Martin Bormann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Martin Bormann
Martin Bormann i 1934
Chef for Parteikanzlei
Embedsperiode
12. maj 1941 – 2. maj 1945
Foregående Rudolf Hess
(Som Stellvertreter des Führers)
Adolf Hitlers personlige sekretær
Embedsperiode
12. april 1943 – 2. maj 1945
Rudolf Hess' personlige sekretær
Embedsperiode
juli 1933 – 12. maj 1941
Reichsleiter
Embedsperiode
oktober 1933 – 2. maj 1945
Personlige detaljer
Født Martin Ludwig Bormann
17. juni 1900
Wegeleben, Tyske Kejserrige
Død 2. maj 1945 (44 år)
Berlin, Tyskland
Nationalitet Tysker
Politisk parti Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP)
Ægtefælle(r) Gerda Buch

Martin Ludwig Bormann (17. juni 19002. maj 1945) var en ledende tysk, nazistisk politiker, nært knyttet til Hitler.

Tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Martin Bormann blev født i Wegeleben (nær Halberstadt) i det Det Tyske Kejserrige som søn af en postembedsmand. Bormann forlod skolen før tid for at arbejde på en gård i Mecklenburg. Efter kortvarigt at have været ved et artilleriregiment ved slutningen af 1. verdenskrig meldte Bormann sig til et højreorienteret frikorps i Mecklenburg. [1]

Bormann og nazismen[redigér | redigér wikikode]

I marts 1923 modtog han en dom på et år for meddelagtighed i sin ven Rudolf Höss' mord på Walther Kadow, der muligvis forrådte Albert Leo Schlageter til franskmændene i Ruhr.[2]

Han kom tidligt med i den højrenationalistiske bevægelse i 1920'erne og deltog ølkælderkuppet i München i 1923. Bormann fik hurtigt efter magtovertagelsen i 1933 en ledende post i partiadministrationen. Derudover var han også Adolf Hitlers personlige sekretær og stabsleder for Rudolf Hess. Han anses for at være den mest magtfulde nazist efter Hitler, selv om han ikke var kendt i den brede tyske befolkning.

Han var stor tilhænger af udryddelsen af jøderne og drab på handikappede, som ikke passede ind i naziregimets ideologi.

Krigens afslutning og død[redigér | redigér wikikode]

Bormann var i Førerbunkeren fra april til maj 1945. Da Hitler begik selvmord 30. april 1945 flygtede Bormann. Flugten fra De Allierede lykkedes, men han gav angiveligt op på vejen og tog sit liv med en giftkapsel, det er baseret på vidne udsagnet fra Hitlerjugend lederen Artur Axmann, der fortalte at Martin, Ludwig Stumpfegger og ham selv forlod førerbunkeren den 1. maj.[3]

Martin Bormann blev dømt til døden ved Nürnbergprocessen for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hans forsvarer fremførte, at hans død skulle annullere sagen, men det blev afvist, eftersom man ikke havde bevis for hans død.

I 1972 fandt bygningsarbejdere i Vest-Berlin et lig, der efter nøje undersøgelser viste sig at være Bormanns. Hans død blev set af de fleste i den flugtgruppe, han var et med i og bevidnet af to under forhør hos amerikanerne. Det ene vidne var uvederhæftigt. Det andet hævdede, at han havde set Bormann i live ved broen. Ingen gik tilbage for at se, om Bormann var skadet, da han faldt om. Et tredje vidne hævdede, at Bormann og en anden var gået ind i et ruinområde for at gå en anden vej end resten af gruppen. Den forklaring passer med det sted, hvor Bormanns lig blev fundet.

Den tidligere nazi-kollaboratør Paul van Aerschodt sagde i 2011 i et avisinterview, at Bormann efter 2. verdenskrig havde haft held til at flygte, og at han ved flere lejligheder havde mødt ham i den bolivianske by La Paz omkring 1960, hvor Bormann have arbejdet som præst og haft dæknavnet Augustin von Lembach.[4]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Axis History Forum • View topic – Martin Borman query
  2. Axis History Forum • View topic – Albert Leo Schlageter
  3. Beevor, Antony. Berlin: The Downfall 1945, Viking-Penguin Books, 2002, p. 382.
  4. Hitlers håndlanger blev præst i Sydamerika, historienet.dk, 17. juni 2011