Det Moderne Gennembrud
Den litterære periode Det Moderne Gennembrud henregnes til 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Det Moderne Gennembrud dannede grobund for perioden Det Folkelige Gennembrud i starten af 1900-tallet.
Indholdsfortegnelse |
Kendetegn ved Det Moderne Gennembrud [redigér]
Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken, og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat.
Også kønsproblematikken kom under seriøs behandling og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad på parnasset.
Forfattere i Det Moderne Gennembrud [redigér]
Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:
- Danmark:
- Herman Bang
- Georg Brandes
- Holger Drachmann
- Carl Ewald
- Karl Gjellerup
- J.P. Jacobsen
- Henrik Pontoppidan
- Sophus Schandorph
- Johan Skjoldborg
- Mathilde Fibiger
- Amalie Skram (Af norsk afstamning, men aktiv i Danmark)
- Norge:
- Sverige:
Forløb [redigér]
Indledningen til Det Moderne Gennembrud tilskrives Georg Brandes, der i 1869 oversatte den kontroversielle Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill til dansk, og han starter for alvor sin bevægelse den 3. november 1871[1] ved en forelæsning på Københavns Universitet og over det meste af Europa med kritik af Romantikken. Han skrev også artikler og bøger om emnet, og især er Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, som udkom i flere bind fra 1872, af betydning som gennembruddets teoretiske basis.
En række af forfatterne havde internationale kontakter, og mange af dem boede i perioder i udlandet. Der var større nordiske kunstnerkolonier i Paris, Berlin og Rom, og nogle af forfatterne udgav værker på de store sprog, og værkerne på dansk blev hurtigt oversat. Bevægelsen fik dermed sit store gennembrud.
I 1890'erne blev bevægelsen til dels afløst af symbolismen med udgangspunkt i flere forfatteres interesse for spirituelle/religiøse emner. Men realismen i Det Moderne Gennembrud var kommet for at blive. Den findes hos forfattere som Selma Lagerlöf, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø i (1900-1920) og bliver kaldt Det folkelige Gennembrud, da forfatterne nu skildrer situationen hos de allernederste i samfundet. Et udmærket eksempel er Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.
Litteratur [redigér]
- Sørensen (red.), Jørgen (1974). Fronter 1870-1890 - en tekstmontage. København: Gyldendal. ISBN 87-00-41601-0.
- Stangerup, Hakon (1946). Kulturkampen 1-2. København: Gyldendal.
- Hertel, Hans (2004). Det stadig moderne gennembrud : Georg Brandes og hans tid, set fra det 21. århundrede. København: Gyldendal. ISBN 87-03-00576-3.
Henvisninger [redigér]
- ↑ Fra Litteraturens Veje s. 181 afsnit 2. ISBN 87-12-02835-5
