Hannah Arendt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hannah Arendt egentlig Johanna Arendt (14. oktober 1906 i Linden nu Hannover - 4. december 1975 i New York) var en tysk politolog og filosof af jødisk afstamning. Hun var født i Linden, Hannover og studerede filosofi, teologi og klassisk filologi i Marburg,Heidelberg og Freiburg, bl.a. hos Bultmann, Heidegger, Husserl og Jaspers. I 1933 forlod hun Nazityskland til fordel for Paris og rejste senere til USA, hvor hun i 1950 fik amerikansk statsborgerskab. (kilde: Politikens filosofi leksikon).

[redigér] Arendt om ondskab

Hannah Arendt var kendt som en kompromisløs filosof, skribent og debattør. Hendes opgør med alt hvad der er totalitært og hendes udforskning af menneskers ondskab er stadig lige aktuel. Noget af det farligste mente hun var når mennesker, i deres iver for at være til nytte, handler pr. automatik. Hendes tænkning er en hyldest til refleksionen og den sunde fornuft, som sætter mennesket i stand til at træde et skridt tilbage fra verdens vrimmel og vælge hvad det selv vil.

Arendt dækket bl.a. retssagen mod Adolf Eichmann, som var den hovedansvarlige for jødedeportationen og den praktiske udførelse af jødeudryddelse fra 1941, i Jerusalem, 1960. Retssagen mod Eichmann gav anledning til hendes mest kendte bog Eichmann in Jerusalem – On the Banality of Evil, der udkommer på dansk til marts 2008 fra Gyldendal.

Ellendersen, N-Jon: Hannah Arendt er kendt for sin tese om "det ondes banalitet", bl.a. belyst i biografien "Til den bitre ende" om Hitlers sekretær, Traudl Junge, som overhovedet ikke gjorde sig nogen som helst tanker om det monster, hun var sekretær for i 2½ år. Først flere årtier senere gik det op for Traudl, at hun havde tjent en af verdenshistoriens største mordere og forbrydere, som bl.a. var skyld i 6 millioner jøders død.

[redigér] Arendts arbejdsbegreb

Hannah Arendt er også kendt for sit aktivitetsbegerb (eller arbejdsbegreb), hvor hun i hovedværket Vita activa oder Vom tätigen Leben (1960) skelner mellem tre typer af mennekselig aktivitet: 1) arbejdet, dvs. menneskets kamp mod naturen for at opretholde livet, 2) frembringelse (Die Herstellung), dvs. den aktivitet hvor mennesker omgiver sig med sine egne produkter og genstande, 3) handlingen, dvs. en situation hvor mennesket indgår i en direkte, fælles aktivitet.

Ifølge Arendt er det moderne teknologiske samfund kendetegnet ved, at handlings- og fremtringelseesaktivetere bliver nedvurderet til fordel for arbejds-aktiviteten, hvilket er en led i den fredadskridende ligheds-idelologi. (PFL)

• Arbejde (Labor) knytter sig til menneskets biologiske processer - at skaffe og indtage føde, at føde børn, at passe børn, at blive gammel og blive passet. Arbejde knytter sig til livsopretholdelsen. Arbejde er det, der knytter mennesket til naturen, og arbejde er det dyriske element i os.

• Frembringelse (Work) er den aktivitet, hvorigennem mennesket skaber kunstige ting - skaber en verden af menneskeskabte ting. Det kan være nyttige teknologier og kunst.

• Handlingen (Action) er den aktivitet, der foregår direkte mellem mennesker uden at have ting eller omstændigheder mellem sig. Handlingen er noget, der foregår mellem individer. Handling er udvikling af den frie tanke, meningsudveksling, dannelse af værdier og kultur og politisk handling. (kilde: H.Hvid, Arbejde og bæredygtighed, Frydenlund, 2006:91-92)

[redigér] Litteratur

På dansk er udgivet Menneskets Vilkår, Det totalitære samfundssystems oprindelse I-III og Om vold, tænkning og moral.

• Harms, Klaus: Hannah Arendt und Hans Jonas. Grundlagen einer philosophischen Theologie der Weltverantwortung. Berlin: WiKu-Verlag (2003). ISBN 3-936749-84-1. (de)
• Øverenget,Einar: Hannah Arendt København: Gads Forlag (2002). ISBN-10: 8712038970