Enkeltgravskultur

Omtrentlig udbredelse af enkeltgravskulturen i det 3. årtusinde f.v.t. (i flg. Encyclopedia of Indo-European Culture)

.

Sridsøkse fra Gotland fra sent i perioden.

Enkeltgravskulturen (i Mellemeuropa ca. 2.800 - 2.300 f.v.t.), (tidligere dansk: Sridsøksekultur, engelsk: Corded Ware culture og tysk: Schnurkeramik, dansk: ~ Båndkeramik, norsk: Stridsøkskulturen, svensk: Stridsyxekulturen), er en lang europæisk arkæologisk periode, der begynder i slutningen af ​​yngre stenalder, blomstrer gennem kobberalderen og kulminerer i den tidlige bronzealder.

Omkring 2400 f.v.t. spredtes kulturen sig til Donauområdet og nordligste områder i det vestlige Tyskland. En beslægtet gren spredte sig til Danmark og Sydsverige.

Udbredelse

Enkeltgravskulturen var udbredt til det meste af det kontinentale Nordeuropa fra Rhinen mod vest, til Volga i øst, herunder de meste af det moderne Tyskland, Holland, Danmark, Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, Tjekkiet, Slovakiet , nordvestlige Rumænien, det nordlige Ukraine og den europæiske del af Rusland, samt kyst-Norge og det sydlige Sverige og Finland.

Den sene Tragtbægerkultur overlappede enkeltgravskulturen vest for Elben, og kan have bidraget til den pan-europæiske spredning af enkeltgravskulturen. På trods af at have en tilsvarende social struktur og bosættelsesmønster som tragtbægerkultur, manglede enkeltgravskulturen denne kulturs mulighed for kommunikation via hav og floder og udviklet handel.

Eksterne henvisninger

Niels V. Skak-Nielsen: "The Genesis of the Battle Axe Culture. On Klaus Ebbesen´s doctoral thesis. A critique and an alternative conclusion." (Fornvännen 101; 2006; s. 274-277) (engelsk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Enkeltgravskultur

Stub Denne artikel om Europas historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.