Det Moderne Gennembrud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Henningsen: Et møde i foreningen Bogstaveligheden 1. marts 1882. Sitting from the left: Erik Skram, Georg Brandes, Sophus Schandorph, Holger Drachmann, Edvard Brandes, Viggo Johansen, August Jerndorff, Herman Trier, J.P. Jacobsen, P.S. Krøyer, Karl Madsen, Pietro Krohn, Kristian Zahrtmann. Standing from the left: F. Hendriksen, Karl Gjellerup, Otto Borchsenius, Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher (source). Ca. 1910. Blyant og farvekridt. 66 x 97 cm.

Den litterære periode "Det Moderne Gennembrud" er 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Det Moderne Gennembrud dannede grobund for det Det Folkelige Gennembrud i starten af 1900-tallet.

Kendetegn ved Det Moderne Gennembrud[redigér | redigér wikikode]

Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken (kort fortalt: At litteraturen var "pyntet" med ting som egentlig ikke var realistiske. Billeder blev malet idylliske og som man gerne ville have samfundet skulle være), og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat. Kønsproblematikken kom nu under seriøs behandling, og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad på parnasset.

Forfattere i Det Moderne Gennembrud[redigér | redigér wikikode]

Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Indledningen til Det Moderne Gennembrud tilskrives Georg Brandes, der i 1869 oversatte den kontroversielle Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill til dansk, og han indledte for alvor sin bevægelse den 3. november 1871[1] ved en forelæsning på Københavns Universitet og over det meste af Europa med kritik af Romantikken. Han skrev også artikler og bøger om emnet, og især er Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, som udkom i flere bind fra 1872, af betydning som gennembruddets teoretiske basis.

En række af forfatterne havde internationale kontakter, og mange af dem boede i perioder i udlandet. Der var større nordiske kunstnerkolonier i Paris, Berlin og Rom, og nogle af forfatterne skrev på de hjovedsprogene, og værkerne på dansk blev hurtigt oversat. Bevægelsen fik dermed sit store gennembrud.

I 1890'erne blev bevægelsen til dels afløst af symbolismen med udgangspunkt i flere forfatteres interesse for spirituelle/religiøse emner. Men realismen i Det Moderne Gennembrud var kommet for at blive. Den findes hos forfattere som Selma Lagerlöf, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø i (1900-1920) og bliver kaldt Det folkelige Gennembrud, da forfatterne nu skildrer de allernederste i samfundet. Et udmærket eksempel er Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Fra Litteraturens Veje s. 181 afsnit 2. ISBN 87-12-02835-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]