Monument og overfor Altona Memorial Regiment
Altona er en bydel i det nordvestlige Hamborg og havde i 2005 241.352 indbyggere og et areal på 78,3 km².
Under Den store nordiske krig blev Altona i 1713 brændt ned af de svenske tropper under ledelse af Magnus Stenbock, selv om indbyggerne havde tilbudt at betale brandskat. Den pommerske generalguvernør, Mauritz Velligkö, forlangte byen nedbrændt fordi danskerne skulle have nedbrændt Stade.
1. april 1938 blev den indtil da selvstændige holstenske storby en del af Hamborg. Altona grænser i syd og øst til Hamburg-Mitte, i nordøst til Eimsbüttel og i nord og vest til Slesvig-Holsten
Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste havnebyer. Monarkiets første jernbane, Altona-Kiel (Christian VIII. Østersø Jernbane), åbnedes i 1844. Tabet af Altona nødvendiggjorde bygningen af Esbjerg Havn.
Altona var indtil det 16. århundrede kun et lille fiskerleje; byens befolkning voksede ved katolske, reformerte og jødiske flygtninge fra Hamborg. 1640 kom byen i dansk besiddelse, og den danske konge Frederik 3. gjorde den til købstad i 1664 og gav den betydelige privilegier. Efterhånden voksede den og blev en konkurrent til Hamborg. I 1713 afbrændtes byen af svenskerne under Stenbock efter slaget ved Gadebusch. I 1866 kom Altona under Preussen. I 1888 kom den tillige med Hamborg ind i det tyske toldforbund, og 1901 fik den sin egen frihavn.
Oprindeligt beliggende på Elbens højre bred, mod øst stødende umiddelbart op til Hamborgs daværende forstad Sankt Pauli, var Altona indtil 1. verdenskrig en garnisonsby, hovedkvarter for 9. tyske armékorps, havde en landdomstol, et kongeligt kommercekollegium og flere banker, drev en betydelig handel og industri og havde med daværende forstæder i 1910 172.628 indbyggere. Altona havde store jernstøberier, maskinfabrikker, tobaksfabrikker, uld- og bomuldsvæverier, bryggerier, kemiske fabrikker med mere, drev en betydelig søhandel på England, Frankrig og Amerika, men var dog, hvad handelen angik, noget afhængig af Hamborg. Altonakøbmændene måtte således foretage deres transaktioner på Hamborgs børs. Byen havde flere skibsværfter, men dens eget rederi var ikke betydeligt. De vigtigste handelsartikler var korn, mel, kaffe, kakao, tobak, sukker, vin, spiritus, kvæg, tømmer, stenkul, petroleum, huder og skind; også fiskehandelen var betydelig.
Under 2. verdenskrig, hvor byen var drænet for unge mænd, blev staden terrorbombet af de allierede, og kvinder og gamle oldinge måtte op på tagene for at slukke de brande, som de allieredes bombardementer forvoldte.
Indbyggertal [redigér]
| År |
Indbyggere |
| 1537 |
60 |
| 1600 |
250 |
| 1620 |
1.500 |
| 1650 |
2.500 |
| 1664 |
3.000 |
| 1710 |
12.000 |
| 1769 |
18.050 |
| 1789 |
22.600 |
| 1803-02-13 |
23.114 |
| 1835-02-01 |
26.393 |
|
| År |
Indbyggere |
| 1840-02-01 |
28.095 |
| 1845-02-01 |
32.200 |
| 1855-02-01 |
40.626 |
| 1860-02-01 |
45.524 |
| 1864-12-03 |
53.039 |
| 1867-12-03 |
67.400 |
| 1871-12-01 |
74.100 |
| 1875-12-01 |
84.097 |
| 1880-12-01 |
91.047 |
| 1885-12-01 |
104.719 |
|
| År |
indbyggere |
| 1890-12-01 |
143.249 |
| 1895-12-02 |
148.944 |
| 1900-12-01 |
161.501 |
| 1905-12-01 |
168.320 |
| 1910-12-01 |
172.628 |
| 1916-12-01 |
145.748 |
| 1917-12-05 |
144.052 |
| 1919-10-08 |
168.729 |
| 1925-06-12 |
185.135 |
| 1933-06-16 |
241.970 |
|
| År |
indbyggere |
| 1988-12-31 |
232.567 |
| 1990-12-31 |
239.231 |
| 1992-12-31 |
242.536 |
| 1994-12-31 |
242.407 |
| 1996-12-31 |
240.086 |
| 1998-12-31 |
237.243 |
| 2000-12-31 |
240.102 |
| 2002-12-31 |
241.179 |
| 2004-12-31 |
241.352 |
| 2006-12-31 |
243.972 |
|
Ekstern henvisninger [redigér]
