Lars von Trier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lars von Trier
Fulde navn Lars Trier
Født 30. april 1956 (58 år)
Lundtofte, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Aktive år 1980-nu
:
Ægtefælle(r) Cæcilia Holbek Trier (1987-1996, skilt)[1]
Bente Frøge (1997-nu)
Børn To døtre (med Holbek)
To sønner (med Frøge)[1]
Beskæftigelse Filminstruktør, manuskriptforfatter
Kendte instruktioner Riget, Breaking the Waves, Antichrist, Melancholia
Cannes filmfestival
Teknisk pris (1985) for Forbrydelsens element
Teknisk pris, Jury-prisen og Bedste kunstneriske bidrag (1991) for Europa
Juryens store pris (1996) for Breaking the Waves
Den Gyldne Palme (2000) for Dancer in the Dark
Césarpriser
Bedste udenlandske film (1997) for Breaking the Waves
Bodilpriser
Bedste danske film (1985) for Forbrydelsens element
Bedste danske film (1992) for Europa
Bedste danske film (1995) for Riget
Bedste danske film (1997) for Breaking the Waves
Bedste danske film (2004) for Dogville
Bedste danske film (2010) for Antichrist
Bedste danske film (2012) for Melancholia
Robert-prisen
Årets danske spillefilm (1985) for Forbrydelsens element
Årets danske spillefilm (1992) for Europa
Årets manuskript (1995) for Riget
Årets danske spillefilm og Årets manuskript (1997) for Breaking the Waves
Årets manuskript (2004) for Dogville
Årets danske spillefilm, Årets instruktør og Årets manuskript (2010) for Antichrist
Årets danske spillefilm, Årets instruktør og Årets manuskript (2012) for Melancholia

Lars von Trier (født 30. april 1956 i København som Lars Trier) er en verdensberømt dansk filminstruktør.

Navn og herkomst[redigér | redigér wikikode]

Filminstruktøren Lars von Trier er søn af Inger Trier, født Høst (1915-1989), og bærer navnet Trier, men fik på moderens dødsleje i 1989 at vide, at hans far, kontorchef Ulf Trier (1907-1978) ikke var hans biologiske far. Det var embedsmanden og modstandsmanden Fritz Michael Hartmann (1909-2000), der var kontorchef i Socialministeriet, og som tilhørte Hartmann-slægten.[2] Trier fik dog aldrig noget hjerteligt forhold til sin "nye" far, der ikke ville kendes ved Lars. Modsat offentlige udtalelser, som Trier er kommet med, var faderen ikke nazist, men derimod aktiv modstandsmand i Frit Danmarks tjenestemandsgruppe.[3] Triers morbror (onkel) er filminstruktøren Børge Høst. Stedfaderen Ulf Trier var halvt jøde, søn af folketingsmand Sven Trier og Bergliot Trier født Moe, og Inger Trier opdrog Lars i den tro, at han havde jødiske rødder. Derfor var det et chok, da han to dage før moderens død opdagede, at han havde mistet både sin stedfar, sin mor og sin identitet. Dertil kom Hartmanns afvisning af at have noget med Lars at gøre.[4]

Adelsprædikatet von opstod som en morsomhed på filmskolen. Triers medstuderende Tómas Gislason fortalte i DR2s temaudsendelse 12. juni 2007, at en lærer, Gert Fredholm, under en heftig diskussion med Trier kaldte ham "von" for at karakterisere ham som aristokratisk i sit filmsyn. I sin afgangsfilms rulletekster brugte Trier drillende dette von, som er blevet hængende.

Instruktøren[redigér | redigér wikikode]

Lars von Trier gik på instruktørlinjen på Den Danske Filmskole fra 1979-83.

Hans film har fra begyndelsen båret præg af eksperimenteren med mediet. Allerede i sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Befrielsesbilleder tog han fat på det hypnotiserende udtryk i sin filmæstetik, som siden er blevet videreført i både hans Europa-trilogi og i tv-serien Riget.

Ligeledes bærer hans film præg af hans opsætning af regler for produktionen. De gængse etikker for filmskabelse overskrides ofte, og i stedet tilføres nye regler som i spillefilmen Epidemic, der skulle produceres for under en million kroner.

Et godt eksempel på Lars von Triers brug af regler til eksperimenterende "vridning" af mediet er De fem benspænd. Her sættes Jørgen Leth til at genskabe sin film Det perfekte menneske fra 1967 fem gange under forskellige regelsæt, fastsat af Lars von Trier. Til Direktøren for det hele introduceres en anden formel binding, Automavision, ifølge hvilken en computer styrer kameraets indstillinger og bevægelser.

Lars von Triers har ændret fokus fra de meget æstetiserede film, fra Nocturne til Epidemic, til de mere dybdepsykologiske fortællinger i hans hjerte-trilogi. Her fik æstetikken mindre fokus og det håndholdte kamera holdt for alvor fik sit indtog i hans film. Dogville-trilogien er en ny fase, hvor begge elementer forenes på ny i en Brecht-fremstilling.

Han er kendt for – sammen med Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen – at have udviklet dogmebevægelsen, Dogme95.

Ved den årlige internationale filmfestival i Cannes, hvortil de fleste af von Triers spillefilm er blevet udvalgt, vandt han juryens førstepris for Breaking the Waves. I 2000 vandt han endelig den eftertragtede Gyldne Palme for filmen Dancer in the Dark.

I 2009 vandt von Trier Nordisk Råds Filmpris for Antichrist. Han er Ridder af Dannebrog.

Trier blev erklæret persona non grata af Cannes Film Festival-ledelsen den 19. maj 2011.[5] Han blev spurgt om sine tyske rødder og interesse for nazistisk æstetik på en pressekonference dagen efter han havde præsenteret sin nye film Melancholia, og svarede angiveligt spøgefuldt, at han havde forståelse og sympati for Adolf Hitler og spøgte med at han var nazist.[6] Von Trier undskyldte senere på en pressekonference han havde indkaldt til og sagde "Holocaust is the worst crime that ever happened; I have nothing against Jews; I have a Jewish name, and all my children have Jewish names", og sagde at hans særlige danske humor var blevet misforstået af det internationale pressekorps: "It was really stupidly done and it was in the wrong forum. At the press conference with Danish journalists, there were no problems, but I do not think the international journalists understand my Danish humor".[7]

Inspirationen[redigér | redigér wikikode]

Som 10-årig fik Lars Trier et smalfilmskamera og han begyndte snart at lave kortfilm. Som 12-årig debuterede han som skuespiller med hovedrollen i den af Thomas Winding instruerede ungdomsserie Hemmelig sommer (1969).

Lars von Triers er bl.a. inspireret af Carl Th. Dreyer, Ingmar Bergman, Andrei Tarkovsky og Bertolt Brecht.[Kilde mangler] Til tv-serien Riget var hans største inspiration David Lynchs Twin Peaks.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Tv-fiktion[redigér | redigér wikikode]

Riget-serierne, der blev instrueret sammen med Morten Arnfred, handler om og foregår på Rigshospitalet i København.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]