Jyske Lov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jyske Lov , Codex Holmiensis er et manuskript om den danske lov for Jylland, stadfæstet af af Valdemar Sejr. Jyske Lov havde gyldighed for den jyske halvø ned til Ejderen samt på Fyn.[1]Kongen underskrev den ikke i Jylland, men istedet på det kongelige slot i Vordingborg tidligt i 1241.
Afslutningsvis i fortalen er følgende noteret: Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk, i Vordingborg med samtykke af sine sønner, der var til stede, kong Erik, hertug Abel og junker Christoffer og Uffe, der da var ærkebiskop i Lund, og biskop Niels i Roskilde, biskop Iver i Fyn, biskop Peder i Århus, biskop Gunner i Ribe, biskop Gunner i Viborg, biskop Jens i Vendsyssel og biskop Jens i Hedeby og desuden med samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans rige.
Nedenstående citat fra lovens fortale henviser formentligt til, at Jyske Lov er vedtaget på det jyske landsting i Viborg: Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud. Derimod er Jyske Lov formentlig ikke vedtaget af landstingene i Ringsted og Skåne.
Jyske Lov var gældende i Jylland og på Fyn. Som en følge af landskabslovene var kongeriget Danmark opdelt i tre selvstændige retsområder indtil Danske Lovs indførelse i 1683. Det er imidlertid blevet fremført, at Jyske Lov i tiden indtil 1683 fik retsvirkning i de øvrige landsdele.
Nogle mener således, at Jyske Lov har været gældende for hele landet, for på trods af navnet er den givet på et møde for landets stormænd i Vordingborg. Andre mener, at loven ikke blev vedtaget af landstingene i Sjælland og Skåne, men at loven alligevel (på grund af kongens og stormændenes støtte) kan have haft en afsmittende virkning i Østdanmark.
Visse dele af Jyske Lov var fortsat gældende i Sønderjylland indtil starten af det 20. århundrede. Der var tale om en enkelt paragraf om, at den som fanger en bisværm, må beholde den, selv om man ved, hvem den tilhører. I Slesvig-Holsten har domstolene i en sag i 1980'erne henvist til lovens principper i forbindelse med afgørelsen af en arvesag.
Lovbogen blev ophævet med indførelsen af Danske Lov i 1683. Kun i hertugdømmet Slesvig bevarede den sin status endog indtil 1900.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Saxo fortæller i sit værk Gesta Danorum fra omkring 1200-tallet om de danske kongers forsøg på at lovgive. Men indskrivningen af lovregler på papir og stentavler kendes allerede fra Oldpersien og den romerske republik. Et af de tidligste eksempler på dansk lovgivning var Vederloven, der fastsatte regler for kongens personlige hær, også kaldet hirden, fra omkring 1180.
Jyske Lov kaldes sammen med Sjællandske Lov og Skånske Lov for landskabslovene. Jyske Lov er den eneste af landskabslovene der er daterede, men på baggrund af indholdet i lovbøgerne anslås Jyske Lov til at være den yngste. Jyske Lov er dateret år 1241, hvormed den er udstedt i kong Valdemar II Sejrs regeringsperiode. Lovbogen hovedforfatter var biskop Gunner af Viborg.
Loven skal imidlertid ses i sammenhæng med den europæiske retstradition, som siden 1100-tallet havde bevæget sig i retning af en større sammenskrivning af gældende sædvaner i en proces man kalder kodificering. Tradition påskyndedes af den katolske kirke.
[redigér] Form
Jyske Lov er detaljeret og udførlig i sine bestemmelser, ganske i overensstemmelse med kasuistisk retsopfattelse, der var fremherskende dengang. Der var tale om en sammenskrivning af en række samfundsmæssigt vigtige problemstillinger, som før nedskrivningen har været gældende i form af sædvane og tradition. Lovbogen indførte som noget nyt bevisførelse og vidneførsel i stedet for blodhævn og muligheden for at sværge sig fri.
Jyske Lov er den eneste af landskabslovene, der har en fortale. Fortalen er stærkt inspireret af kanonisk ret og tager, mere eller mindre direkte, hovedparten af sine sætninger fra disse ældre kilder. En stor del af det lånte stof kan føres helt tilbage til Isidor af Sevilla (ca. 560-636).
Dr. jur. Stig Iuul skriver i 1942 i Lov og Ret i Danmark: [D]et taler til ære for dansk retskultur i middelalderen, at det smukke billede af det ideale samfund, som fortalen giver, har kunnet finde sin plads i dansk ret på en så afgørende måde, at det af eftertiden føltes som udtryk for national dansk retsopfattelse. En sådan national dansk opfattelse var der dog ikke tale om, da fortalen som nævnt oven for mestendels er lånt stof.
[redigér] Tilbageværende eksemplarer
Det tidligst kendte håndskrift af Jyske Lov, Codex Holmiensis 37, fra slutningen af 1200-tallet, opbevares på Kungliga Biblioteket i Stockholm. Hvordan det er kommet til Sverige vides ikke - det var i ribebispen Christian Muus' besiddelse i begyndelsen af 1700-tallet.
[redigér] Se også
[redigér] Noter
- ↑ Codex Holmiensis: Jyske Lov, Det Kongelige Bibliotek
[redigér] Eksterne henvisninger
- ↑ Codex Holmiensis: Jyske Lov, Det Kongelige Bibliotek
- [1] Jyske Lov som faksimile (Det Kgl. Bibliotek).
- [2] Sprogforsker, professor Lars Brink har indtalt fortalen til Jyske Lov på dansk, som det formodes at være blevet talt i 1200-tallet.
[redigér] Kilder
- Håndbog for Danske Lokalhistorikere.
- Dr. jur. Stig Iuul : Lov og Ret i Danmark

