Jyske Lov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jyske Lov , Codex Holmiensis er et manuskript om den danske lov for Jylland, stadfæstet af af Valdemar Sejr. Jyske Lov havde gyldighed for den jyske halvø ned til Ejderen samt på Fyn.^[1]Kongen underskrev den ikke i Jylland, men istedet på det kongelige slot i Vordingborg tidligt i 1241.

Teksten i indledningen til Jyske Lov

	Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden. Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for Øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det. Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud. Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige - dem overgaar der tiest Vold - og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres af Pave og Biskop, saaledes skal hvert Land styres og værges af Kongen eller hans Embedsmænd, Derfor er ogsaa alle, der bor i hans Land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til Gengæld er han skyldig at give dem alle Fred. Det skal alle verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem i Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at værge sin hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i deres Tid. Vide skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden Søn af Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde været Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og gav denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og Biskop Niels i Roskilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus, Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vendsyssel og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans Rige.
Fortalen til Jyske Lov.

Valdemar II Sejr - Kongen der gav Jyske Lov

Afslutningsvis i fortalen er følgende noteret: Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk, i Vordingborg med samtykke af sine sønner, der var til stede, kong Erik, hertug Abel og junker Christoffer og Uffe, der da var ærkebiskop i Lund, og biskop Niels i Roskilde, biskop Iver i Fyn, biskop Peder i Århus, biskop Gunner i Ribe, biskop Gunner i Viborg, biskop Jens i Vendsyssel og biskop Jens i Hedeby og desuden med samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans rige.

Nedenstående citat fra lovens fortale henviser formentligt til, at Jyske Lov er vedtaget på det jyske landsting i Viborg: Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud. Derimod er Jyske Lov formentlig ikke vedtaget af landstingene i Ringsted og Skåne.

Jyske Lov var gældende i Jylland og på Fyn. Som en følge af landskabslovene var kongeriget Danmark opdelt i tre selvstændige retsområder indtil Danske Lovs indførelse i 1683. Det er imidlertid blevet fremført, at Jyske Lov i tiden indtil 1683 fik retsvirkning i de øvrige landsdele.

Nogle mener således, at Jyske Lov har været gældende for hele landet, for på trods af navnet er den givet på et møde for landets stormænd i Vordingborg. Andre mener, at loven ikke blev vedtaget af landstingene i Sjælland og Skåne, men at loven alligevel (på grund af kongens og stormændenes støtte) kan have haft en afsmittende virkning i Østdanmark.

Visse dele af Jyske Lov var fortsat gældende i Sønderjylland indtil starten af det 20. århundrede. Der var tale om en enkelt paragraf om, at den som fanger en bisværm, må beholde den, selv om man ved, hvem den tilhører. I Slesvig-Holsten har domstolene i en sag i 1980'erne henvist til lovens principper i forbindelse med afgørelsen af en arvesag.

Lovbogen blev ophævet med indførelsen af Danske Lov i 1683. Kun i hertugdømmet Slesvig bevarede den sin status endog indtil 1900.

[redigér] Historie

Saxo fortæller i sit værk Gesta Danorum fra omkring 1200-tallet om de danske kongers forsøg på at lovgive. Men indskrivningen af lovregler på papir og stentavler kendes allerede fra Oldpersien og den romerske republik. Et af de tidligste eksempler på dansk lovgivning var Vederloven, der fastsatte regler for kongens personlige hær, også kaldet hirden, fra omkring 1180.

Jyske Lov kaldes sammen med Sjællandske Lov og Skånske Lov for landskabslovene. Jyske Lov er den eneste af landskabslovene der er daterede, men på baggrund af indholdet i lovbøgerne anslås Jyske Lov til at være den yngste. Jyske Lov er dateret år 1241, hvormed den er udstedt i kong Valdemar II Sejrs regeringsperiode. Lovbogen hovedforfatter var biskop Gunner af Viborg.

Loven skal imidlertid ses i sammenhæng med den europæiske retstradition, som siden 1100-tallet havde bevæget sig i retning af en større sammenskrivning af gældende sædvaner i en proces man kalder kodificering. Tradition påskyndedes af den katolske kirke.

[redigér] Form

Jyske Lov er detaljeret og udførlig i sine bestemmelser, ganske i overensstemmelse med kasuistisk retsopfattelse, der var fremherskende dengang. Der var tale om en sammenskrivning af en række samfundsmæssigt vigtige problemstillinger, som før nedskrivningen har været gældende i form af sædvane og tradition. Lovbogen indførte som noget nyt bevisførelse og vidneførsel i stedet for blodhævn og muligheden for at sværge sig fri.

Fortalens første sætning i forvrænget udgave med inkluderingen af ordet 'man' på facaden af Københavns Byret

Jyske Lov er den eneste af landskabslovene, der har en fortale. Fortalen er stærkt inspireret af kanonisk ret og tager, mere eller mindre direkte, hovedparten af sine sætninger fra disse ældre kilder. En stor del af det lånte stof kan føres helt tilbage til Isidor af Sevilla (ca. 560-636).

Dr. jur. Stig Iuul skriver i 1942 i Lov og Ret i Danmark: [D]et taler til ære for dansk retskultur i middelalderen, at det smukke billede af det ideale samfund, som fortalen giver, har kunnet finde sin plads i dansk ret på en så afgørende måde, at det af eftertiden føltes som udtryk for national dansk retsopfattelse. En sådan national dansk opfattelse var der dog ikke tale om, da fortalen som nævnt oven for mestendels er lånt stof.

[redigér] Tilbageværende eksemplarer

Det tidligst kendte håndskrift af Jyske Lov, Codex Holmiensis 37, fra slutningen af 1200-tallet, opbevares på Kungliga Biblioteket i Stockholm. Hvordan det er kommet til Sverige vides ikke - det var i ribebispen Christian Muus' besiddelse i begyndelsen af 1700-tallet.

[redigér] Se også

• Danske Lov
• Landskabslovene
• Sjællandske Lov
• Skånske Lov

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne henvisninger

• [1] Jyske Lov som faksimile (Det Kgl. Bibliotek).
• [2] Sprogforsker, professor Lars Brink har indtalt fortalen til Jyske Lov på dansk, som det formodes at være blevet talt i 1200-tallet.

[redigér] Kilder

• Håndbog for Danske Lokalhistorikere.
• Dr. jur. Stig Iuul : Lov og Ret i Danmark