Kurdistan (Irak)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hikûmetî Herêmî Kurdistan
هه رێمى كوردستان
Arabisk: إقليم کردستان العراق
Kurdistans flag Kurdistans nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto:
Nationalmelodi: Ey Reqîb
Kurdistans placering
Hovedstad Arbil (Ku: Hewlêr)
36°10.5′N, 44°1′E
Største by Arbil (Ku: Hewlêr)
Officielle sprog Kurdisk, Arabisk
Regeringsform Demokrati
Massoud Barzani
Berhem Saleh
Statsdannelse
1970
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
80.000 km² (nr. )
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
5.500.000 (nr. )


40/km² (nr. )
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
[[]] anslået
(nr. )
(nr. )
Valuta Irakisk dinar (IQD)
Tidszone
 • Sommer (DST)
UTC+3 (UTC+3)
UTC+4 (UTC+4)
Nationalt topdomæne
Telefonkode +964
Kendingsbogstaver (bil) {{{kendingsbogstaver (bil)}}}
Luftfartøjsregistreringskode {{{luftfartøjsregistreringskode}}}
Kurdistan 1975.png
Kurdistan 1998.png
Kurdistan 2009.png

Regionen Kurdistan (Kurdisk: حكومه تى هه ريمى كوردستان, Hikûmetî Herêmî Kurdistan, Arabisk: إقليم کردستان) er en del af den irakiske føderation. Regionen omfatter omkring 2/3 af det kurdiske område i Nordirak og grænser op til de kurdiske områder i Syrien, Tyrkiet og Iran.

Den nutidige region er formelt bekræftet i den irakiske grundlovs artikel 113[1], og omfatter de tre provinser Duhok, Arbil , Sulaymaniyah og Halabja. Reelt kontrollerer kurdiske partier og kurdiske militser adskillige større områder end dette, blandt andet den omstridte olieby Kirkuk. Endelige grænser for den kurdiske region, herunder status for Kirkuk, er endnu ikke afgjort selvom mange forsøg er blevet gjort siden 2007.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Kurdistan betyder bogstaveligt talt Kurdernes land. Ordet Kurd stammer fra latin og betyder Cordueni dvs. Corduenernes Rige, hvilket blev en romersk provins 66 år f.kr.

Den nye irakiske føderation peger på Regionen Kurdistan. Den regionale regering peger på Kurdistan-Irak, men undgår Irakisk Kurdistan. Den lokale regerings fulde navn er Kurdistan Regional Government og på kurdisk Hikûmeti Herêmi Kurdistan.

Kurdere peger også på Kurdistana Başûr (Sydkurdistan) eller Başûrî Kurdistan (Sydlige Kurdistan), som refererer til den geografiske placering i forhold til det større kurdiske område mod nord.

Historie[redigér | redigér wikikode]

År Begivenhed
192135 Det Osmanniske Rige opdeles. Den største kurdiske provins, Mosul, bliver slået sammen med Basra og Bagdad til staten Irak
1970 Mustafa Barzani indgår aftale med Baathpartiets viceleder Saddam Hussein om selvstyre for enkelte kurdiske områder.
197275 Baathpartiet bryder aftalen. Barzani leder nye kampe mod de irakiske myndigheder med støtte fra Iran, Israel og USA.
1975 Saddam Hussein og Shahen af Iran indgår fredsaftale. Ekstern støtte til kurderne ophører og modstandskampen bryder sammen.
198789 Ba'ath-partiets Anfal-kampagne mod Kurdistan. 5000 landsbyer ødelagges, over 180.000 kurdere forsvinder. Udstrakt brug af giftgas.
1991 Efter Golfkrigen. Oprør hvor kurderne i første omgang erobrer næsten hele irakisk kurdistan, inklusiv Kirkuk, før det irakiske luftvåben slår oprøret tilbage. Hundretusinder flygter til Iran, store flygtningegrupper standses ved den tyrkiske grænse af tyrkiske tropper. Den humanitære situation fører til at FN griber ind. Etablering af flyforbudszone nord for 36 breddegrad.
1992 Den irakiske administration trækkes ud. Kurdisk administration oprettes. Kurdisk parlament vælges.
199597 Borgerkrig mellem de kurdiske partier KDP og PUK. Regionen deles i to separate zoner.
1996 Indtægter fra Olie for mad-programmet bruges til at opbygge regionen.
2003 Kurdiske styrker løsriver større dele af Kurdistan med amerikansk flystøtte.
2005 Den kurdiske region formaliseres i den nye irakiske grundlov.
2006 PUK og KDP slår de to adskilte adminstrationer sammen.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kurdistan Regional Government
Præsident George W. Bush taler til nogle reportere, mens han byder Massoud Barzani, KRG's præsident, velkommen til Det ovale værelse i Det Hvide Hus tirsdag, 25. oktober 2005


Siden 1992 har KRG været grundlagt i hovedstaden Arbil. KRG har et parlament valgt af folkets stemmer, kaldt Kurdistan (Irak) Nationale Forsamling, og et ministerium sammensat af KDP og PUK og deres allierede (Iraks Kommunistiske Parti), (Kurdistans Socialistiske Parti) m.m. Nechervan Idris Barzani har været KRG's statsminister siden 1999.

Efter invasionen af Irak 2003 blev kurdiske politikere repræsenteret i Irakiske Regerende Råd d. 30. januar 2005. KRG har i øjeblikket forfatningsmæssigt anerkendt fuldmagt over provinserne Arbil, Dahuk og As Sulaymaniyah, dog er Diyala, Ninawa og Kirkuk også en del af KRG.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Den kurdiske region er et enormt område med bjerge, hvor det højeste punkt er 3611 m kendt som Cheekha Dar. Zagros som udgør Iran og Iraks største bjergkæde, ligger også nær regionen. Der er mange floder, som strømmer gennem regionens bjerge, der adskiller de frugtbare områder. Den største sø hedder Dukan. Den kurdiske regions natur, temperaturernes forskel i de forskellige områder og dets rigdom på vand, gør den kurdiske region til et område med landbrug og turisme.

Byer[redigér | redigér wikikode]

Større byer i den kurdiske region er:

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Den kurdiske region er inddelt i 6 provinser, hvor foreløbig 3 hører under KRG. Disse provinser bliver på kurdisk kaldt parêzge.

  • Provinserne som hører under KRG er:
1. As Sulaymaniyah (Slêmanî)
2. Arbil (Hewlêr)
3. Dahuk (Duhok)
  • Provinserne som er en del af KRG er:
4.Diyala
5.Kirkuk
6.Ninawa

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Økonomien i Kurdistan er domineret af olieindustrien, landbrug og turisme. Tidligere modtog KRG omtrent 13% af indtægten fra Iraks Olie-for-mad-programmet. I 2003 hvor USA invaderede Irak, havde programmet udbetalt 8,35 milliarder $ til KRG. Ved programmets afslutning i 2003 blev 4 milliarder $ fra KRG's Olie-for-mad-programmet ikke brugt.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningen i Kurdistan er omkring 5-6 millioner indbyggere. Størstedelen er sunnimuslimer. Kurdere udgør det etniske flertal i regionen, mens turkmenerne, assyrerne, armenierne og araberne særligt opholder sig i den vestlige del af regionen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kurdisk kultur
Det er en tradition at springe over et bål ved Newroz. Dette ses i Istanbul

Kurdisk kultur er en gruppe med særligt kulturelle træk øvet af det kurdiske folk. Den kurdiske kultur er gået i arv fra forskellige ældgamle folk, som skabte moderne kurdere og deres samfund, men stammede oprindeligt fra hurrierne og mederne.

Blandt deres naboer, er den kurdiske kultur tættest på den iranske kultur. F.eks. fejrer de begge Newroz som nytår, der fejres d. 21. marts. Det er den første dag i måneden Xakelêwe i den kurdiske kalender og forårets første dag.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]