Kurdistans Arbejderparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PKK)
Gå til: navigation, søg
PKK's flag siden 2005

Kurdistans Arbejderparti,[nb 1][nb 2] normalt kendt under dets kurdiske akronym PKK,[1] er en kurdisk politisk og militant organisation.[2]

PKK er på terrorlisten i Tyskland, Australien, Storbritannien, Syrien, EU, Tyrkiet og USA. Omkring 40.000 mennesker vurderes at have mistet livet som følge af kampe mellem PKK og det tyrkiske militær og politi.

1980-2000[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Partiets formål var at få rettigheder til kurderne i Tyrkiet. I starten var det et almindeligt parti, som konkurrerede med de andre tyrkiske partier. I dag bor cirka 15-17 millioner kurdere i Tyrkiet. Partiet blev ikke ordenligt behandlet i Tyrkiet. På et tidspunkt var sproget Kurdisk forbudt i Tyrkiet. Partiet kæmpede videre med at få kurdernes rettigheder, men uden held fik de ikke noget ud af det. Partiet blev smidt ud af den tyrkiske parlament og nu ses den som en terrorgruppe. [Kilde mangler]

Terror og attentater[redigér | redigér wikikode]

Med den armenske ASALA-bevægelse bombede PKK det tyrkiske konsulat i Strassburg i november 1980, og i et samarbejde med PLO i 1984 anvendte PKK syriske træningslejre.[3]

Vesteuropæiske attentater[redigér | redigér wikikode]

Enver Ata var et tidligere PKK-medlem der havde vendt sig mod organisationen. Den 20. juni 1984 blev han skudt ned på Stora Torget i Uppsala af den tyrkiske kurder Zülküf Kilinc. Kilinc flygtede, men kom ikke langt før politiet anholdt ham.[4] Kilinc hævdede at han udførte mordet alene og han tilhørte en gruppe på 6 til 7 personer. Det svenske sikkerhedspoliti Säpo hævdede dog at mordet var udført efter ordre fra PKK's centralkommitté.[5][6] Kilinc blev idømt livsvarigt fængsel og udvisning.[7]

En anden kurder der blev skudt i Sverige i midten af 1980'erne var Cetin Güngor. Han havde tilhørt PKK's centralkommitté, men afhoppet, fået politisk asyl i både Frankrig og senere Sverige samt fået ny identitet af Säpo.[8] Den 2. november 1985 blev han skudt under en fest i et medborgerhus i Stockholm af Nuri Candemir. Candemir forsøgte at flygte men blev hurtigt overmandet af andre festdeltagere.[9] Candemir som påstod at han tilhørte gruppen KUKNKB, men igen forsøgte det svenske politi at koble mordet til PKK.[8] Også Candemir blev idømt livsvarigt fængsel.[7]

Kilinc og Candemir var blandt Sveriges stærkest bevogtede fanger. I 1991 gennemførte de en sultestrejke i protest mod deres forhold i fængslet i Norrköping.[7]

Den politisk aktive Mustafa Tangüner havde opnået politisk asyl i Danmark. Den 4. november 1985 blev han likvideret af to sydlandsk udseende personer mellem 25 og 30 år i sin lejlighed i Brøndby Strand. Mordet var sandsynligvis udført af PKK. Tidligere på året den 10. september 1985 havde en af Tangüners venner, Eyyüp Kemal Adsiz forsvundet fra en sprogskole i Valby. Hans lig blev først fundet adskillige måneder senere. Der var ingen beviser om mord, men dog igen mistanke mod PKK.[3] I oktober 1990 blev PKK-medlemmet Andullah Oran arresteret i Padborg og mistænkt for mordet på Tangüner. Da beviserne ikke var tilstrækkelige blev Oran udleveret til Tyskland, hvor han blev sigtet i en anden mordsag. Motivet til at myrde Tangüner skulle være at han var medlem af Kurdisk Demokratisk Forening, der stod i opposition til PKK.[3]

Attentaterne fik det svenske politi til at rette mistanke mod PKK for at stå bag mordet på den svenske statsminister Olof Palme. I mange måneder 1986 anså politiets ledelse PKK-sporet som det vigtigste i mordets efterforskning og store dele af efterforskningens resourcer blev rettet mod PKK. PKK-medlemmer blev blandt andet udsat for ulovlig aflytning. Den 20. januar 1987 foretog det svenske politi en større aktion mod PKK-medlemmer og andre, den såkaldte "Operation Alfa". I alt 26 personer, hvoraf halvdelen var kurdere, blev taget ind til forhør. Forhørene førte ikke umiddelbart noget med sig og den 27. januar blev de sidste løsladt.[10]

Den tyrkiske avis Milliyet hævdede i 2006 at omkring 1.500 PKK-dissidenter var likvideret af PKK.[11]

Siden 2000[redigér | redigér wikikode]

Mens kurderne har fået en vis frihed i Tyrkiet og lever på næsten samme vilkår som tyrkerne, bekæmper regeringen stadig PKK. Presset af EU er det kurdiske sprog blevet tilladt i landet. Den nationale tyrkiske TRT kanal er begyndt at sende TRT6 TV kanal på kurdisk.[12] Kurderne har fået deres egen parti (BDP) i det tyrkiske parlament.[13]

Den 28. december 2011 blev 35 civile dræbt ved et tyrkisk bombeangreb ved landsbyen Roboski tæt ved grænsen til Irak.I februar 2012 bombede tyrkiske fly det nordlige Irak i provinserne Zap og Kahurk der ifølge den tyrkiske hær var hjemsted for PKK.[14] Måneden efter blev 15 kvinder dræbt i sammenstød med tyrkiske sikkerhedsstyrker. Ifølge tyrkiske regeringskilder var kvinderne PKK'ere.[15] Efter en storstilet sultestrejke blandt politiske fanger, opfordrede Abdullah Öcalan den 21. marts 2013 til våbenhvile.[16]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Kurmanji kurdisk: Partiya Karkerên Kurdistan eller Kurdistanê; sorani kurdisk: پارتی کار که‌رانی کوردستان, translit. Partî Karkeranî Kurdistan; tyrkisk: Kürdistan İşçi Partisi
  2. Kendt mellem 2002–2003 som Kurdistans Friheds- og Demokratikongress (kurdisk: Kongreya Azadî û Demokrasiya Kurdistanê, KADEK) og mellem 2003–2005 som Kurdistans Folkekongres (kurdisk: Kongreya Gelê Kurdistanê, Kongra-Gel eller KGK)

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Chapter 6—Terrorist Groups". Country Reports on Terrorism. United States Department of State. 27 April 2005. Retrieved 23 July 2008.
  2. Den afgørende frihed er selvstændighed af Shakhawan Shorash
  3. 3,0 3,1 3,2 Bent Blüdnikow (2009). Bombeterror i København: Trusler og terror 1968–1990. Gyldendal. ISBN 9788702075816. 
  4. Gunnar Wall (1997). Mörklärggning: statsmakten och Palmemordet. Bokförlaget Karret. ISBN 91-972805-1-8.  Side 118
  5. Thomas Kanger (1987). Mordet på Olof Palme. 
  6. Kanger (1987), side 117.
  7. 7,0 7,1 7,2 Wall (1997) side 119.
  8. 8,0 8,1 Kanger (1987), side 130.
  9. Wall (1997). Side 119.
  10. Wall (1997) siderne 185+.
  11. Jörg Lange (Marts 2007). "Tyrkia - PKK og etterfølgeroganisasjonene". http://www.fln.dk/NR/rdonlyres/2AD6466F-55DE-4DBE-BE48-2C2E6A146C33/0/sril320.pdf. 
  12. Fra MedTV til TRT6 – historien bag kurdisk TV
  13. Tyrkerne har glemt, at der bor kurdere i deres glashus
  14. Tyrkiske fly bomber PKK-baser i Irak
  15. 15 kvindelige PKK-oprørere dræbt - Globalt | www.b.dk
  16. Ritzau (21. marts 2013). "Forsker: Öcalans opfordring til fred er gylden mulighed". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/21/0321133208.htm. 
Politisk parti Stub
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.