Hittitterne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hittitterne eller hettitterne var et oldtidsfolk i Anatolien i det 2. årtusinde f. Kr. De grundlagde et stort rige, der konkurrerede med Egypten, men mistede betydning efter ca. 1200 f. Kr.
Navnet stammer fra Det gamle testamente (hty / חתי), hvor de er et af de folk, som jøderne må nedkæmpe, da de kommer til Kana’ans land. På hittitisk bruges navnet Hatti ikke om hittitterne selv, men om urbefolkningen i landet Hattuša.
Indbyggerne talte hittitisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog.
Det menes at at mederne og hittiterne er forfædre til de moderne kurder.[Kilde mangler] De kurdiske dialekter Kurmanji, Laki og Zazakki er en blanding af medisk og hittiternes sprog og de syd og øst kurdiske dialekter Sorani, Barani og Lori stammer fra ren medisk. [Kilde mangler] Det danner et stort kurdik sprog. Men de sidste 2000 - 2500 år er det kurdiske folk så godt blandet at det ikke lyder som blandinger. [Kilde mangler]
|
||||||||||||||||||||||||||
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

