Lene Høst-Madsen

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lene Høst-Madsen klar til at holde foredrag om kunst og arkæologi på EAA-konference i Belfast.

Lene Høst-Madsen (født d. 8. april 1967 i Esbjerg) er en dansk arkæolog, der er direktør for Museum Skanderborg.[1][2] Høst-Madsen blev tidligt i sin karriere kendt for sit arbejde med den vestjyske jernudvindingsplads, Snorup, hvor hun har forsket i mulighederne for proveniensbestemmelse af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode.[3][4][5] Derefter specialiserede hun sig i udgravning af store, komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid ved udgravningen af en losseplads fra 1700-tallet på Esplanaden i København eller skibene på Dokøen.[1][6][7][8] Høst-Madsen har været en stor fortaler for at nyere tids arkæologi skulle inddrages som en disciplin i arkæologifaget.[4][9] Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skanderborg,[10] og har i dag fokus på formidling af arkæologi i nye formater[forklar yderligere].[11][12]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Høst-Madsen fik sin HF-eksamen fra Grindsted Gymnasium & Højere Forberedelseseksamen i 1986. Høst-Madsen begyndte at læse klassisk arkæologi på Københavns Universitet i 1990.[1] I 1991 skiftede Høst-Madsen over til at læse forhistorisk arkæologi, mens studiet stadig havde adresse på Vandkunsten 5.

I 1995 blev Høst-Madsen bachelor i arkæologi, og i 1998 blev hun cand.mag. i arkæologi med sit speciale Jernets vidnesbyrd, med hovedvægt på Snorup – en jernudvindingsplads fra yngre romertid og ældre germanertid.[4]

Høst-Madsen startede sin karriere som feltarkæolog under studiet. Hendes første udgravningsjob var en 4 ugers ansættelse på Museet for Sønderskov.[1]

Fra 1998-2000 havde Høst-Madsen flere midlertidige jobs på Varde Museum og Museum Færgegården og desuden barselsorlov.[1]

Mellem 2000-2006 var Høst-Madsen udgravningsleder på Københavns Museum, hvor hun ledede udgravningen af flere komplekse, urbane lokaliteter.[1] Fra 2006-2008 var Høst-Madsen leder af den arkæologiske afdeling på Københavns Museum.[6]

Fra 2008-2013 var Høst-Madsen projektleder for de arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metro City Ringen i København, der blev varetaget af Københavns Museum.[6][1]

Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skandeborg.[1][2][10]

I 2019 blev Høst-Madsen forskningsbedømt af lektor, ph.d. Tim Flohr Sørensen fra Københavns Universitet og museumsinspektør, ph.d. og museumshef Vivi Lena Andersen fra Rudersdal Museer. Sådan en forskervurdering betyder, at Høst-Madsen har haft en forskningsproduktion gennem sin karriere, der svarer til to års fuldtidsforskning.[13] Høst-Madsens forskningsproduktion svarer i omfang og kvalitet til det, der forventes af en person, der har gennemført et ph.d.-studie.[4]

Jernudvinding i Snorup[redigér | rediger kildetekst]

Høst-Madsen gravede i flere sæsoner på den vestjyske jernudvindingsplads Snorup sammen med Olfert Voss og Lene Behrmann Frandsen.[14][15] I Snorup er der blandt andet udgravet et stort antal jernudvindingsovne fra jernalderen,[3] og Høst-Madsen skrev sit speciale om netop Snorup. Høst-Madsen forskede i den forbindelse i mulighederne for proveniensbestemmelse  af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode. I den periode samarbejdede Høst-Madsen med Vagn Fabritius Buchwald, Danmarks Tekniske Universitet.[3]

Nyere tids arkæologi[redigér | rediger kildetekst]

Sideløbende med udgravningerne af flere store komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid i København, har Høst-Madsen arbejdet strategisk med at udvikle potentialet indenfor nyere tids arkæologi i Danmark i samarbejde med danske og udenlandske historikere og arkæologer.[16] Arbejdet har resulteret i en lang række artikler og bogen Across the North Sea.[17] I dag er nyere tids arkæologi en integreret del af arkæologifaget på Aarhus Universitet.[4][18]

Museum Skanderborg[redigér | rediger kildetekst]

Høst-Madsen har været ansat som direktør for Museum Skanderborg siden 2013,[1] og Høst-Madsen er dedikeret til arbejdet med at udvikle nye formidlingsformater for arkæologien. Det kan f.eks. være i samarbejdet mellem kunst og arkæologi,[11] community building,[19] borgerudgravninger eller projektet arkæologi på recept.[20][21]

I dag er Høst-Madsen ansvarlig for etableringen af et nyt kulturhistorisk museum på Skanderborg Station under navnet Den Kulturelle Ventesal på Perron1,[22][23] der - som navnet antyder - bliver indrettet i en ventesal, og vil fungere som museum og arkiv.[24] Museet er et forsøg på at gøre det nemmere for borgerne at komme på museum,[25] og det er planen, at det skal åbne i 2025.[26]

Medlemskaber[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Mette Lykkegård-Maes & Lene Høst-Madsen (2023). ”Kunstlaboratorium på Perron1”. Museum Skanderborgs Årbog 2022, S. 122-131. ISBN 978-87-89198-22-4
  • Lene Høst-Madsen & Søren Sindbæk (2021). ”Preface”. I: Anne Pedersen & Merethe Schifter (red). Horse and Rider in the late Viking Age: Equestrian burials in perspective, S. 9-12. ISBN 9788771849981
  • Lene Høst-Madsen, M. Purup & N.B. Dissing (2018). “The eScape Project: Combining Archaeology and Art to Merge the Past with the Present”. I: Willems (red.) Multidisciplinary Perspectives in Archaeological Heritage Management. ISBN (Trykt)978-3-319-92756-5
.. bibliografi fortsat
  • Lene Høst-Madsen (2018). “Taking stock of burial archaeology. An emerging discipline in Denmark”. I: R.M.R. van Oosten m.fl. (red.). The urban graveyard. Archaeological perspectives. Urban graveyard proceedings 2, S. 289-306. ISBN (Trykt)978-90-8890-502-5, 978-90-8890-503-2
  • Lene Høst-Madsen (2018). ”Fattiggården”. Gefjon nr. 3, S. 202-208. ISSN2446-0257
  • Lene Mollerup, Lene Høst-Madsen & N.B. Dissing (2017). ”Øm Kloster gentænkt. En præsentation af konceptet eSCAPE2. Arkæologisk Forum nr. 37, S. 48-52. ISSN1399-5545

http://www.archaeology.dk/upl/16428/AF3708MollerupHstMadsenBangsboDissingogPurupSRTRYK.pdf

https://www.academia.edu/8169823/_Historical_Archaeology_and_archaeological_practice_in_Denmark_

  • P. Belford, D. Cranstone, H. Harnow, Lene Høst-Madsen & A. Myrtue (2012). “Across the North Sea – An Introduction”. I: H. Harnow, D. Cranstone, P. Belford & Lene Høst-Madsen (red.) (2012). Across the North Sea Later Historical Archaeology in Britain and Denmark, C. 1500-2000 AD, S. 9-24. ISBN (Trykt)978-87-7674-658-2
  • Lene Høst-Madsen (2012). “Childhood in archaeology”. Lübecker Kolloquium zur Stadtarchaeologie im Hanseraum VIII, S. 565-582. ISBN (Trykt)9783795052102

https://www.academia.edu/8169845/_Childhood_in_Archaeology_I_L%C3%BCbecker_Kolloquium_zur_Stadtarch%C3%A4ologie_im_Hanseraum_VIII_Kindheit_und_Jugend_Ausbildung_und_Freizeit_565_582_17_

  • Lene Høst-Madsen, R. Simonsen & S. Wozniak (2010). “The fortification of Copenhagen”. Lübecker Kolloquium zur Stadtarchaeologie im Hanseraum VII – Die stadtbefestigungen des Millelalters und der früen Neuzeit, S. 845-866. ISBN (Trykt)978-3-7950-1298-4
  • Lene Høst-Madsen & Hoda El-Sharnouby (2008). “København fra fiskerleje til middelalderlig købstad”, I: De første 200 år. Bergen. ISBN (Trykt)978-82-90273-85-4 https://bora.uib.no/bora-xmlui/bitstream/handle/1956/11367/kobenhavn-fra-fiskerleje-til-middelalderlig-kobstad.pdf?sequence=1&isAllowed=y
  • Lene Høst-Madsen (2007). ”Havnefrontens arkæologi. En ankerø og fem skibe under operaen”. I: Morten Hahn-Petersen (red). Havets Kulturarv. Fiskeri og Søfartsmuseets Studieserie nr. 24, S. 73-83. ISBN (Trykt)8790982436 https://www.gbv.de/dms/ub-kiel/565468928.pdf
  • Lene Høst-Madsen & Rikke Søndergaard Kristensen (2006). ”Lossepladsen sladrer – industriel arkæologi i København”. Fabrik og Bolig 2005, S. 25-41. ISSN0106-3324
  • Lene Høst-Madsen (2006). “An 18th-century timber warf in Copenhagen Harbour”. Post-Medieval Arhaeology. vol. 40/2. ISSN0079-4236
  • Lene Behrmann Frandsen & Lene Høst-Madsen (2006). ”Snorup the never ending story”. I: Tatyana Smekalova & Jørgen Steen Jensen (red.). En hilsen til Olfert Voss. Sankt Petersborg. ISBN 5-7422-1092-2
  • Lene Høst-Madsen (2004). ”Hvad stiller man op med 30.000 m2 affald?” Aktuel Arkæologi, nr. 4. https://www.kobenhavnshistorie.dk/index.php/e-boger/12-bog/kbhkronik/197-madsen#ankeroen
  • Morten Gøthche & Lene Høst-Madsen (2001). ”Middelalderlige vrag på Dokøen, København. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde, nr. 17. December 2001. https://www.vikingeskibsmuseet.dk/om-museet/publikationer/marinarkaeologisk-nyhedsbrev-fra-roskilde-1993-2003
  • Lene Høst-Madsen & V.F. Buchwald (1999). “The characterisation and provenancing of ore, slag and iron from the iron producing iron age settlement at Snorup”. Historical Metallurgy. Volume 33(2). London.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j Dennis Bjerre Christiansen (2013). ”Opstået fra Københavns undergrund”. Aarhus Stiftstidende. Link til interview
  2. ^ a b Om Lene Høst-Madsen
  3. ^ a b c Om jernudvinding
  4. ^ a b c d e f g h i Lene Høst-Madsens forskerprofil på Pure
  5. ^ Lene Høst-Madsen & V.F. Buchwald (1999). “The characterisation and provenancing of ore, slag and iron from the iron producing iron age settlement at Snorup”. Historical Metallurgy. Volume 33(2). London.
  6. ^ a b c (2011). ”Skatkammer tre meter under storby”. Jyllands-Posten. Link til interview
  7. ^ Lene Høst-Madsen (2002). ”Ankerøen og skibsvragene på Dokøen”. Københavns Kronik, 95, S. 3-5. Link til artikel
  8. ^ Lene Høst-Madsen (2005). ”Operaens skibe”. Weekendavisen. 1. april 2005.
  9. ^ Katrine Barslev (2009). ”Arkæologiens førstedame”. Kristeligt Dagblad. Link til artikel
  10. ^ a b Om Museum Skanderborg
  11. ^ a b Om eSCAPE på Øm
  12. ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til interview
  13. ^ Om forskning på de danske museer
  14. ^ Lars Christian Nørbach (2014). ”Olfert Voss – 1926-2014 – en odysé”. Arkæologisk Forum, 30, S. 3-6. Link til artikel
  15. ^ Lene Behrmann Frandsen & Lene Høst-Madsen (2006). ”Snorup the never ending story”. I: Tatyana Smekalova & Jørgen Steen Jensen (red.). En hilsen til Olfert Voss. Sankt Petersborg. ISBN 5-7422-1092-2
  16. ^ Hoda El-Sharnouby, Katarina Zander & Lene Høst-Madsen (2009). ”Byens ben”. Weekendavisen.
  17. ^ H. Harnow, D. Cranstone, P. Belford & Lene Høst-Madsen (red.) (2012). Across the North Sea Later Historical Archaeology in Britain and Denmark, C. 1500-2000 AD. {{ISBN|978-87-7674-658-2}}
  18. ^ Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier. Aarhus Universitet
  19. ^ Om community building
  20. ^ (2022). ”Borgerudgravning og pop-up museum i Dyrehaven: Nu skal Luftwaffes tid i Skanderborg afdækkes”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
  21. ^ Claus Sonne (2024). ”Arkæologi skal gøre os sundere”. Link til artikel
  22. ^ Om Perron1
  23. ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til artikel
  24. ^ (2019). ”Marianne Verge og Lene Høst-Madsen har haft en fest med Holger Blom”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
  25. ^ Prospekt Perron1
  26. ^ Om planerne for Perron1
  27. ^ Om EAA Working Party
  28. ^ a b Om Midtjyske Museers Udviklingsråd
  29. ^ Om årets museum, Norge
  30. ^ Om DAU
  31. ^ Om Aftagerpanelet
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lene_Høst-Madsen&oldid=11715294"