Nikolaj 2. af Rusland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nikolaj 2. (18. maj 1868–17. juli 1918) blev Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917. Han var søn af zar Alexander 3. og zarina Maria Feodorovna (på dansk kaldt kejserinde Dagmar).
Nikolaj 2. var en smuk og charmerende mand, han var meget religiøs og mild så det grænsede til svaghed. Han havde fra begyndelsen en vis opbakning fra folket, men syntes forfulgt af uheld. Det startede allerede ved kroningsceremonien, hvor han tabte en kæde, der symboliserede det russiske kejserrige. Ved folkefesten bagefter opstod der panik som følge af dårlig planlægning blandt de folkemængden, og et par tusind blev trampet ihjel. Folkets velvilje for den nye tsar sank, da han samme aften deltog i den franske ambassades bal.
Nikolaj 2. blev gift med den tyskfødte prinsesse Alexandra. Parrets første fire børn var alle piger (Olga, Tatjana, Maria og Anastasia), og da sønnen Aleksej kom til verden, var glæden stor. Den varede dog kort, for drengen led af en alvorlig blødersygdom (hæmofili). Nikolaj elskede sin kone, Alexandra, der var endnu mere religiøs end han og optaget af mysticisme. Hun var dominerende og havde stor indflydelse på tsaren. Hun levede og åndede for helbredelsen af sønnen Aleksej, og da miraklet skete takket være munken Grigori, overtalte hun sin mand til at lade ham forsøge sig med hypnotiske helbredelser, selvom han havde et dårligt ry og gik under navnet Rasputin, der betyder "den fordærvede".
Familien levede som de forrige tsarer i umådelig pragt og rigdom, men folket var fattigt. Regentparret var ikke demokrater og ville ikke ændre tilstandene, og de ignorerede truslerne om en revolution. Nederlaget i Japan-krigen 1905 førte til et oprør, "den blodige søndag". Nikolaj lovede at oprette en folkevalgt forsamling, dumaen, men blot to måneder efter dumaens oprettelse, brød han sit løfte.
Rusland gik ind i første verdenskrig, og Nikolaj sendte soldater i kamp, mens landet var på sultegrænsen. I 1917 udbrød den russiske revolution med bolsjevikken Lenin i spidsen, og tsaren blev tvunget til at abdicere. I 1918 blev han og hele tsarfamilien sendt til Jekaterinburg, hvor tsaren blev myrdet sammen med tsarvich Alexei. Der har hersket usikkerhed om, resten af familien blev myrdet i kælderen i Jekaterinburg, da der senere er blevet rapporteret at folk gentagne gange har mødt en kvinde, der ligende tsarinaen og hendes piger rundt i andre dele af Rusland flere år efter, at familen siges være blevet skudt. Den sovjetiske regering har aldrig indrømmet morderne på tsarinaen og hendes piger, men kun på tsar Nikolaj d. 2 og hans søn Alexei Romanov.
| Efterfulgte: | Russiske zarer | Efterfulgtes af: |
| Alexander 3. | Republik |
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| P | I | II |
|---|---|---|
|
Proband: |
Farfar: Alexander 2. af Rusland |
|
| Farmor: Maria Alexandrovna |
||
| Mor: Dagmar (kejserinde af Rusland) |
Morfar: Christian 9. |
|
| Mormor: Louise af Hessen |