk herrefolk, og medlemmene skulle trænes til at blive trofaste soldater for Nazi-Tyskland. Der blev lagt mest vægt på den fysisk og militære træning, og mindre på akademisk læring. Medlemmerne blev oplært i våbenbrug og strategi, samt indoktrineret i den nazistiske lære, ikke minst det amtisenitistiske aspekt.
Medlemmene bar uniformer af lignende type som partimedlemmer. Systemet for rang og sondringer lignede det som blev brugt i SA.
Ledelsen i Hitlerjugend gav lærerne nye retningslinjer og pointerede at selv om organisationens medlemmer var elever, skulle deres autoritet ikke undergraves foran de andre elever. I uniform gik medlemmerne af gruppen ind i klasserummene til lærere som ikke viste tilstrækkelig begejstring for nazismen. Ungdommen har, på et højere niveau, altid ret, hævdede ledelsen. Men til sidst måtte de indse, at de udisciplinerede unge skulle bremse enhver.[1]
[redigér] Struktur
Hitlerjugend var organiseret i korps, som blev ledet af voksne partimedlemmer. De fleste af medlemmene var drenge i alderen 14 til 18 år. Fra 1. december 1936 var medlemskabet obligatorisk for alle tyske unge drenge, såfremt de ikke var af jødisk afstamning eller havde begået kriminelle handlinger. Antallet af medlemmer kom alligevel ikke op i mere end omkring 100.000, eftersom det ikke var nogen tvangsmidler mod dem som ikke blev medlem. Den 25. marts 1939 blev ungdomstjeneste indført, og det blev da slået fast, at forældre, hvis sønner ikke meldte sig ind, ville blive straffet. Som følge af dette, steg medlemstallet i løbet af kort tid til mere end 8 millioner.
Organisationen blev i stigende grad rekrutteringsmark for de væbnede styrker. SS var specielt interesseret, eftersom medlemmerne af Hitlerjugend var gode folk, som var stærkt indoktrineret og havde fået grundlæggende militær træning.
På lokalt niveau, var Hitlerjugend delt i celler, som først og fremmest havde ansvaret for den politiske oplæring. Regionalt blev der organiseret stævner og træningslejre, hvor det var en kombination af fysisk og militær træning, samt politisk oplæring. En gang om året blev der afholdt et nationalt stævne i Nürnberg, i forbindelse med NSDAP's årlige forsamling.
Hitlerjugend bestod også af træningsakademier, som kunne erstatte vanlig skolegang, og lagde betraktelig mindre vægt på akademisk kunstskab end vanlige skoler. Dette var særligt for at skulle forberede ungdommen på lederstillinger i partiet. Kun de mest trofaste medlemmer fik adgang til akademiene.
[redigér] Undergrupper og organisationer
Det fandtes flere særgrupper, som blev medregnet som en del af Hitlerjugend:
- Das deutsche Jungvolk (10-13-årige drenge)
- Det egentlige Hitlerjugend (14-18-årige drenge)
- Jungmädelbund (10-13-årige piger)
- Bund Deutscher Mädel (14-18-årige piger)
- Werk Glaube und Schönheit (19-21-årige piger)
[redigér] Specialgrupper
I tillæg, fandtes der specialgrupper knyttet til de forskellige typer af filialer i de væbnede styrker, først og fremmest for at træne de fremtidige officerer:
- Flieger-HJ (flyvevåbnet)
- Motor-HJ (mekaniseret)
- Marine-HJ (marinen)
- Nachrichten-HJ (efterretningen)
- Reiter-HJ (ryttere)
- HJ-Feuerwehrscharen (brandværnet)
- HJ-Bergfahrtengruppen (Gebirgsjägere)
- HJ-Streifendienst
- HJ-Feldschere (sanitet)
- BDM-Gesundheitsdienstmädel (sanitet, for piger)
[redigér] Uniformer og grader
Medlemmerne i Hitlerjugend måtte pleje sine egne uniformer, enten blev de købt færdiglavede i butikker, eller måtte de syes. Sommeruniformen for drenge bestod af en brun skjorte, sorte kortbukser og lange brune eller grå sokker. Rundt om halsen bar de sorte spejdertørklæder, og om livet sorte bælter påført HJ-mærket. Vinteruniformen som kom i 1937, bestod af mørkeblå eller sorte lange bukser, brun skjorte og sort tørklæde. På hovedet bar de blå-sorte kasketter. Af emblemer og mærker var armbindet det mest slående. Det viste, som hovedflaget for organisationen, et sort hagekors i en hvid cirkel, placeret på en rød baggrund med en bred hvid stribe på midten.
[redigér] Grader
[redigér] Under 2. verdenskrig
I 1940 tog Arthur Axmann over i ledelsen af Hitlerjugend. Han begyndte straks at reformere organisationen, således at den blev en reservestyrke som kunne udføre stridstjeneste ved behov. Hitlerjugend blev især sat ind i brandværnet, og mange medlemmer deltog ved oprydningsarbejdet efter bombeangreb på tyske byer. Andre blev sat i tjeneste ved postværnet, jernbanen og tv-stationerne, således at voksne mænd kunne udskrives uden vigtige dele af samfundsmaskineriet blev standset. Mange blev også udskrevet til luftværnet, specielt eftersom Luftwaffe mistede luftherredømmet over Tyskland, efter at de allierede bombeangreb tiltog i hyppighed og intensitet.
Fra 1943 blev Hitlerjugend i større grad en reservestyrke hvor man hentede erstatninger for faldne soldater. XII SS-divison Hitler-Jugend, under Kurt Meyer, var en division udelukkende med Hitlerjugend-medlemmer mellem 16 og 18 år.
Efter den allierede invasion af Tyskland, blev også yngre medlemmer, helt ned i 10-årsalderen, rekrutteret i Volkssturm, en militær afdeling som stod for det meste af ungdomske, ældre og lettere lammede veteraner. Under Slaget om Berlin udgjorde Hitlerjugend-medlemmer størsteparten af de tyske styrker. De kæmpede med fanatisk inhabilitet, men havde ikke modtaget træning og udstyr, som gjorde dem i stand til at stå imod de russiske styrker. De led derfor store tab.
[redigér] Efter krigen
Hitlerjugend blev i lighed med andre nazistiske organisationer, opløst af de allierede okkupationsmyndigheder. Nogle af medlemmerne blev anklaget for krigsforbrydelser, men da de fleste var mindreårige, blev der ikke gjort nogen seriøse forsøg på at følge op på dette.
Organisationen blev ikke erklæret som en krigsforbrydelsesorganisation. Foreksempel blev det voksne lederskab i SS, kollektivt kendt skyldige i forbrydelser mod freden i form af indoktrinering af ungdommen. Mange af lederene blev sat for retten. Blandt andet blev Baldur von Schirach idømt tyve års fængsel.
[redigér] Andet
Hitlerjugend var også navnet på en kampvognsdivision indenfor Waffen-SS, den såkaldte 12.SS-Panzer-Division Hitlerjugend. Panserdivisionen blev oprettet i 1943, med mandskab fra ungdomsorgansationen Hitlerjugend, og officerer fra Leibstandarte Adolf Hitler.
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
- ↑ Annette Dumbach: Sophie Scholl og Den hvide rose (s. 45-46), forlaget Spartacus, Oslo 2008,ISBN 978-82-430-0445-0
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hitlerjugend
