Anna Pavlovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anna Pavlovna af Rusland
Dronning af Nederlandene
Regerede 7. oktober 1840 - 7. marts 1849
Ægtefælle Vilhelm 2. af Nederlandene
Børn Vilhelm 3. af Nederlandene
Alexander af Nederlandene
Henrik af Nederlandene
Ernst Casimir af Nederlandene
Sophie af Nederlandene
Far Paul 1. af Rusland
Mor Sophie Marie Dorothea af Württemberg
Født 18. januar 1795
Skt. Petersborg, Rusland
Død 1. marts 1865
Haag, Holland
Anna Pavlovna

Anna Pavlovna (18. januar 1795 i Sankt Petersborg1. marts 1865 i Haag) var storfyrstinde af Rusland og dronning af Nederlandene via sit ægteskab med kong Vilhelm 2. af Nederlandene. Anna var datter af kejser Paul 1. af Rusland.

Familie og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Anna blev født som det ottende barn og sjette datter af storfyrst Paul af Rusland og hans hustru, storfyrstinde Maria Feodorovna, en fyrstinde af hertugdømmet, senere Kongeriget Württemberg.

Anna voksede op hos sin moder efter at Paul 1. blev myrdet i 1801. Anna var specielt knyttet til sine to ungre brødre, den senere Nikolaj 1. af Rusland og storfyrst Mikhail Pavlovitj af Rusland, og de kaldte sig triumviratet.

Den franske kejser Napoleon 1. anmodede om hendes hånd, men det afviste hendes mor og ældste bror, Alexander 1. af Rusland.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1816 i Vinterpaladset blev Anna gift med den hollandske tronfølger, fyrsten af Orange, den senere Vilhelm 2. Ægteskabet var foreslået af Alexander 1. som symbol på den alliance, der var indgået efter Wienerkongressen.

Vilhelm kom til Rusland inden forlovelsen, for at de kunne lære hinanden at kende, og parret blev i landet i et år. Anna beholdt sin religion efter ægteskabet.

Parret fik fem børn

Kronprinsesse[redigér | redigér wikikode]

Anna fandt den første tid vanskelig. Forskellene mellem Rusland og Holland var store, og især den meget afslappede holdning til klasse og rang i hendes nye hjemland var chokerende for Anna.

Indtil 1830 og revolutionen boede parret i Bruxelles. Anna holdt mere af byen end af den nordlige del af landet, da den mindede hende om hendes hjemland.

Hendes ægteskab med Wilhelm var stormfuldt. Hun mente, at hun havde højere rang end ham. I 1829 blev hendes smykker stjålet, og hun anklagede ham for at havde stjålet dem for at betale sin spillegæld. Hans utroskab skabte splid imellem dem, og de boede separat indtil 1843.

Hun forsøgte dog at mægle mellem sin mand og sin svigerfader, Vilhelm 1. af Nederlandene, når de stredes om politiske spørgsmål.

Selv var Anna ikke politisk aktiv til trods for hendes stærke politiske overbevisninger. Hun er beskrevet som intilligent, følsom, loyal mod sin familie, men med et voldsomt temperament.

Dronning og enkedronning[redigér | redigér wikikode]

I 1840 abdicerede Annas svigerfader, og hun blev dronning. Hun blev beskrevet som værdig, arrogant og fjern fra befolkningen. Hun lærte at tale hollandsk, men fastholdt en streng etikette og blev aldrig populær. Hun holdt af pomp og pragt, formelle ceremonier og ritualer.

Anna korresponderede ofte med sine slægtninge i Rusland og elskede mindet om sit hjemland. Det er sagt om hende, at hun mere var en russisk storfyrstinde end en hollandsk dronning.

I 1849 døde Annas mand og hun var nu enkedronning. Hun forlod det kongelige palads, og trak sig tilbage fra hoffet. Herefter levede hun diskret.

Hun kom ikke særlig godt ud af det med sin svigerdatter og niece, Sophie af Württemberg. Hun havde været imod ægteskabet og behandlede Sophie med foragt.


Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi