Ølkælderkuppet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ølkælderkuppet var et nationalsocialistisk kupforsøg i München udført af NSDAP under ledelse af Adolf Hitler og general Erich von Ludendorff. Kupforsøget fandt sted om aftenen den 8. november 1923, men blev slået ned allerede næste dag. Navnet kommer af stedet, hvor kuppet blev forsøgt gennemført, ølkælderen Bürgerbräukeller. På tysk omtales kupforsøget også som Hitler-Ludendorff-Putsch.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Første fase
Om aftenen den 8. november var omkring 3000 personer samlet i Bürgerbräukeller for at høre en tale af den bayerske statskommissær Gustav Ritter von Kahr. Han var sammen med general Otto von Lossow, kommandant for de væbnede styrker i Bayern, og oberst Hans von Seisser, chef for det bayerske statspoliti. Midt i von Kahrs tale blev hallen omringet af omkring 600 medlemmer af SA, NSDAP´s kamporganisation, som blandt andet satte et maskingevær op, rettet mod indgangen. Hitler gik sammen med et par følgesvende raskt gennem salen, gik op på podiet og fyrede et skud af op i loftet, hvorefter han råbte "den nationale revolution er brudt ud". Han fortalte så, at hallen var omringet, at statspolitiet og hæren støttede nationalsocialisterne, og at regeringerne i Bayern og Berlin var afsat.
Von Kahr, von Lossow og von Seisser blev hevet til side ind et tilstødende lokale, hvor de fik at vide, at Hitler ville danne regering sammen med general Erich Ludendorff. De spurgte Hitler, hvad han mente med dette, hvorpå Hitler fik et raserianfald.
På dette tidspunkt ankom Ludendorff og irettesatte Hitler for at starte revolutionen uden at konsultere ham først. Hitler mærkede, at de tilstedeværende reagerede positivt på Ludendorffs nærvær – han var en kendt krigshelt – og begyndte at tage kontrol over situationen ved at fortælle folkemængden, at han endelig havde opfyldt den ed, han aflagde, da han lå såret på et militærsygehus under første verdenskrig. Mange i salen reagerede fortsat med undren over det altsammen.
[redigér] Vendepunktet
Von Kahr, von Lossow og von Seisser klarede én efter én at flygte fra SA og kunne dermed begynde at få kontrol over politiet og hæren. Da nyheden nåede Berlin, erklærede general Hans von Seeckt, kommandant for Reichswehr, at han ville knuse oprøret, hvis ikke de lokale myndigheder kunne klare det selv. I løbet af natten begyndte det at stå klart for Hitler, at kuppet havde slået fejl, den forventede støtte til kuppet fra politi, hær og nationalkonservative kredse udeblev fuldstændigt.
[redigér] Fiasko for Hitlers planer
Klokken 11 om formiddagen den 9. november samlede nationalsocialisterne sig og begyndte at marchere mod Marienplatz i Münchens centrum. Demonstrationen blev ledet af Hitler, Ludendorff, Hermann Göring og Julius Streicher.
De stødte i begyndelsen kun på mindre politistyrker, som hurtigt blev skræmt af vejen, men nær Feldherrnhalle stod omkring 100 politimænd parat. Da der var op imod 3000 nationalsocialister i demonstrationen, opfordrede Hitler politiet til at overgive sig, men svaret blev, at politiet åbnede ild. Ilden blev besvaret, og i løbet af få sekunder var 16 nationalsocialister og fire politimænd døde, og et ukendt antal såret. Göring blev truffet i låret og faldt om, mens Hitler kom uskadt fra det. Det lykkedes ham sammen med nogle andre at flygte i en bil. Ludendorff banede sig vej gennem politiet, som af respekt for krigshelten ikke skød på ham.
[redigér] Efterspil
De 16 dræbte nationalsocialister, siden hen under Nazi-Tyskland kendt som nazimartyrerne, blev NSDAPs største helte. Der blev oprettet en kult omkring dem, og de fik efter magtovertagelsen heltebegravelser.
Hitler var frem til kupforsøget en relativt ukendt person, selv om han allerede tidligere havde været involveret i lignende planer. Med ølkælderkuppet blev han kendt over hele Tyskland og i store dele af Europa. Den 1. april 1924 blev han idømt fem års fængsel, men han blev løsladt allerede den 20. december samme år. Ganske uhørt i betragtning af at han rent faktisk havde begået højforræderi mod staten, men det sagde noget om, hvor gennemsyret det politiske system i Weimarrepublikken var af nationalistiske strømninger, der havde sympati for Hitlers ideer. I løbet af opholdet i fængslet skrev han store dele af Mein Kampf, nationalsocialismens vigtigste politiske manifest.
Hitler uddrog af det mislykkede kup, at den ønskede nationalsocialistiske revolution ikke kunne gennemføres ved hjælp af voldelig magt, med mindre han havde bred opbakning i befolkningen. Han lærte, at han måtte nå frem til magten ved hjælp af det demokratiske system, han afskyede, og som han ønskede at afskaffe. Derfor begyndte han at koncentrere sig om partiet og dets opbygning.
