Joni Mitchell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Joni Mitchell

Joni Mitchell (født Roberta Joan Anderson 7. november 1943) er en canadisk musiker og kunstmaler, der siden sidst i 1960'erne været en markant skikkelse på den nordamerikanske rytmiske scene. Hun begyndte i folkemusikken, men fandt snart ind på rock, og senere blev hun stærkt inspireret af jazzen. Hun har modtaget en lang række anerkendelser for sit virke, herunder Polar Music Prize (musikkens Nobelpris). Endvidere har hun arbejdet meget som kunstmaler, hvilket blandt andet kan ses på en lang række af hendes pladecovers.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell er født i Fort Macleod, Alberta og voksede op i Saskatoon, Saskatchewan. Som ganske ung fik hun i februar 1965 en datter, som hun lod bortadoptere, da hun var alene og ude af stand til at finde arbejde. Samme år blev hun gift med folkesangeren Chuck Mitchell, som tog hende med til Detroit, USA, hvor de sammen optrådte i coffee houses og på mindre scener. Ægteskabet med Chuck holdt dog kun omkring halvandet år.

Herefter blev hun en del af den voksende folkemusik-scene i New York City i anden halvdel af 1960'erne. En aften da hun spillede, hørte David Crosby hende og tog hende med til det frodige musikmiljø i San Francisco. Hendes første album, Joni Mitchell (også kendt som Song to a Seagull), er fra 1968 og er karakteristisk for den singer-songwriter tradition, der begyndte i 1960'erne. Det næste album, Clouds, huskes især for sangen "Both Sides, Now".

Denne sang og andre fra samme periode gav hende en pæn succes, og hun udgav adskillige album i de kommende år. Op gennem 1970'erne udvidede hun sig genremæssigt over rocken i retning af jazz, blandt andet med et album med Charlie Mingus' musik, som han havde skrevet til hende kort før sin død. Gennem årene har Joni Mitchell opnået at blive en af de mest respekterede singer-songwriters fra slutningen af det 20. århundrede, og mange forskellige kunstnere har indspillet hendes sange. Mitchell er endvidere en anerkendt billedkunstner; hun har med fotos og malerier skabt omslagene på de fleste af sine albums, og hun beskriver ofte sig selv som en "painter derailed by circumstance".

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Musikalsk set er Joni Mitchell blandt andet kendt for sine eksperimenter med forskellige stemninger af guitaren. På sine tidlige produktioner bruger hun mest de fra bluesguitar velkendte Open D og Open G, men det bliver efterhånden til forskellige måde at stemme på for hver sang. Ud over guitaren har hun også indspillet numre på dulcimer og piano.

Hendes sangtekster er meget poetiske, og hun synger dem med en stemme, der spænder ualmindelig vidt (over fire oktaver).

Joni Mitchell, 1974

I karrierens start optrådte hun mest alene, men gennem årene har hun haft en række forskellige backinggrupper og -musikere. I en periode i starten af 1970'erne blev hun hjulpet af orkesteret L.A. Express, senere, da hun begyndte at nærme sig jazz, var det musikere som Jaco Pastorius, Larry Carlton, Wayne Shorter og Herbie Hancock, der hjalp hende på indspilninger og ved koncerter.

Fra starten af 1980'erne vendte Joni Mitchell tilbage til den mere rockede stil, og blandt hendes musikere i den periode var Larry Klein, der også var lydtekniker, og som hun blev gift med i 1982. I 1983 tog hun med sit band på sin mest omfattende verdensturne, der i øvrigt for første og eneste gang bragte hende til Danmark. 15. maj gav hun en totalt udsolgt koncert i Falkoner Teatret i København.

Anden halvdel af 1980'erne viste en eksperimenterende Joni Mitchell, og dette betød efterhånden en dalende popularitet i form af pladesalg. Hun har efterhånden skåret ned på pladeindspilningerne og helt droppet koncertturneer, selv om hun stadig med mellemrum optræder ved forskellige lejligheder. En del af de senere års udgivelser har været opsamlingsplader, f.eks. Hits og Misses fra 1996.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev Mitchell skilt fra Larry Klein. Til gengæld blev hun i 1997 genforenet med sin datter, som var blevet bortadopteret som spæd. Hun har efterfølgende haft meget glæde af at få en familie (udover datteren også et barnebarn).

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell har udgivet følgende albums:

Musikalsk betydning[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell er en af de musikere fra de seneste 50 år, der nyder bredest anerkendelse blandt andre musikere. Dette har givet sig udslag i en lang række fortolkninger af hendes numre, blandt andre:

I 2007 udkom albummet A Tribute to Joni Mitchell, hvor en række af hendes kolleger tolkede hendes sange, blandt andet Björk, Emmylou Harris, Annie Lennox og James Taylor.

Af danske fortolkninger kan nævnes:

Den Joni Mitchell-sang, der er indspillet suverænt flest gange, er "Both Sides Now", som er lavet i 617 versioner efterfulgt af "Big Yellow Taxi" (232 versioner) og "Woodstock" (184 versioner).[1]

En række meget forskellige musikere har været inspireret af Mitchells musik, herunder:

Særlige gæsteoptrædener[redigér | redigér wikikode]

Priser[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell har gennem årene modtaget adskillige priser og anerkendelser, herunder:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Most recorded songs by other artists", jonimitchell.com, besøgt 12. april 2009

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]