Kulturradikalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Kulturradikalismen var en strømning i dansk kultur, især i mellemkrigstiden.

Brugen af ordene kulturradikal og kulturradikalisme tillægges ofte litteraturprofessoren Elias Bredsdorff i 1955,[1] Bredsdorff taler om kulturradikale som personer, der er socialt ansvarlige med et internationalt udsyn. Men det er Sigurd Hoel der i 1955 introducerede ordene i Danmark i en kronik i Politiken et par måneder før Bredsdorff.[2][3][4] Andre har beskrevet kulturradikalismen som en arv fra Georg Brandes' opgør med romantikken i hans forelæsninger på Københavns Universitet i 1871. Brandes udgav Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes Litteratur i slutningen af århundredet, og hans periode blev betegnet som "Det Moderne Gennembrud".

Tidsskrifterne Kritisk Revy og Kulturkampen var talerør for de kulturradikale tanker i mellemkrigstiden.[5]

De værdier, der typisk tilskrives den kulturradikale bevægelse, er bl.a. religionskritik, opgør med nedarvede sociale normer, kritik af den victorianske seksualmoral og sædelighed, antimilitarisme samt åbenhed over for andre kulturelle impulser end de traditionelle, klassiske og vestlige (bl.a. udtrykt ved interesse for jazz, modernistisk arkitektur, kunst, litteratur og teater). Nogle kulturradikale var kommunister, mens andre, som f.eks. Poul Henningsen, var lidt mere moderat i sin kritik af det bestående, herunder socialdemokratiet, som han ikke fandt tilstrækkelig progressivt.[Kilde mangler]

1930'ernes kulturradikale tanker kom ikke ud af ingenting:

Lavkonjunkturen i 1930'erne, som skyldtes krakket på børsen i 1929, havde en politisk polarisering som følge. Det kom til udtryk i Danmark ved kulturradikalismens opblomstring som modreaktion til den stærk stigende opbakning til det nationalsocialistiske tyske arbejderparti, som var kendetegnet ved racisme, totalitarisme og nationalisme. Det var en absolut opposition til kulturradikalismens idéer, som byggede på frisind, antitotalitarisme, kommunisme og et internationalt perspektiv.

Den danske socialdemokratiske socialminister, K.K. Steincke, udtalte sig allerede i 1920 om eugenik. Han argumenterede for, at velfærdsstaten betaler mange goder til befolkningen - hvorfor skal de svage have del i det? K.K. Steincke sagde, at det ville ”…svække slægten ved at holde liv i tusinder, som samfundet var bedst tjent med bukkede under”. Han postulerede endvidere, at vi ville risikere ”…den moderne europæiske Civilisations gradvise Tilbagegang og endelige Undergang…”, hvis vi ikke havde en racehygiejnepolitik. Det medførte politiske reformer. Det betød eksempelvis, at i 1929 kunne åndssvage og sindssyge steriliseres. Dette blev et krav i 1934, og i 1937 muliggjorde man racehygiejnisk abort. Selvom det blot var en mulighed, var presset fra befolkningen så stort, at sterilisationerne blev hyppige.[Kilde mangler]

Ovenstående illustrerer, hvordan det var en alment accepteret holdning, at bestemte grupper var mere værd og højere stillet end andre. En mand, der var kritikker af denne opfattelse, var Poul Henningsen.

Personer, der er blevet omtalt som kulturradikale[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggere af strømningen:

Mellemkrigstiden:

Efterkrigstiden:

Nyere tid:


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Michael Fjeldsøe, Kulturradikalismens musik, Museum Tusculanums Forlag, 2013. ISBN 978-87-635-3894-7.
  • Rune Lykkeberg, Kampen om sandhederne : om det kulturelle borgerskabs storhed og fald, Gyldendal, 2009. ISBN 978-87-02-06629-6.
  • Tøger Seidenfaden (red.), Den kulturradikale udfordring : kulturradikalismen gennem 130 år : en antologi, Tiderne Skifter, 2005. ISBN 87-7973-112-0.
  • Carl Erik Bay, Kulturradikale kapitler : fra Georg Brandes til Otto Gelsted, C.A. Reitzel, 2003. ISBN 87-7876-334-7.

Ekstern henvisning og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Kulturradikalisme" og "Kulturradikal" i ODS, Ordnet.dk - Her oplyses det at udtrykket "kulturradikale" er brugt i Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgaves supplement, 1930 : opslaget: Aftontidningen. "C. G. Ekman efterfulgtes i 1918 som Redaktør af T. Fogelkvist, under hvis Ledelse Bladet fik sin gamle kulturradikale Karakter. ..."
  2. "Fra Brandes’ kulturradikalisme til Vestagers liberalisme" af Anne Katrine Gottfred Jensen 20. december 2012 i Kristeligt Dagblad
  3. "Kulturradikalismens blinde pletter", kronik 16. juni 2001 af Hans Hertel i Information
  4. "Den kulturradikale udfordring - Det kulturradikale spøgelse" af Bjørn Bredal 22. maj. 2001 i Politiken
  5. danmarkshistorien.dk :: Kulturradikalisme
Kunst og kultur Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.