Mikhail Aleksandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
Nominel kejser af Rusland for en dag i 1917
Forgænger Nikolai 2. af Rusland
Efterfølger ingen
Ægtefælle Natalia Brasova
Børn George, Grev Brasov
Far Alexander 3. af Rusland
Mor Dagmar af Danmark
Født 4. december 1878
Anitjkovpaladset i Sankt Petersborg, Rusland
Død 13. juni 1918
Perm, Rusland

Mikhail Alexandrovitj Romanov ( russisk: Михаи́л Александрович Рома́нов) (4. december 187813. juni 1918), storfyrste af Rusland, tronfølger 1899-1904 og ifølge nogen den sidste kejser af Rusland i 1917. Mikhail var yngste søn af kejser Alexander 3. af Rusland.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Storfyrst Mikhail blev født som den yngste søn af den senere kejser Alexander 3. og hans hustru Dagmar af Danmark. Mikhail var således barnebarn af kejser Alexander 2. af Rusland og kong Christian 9. af Danmark.

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Storfyrst Mikhail i det russiske statsråd. Maleri af Ilja Repin

Mikhail var tronfølger fra hans ældre bror, storfyrst George Alexandrovitj af Ruslands død i 1899, og til hans nevø, storfyrst Aleksej Nikolajevitj blev født i 1904. Da det senere viste sig at Aleksej var bløder og var kejserparrets eneste søn, var Mikhail stadig tæt på tronen, og han blev udpeget som regent for sin nevø i tilfæde af at han kom på tronen.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Mikhails ægteskab var derfor af vigtig betydning, og han blev kædet sammen med flere prinsesser. Mikhail giftede sig dog morganatisk i Wien 1912 med Natalia Cheremetevskya, senere prinsessa Romanovskaya-Brasova (1880-1952). Hans morganatiske ægteskab betød at hans evt. børn ikke kunne arve tronen.

Forholdet blev ikke godkendt og blev mødt med massiv modstand i familien, der aldrig accepterede Natalia. I første omgang måtte parret forlade Rusland og Mikhail fik frataget mange af sine privilegier.

Parret fik et barn George, Grev Brassov (1910- død i en bilulykke nær Auxerre 22. juli 1931).

Krig og revolution[redigér | redigér wikikode]

Da 1.verdenskrig brød ud fik parret lov til at komme tilbage og Mikhail gjorde efterfølgende tjeneste i hæren. Han gjorde tjeneste i en nyoprettet enhed, og ikke i hans tidligere regiment.

Som krigen skred frem steg den sociale og politikske uro i landet, der kulminerede i den russiske revolution. Mikhails bror, kejser Nikolai 2. af Rusland blev presset til at abdicere tronen 15. marts 1917. Han frasagde sig samtididg tronen for sin søn.

Nominel kejser[redigér | redigér wikikode]

Da Nikolai 2. abdicerede tronen overdrog han derfor værdigheden til Mikhail, der ikke vidste besked. Mikhail blev sporadisk udråbt til kejser af militære enheder rundt om i landet, mens andre forholdt sig passive.

Den følgende morgen fik Mikhail besøg af den provisoriske regering og medlemmer af dumaen.

Mikhail nægtede at acceptere tronen før han var blevet godkendt af et senere folkevalgt parlament, hvilket var hvad delegationen havde håbet på. De fremlagde et manifest for Mikhail til at underskirve, og dermed var hans nominelle kejsertid overstået.

Arrestation og henrettelse[redigér | redigér wikikode]

Med Mikhails manifestation var Romanov familiens rolle udspillet og alle medlemmer gik en svær tid i møde. Mikhail blev fritstillet fra hæren og blev efterfølgende sat i husarrest og kort efter udbrød oktoberrevolutionen, der bragte kommunisterne til magten.

Mikhail blev arresteret i marts 1918 og sat i fængsel. Den 13. juni blev Mikhail henrettet ved pistolskud af bolsjevikkerne i en skov uden fof Perm sammen med hans chauffør. Han var det første medlem af familien til at blive myrdet, og hans lig er aldrig blevet fundet.

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi