Det Moderne Gennembrud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Henningsen: Et møde i foreningen Bogstaveligheden 1. marts 1882. Sitting from the left: Erik Skram, Georg Brandes, Sophus Schandorph, Holger Drachmann, Edvard Brandes, Viggo Johansen, August Jerndorff, Herman Trier, J.P. Jacobsen, P.S. Krøyer, Karl Madsen, Pietro Krohn, Kristian Zahrtmann. Standing from the left: F. Hendriksen, Karl Gjellerup, Otto Borchsenius, Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher (source). Ca. 1910. Blyant og farvekridt. 66 x 97 cm.

Den litterære periode Det Moderne Gennembrud henregnes til 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Det Moderne Gennembrud dannede grobund for perioden Det Folkelige Gennembrud i starten af 1900-tallet.

Kendetegn ved Det Moderne Gennembrud[redigér | redigér wikikode]

Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken, og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat.


Også kønsproblematikken kom under seriøs behandling og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad på parnasset.

Forfattere i Det Moderne Gennembrud[redigér | redigér wikikode]

Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Indledningen til Det Moderne Gennembrud tilskrives Georg Brandes, der i 1869 oversatte den kontroversielle Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill til dansk, og han starter for alvor sin bevægelse den 3. november 1871[1] ved en forelæsning på Københavns Universitet og over det meste af Europa med kritik af Romantikken. Han skrev også artikler og bøger om emnet, og især er Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, som udkom i flere bind fra 1872, af betydning som gennembruddets teoretiske basis.

En række af forfatterne havde internationale kontakter, og mange af dem boede i perioder i udlandet. Der var større nordiske kunstnerkolonier i Paris, Berlin og Rom, og nogle af forfatterne udgav værker på de store sprog, og værkerne på dansk blev hurtigt oversat. Bevægelsen fik dermed sit store gennembrud.

I 1890'erne blev bevægelsen til dels afløst af symbolismen med udgangspunkt i flere forfatteres interesse for spirituelle/religiøse emner. Men realismen i Det Moderne Gennembrud var kommet for at blive. Den findes hos forfattere som Selma Lagerlöf, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø i (1900-1920) og bliver kaldt Det folkelige Gennembrud, da forfatterne nu skildrer situationen hos de allernederste i samfundet. Et udmærket eksempel er Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Fra Litteraturens Veje s. 181 afsnit 2. ISBN 87-12-02835-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]