Olga Konstantinovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Olga Konstantinovna af Rusland
Dronning Olga
Dronning af Grækenland
Periode 27. oktober 186718. marts 1913
Forgænger Amalie af Oldenburg
Regent Georg 1.
Efterfølger Sophie af Preussen
Ægtefælle Georg 1. af Grækenland
Børn Konstantin 1., Konge af Grækenland

Prins Georg af Grækenland
Storfyrstinde Alexandra af Rusland
Prins Nikolaos af Grækenland
Storfyrstinde Maria af Rusland
Prinsesse Olga af Grækenland
Prins Andreas af Grækenland
Prins Christophoros af Grækenland

Fulde navn
Olga Konstantinovna Romanova
Hus Holstein-Gottorp-Romanov
Far Konstantin Nikolajevitj af Rusland
Mor Alexandra af Sachsen-Altenburg
Født 3. september 1851
Pavlovsk nær Skt. Petersborg, Rusland
Død 18. juni 1926 (74 år)
Pau, Béarn, Frankrig
Begravet 17. november 1936
Tatoi Palads nær Athen, Grækenland
Religion Ortodoks

Olga Konstantinovna Romanova (3. september 185118. juni 1926) var Storfyrstinde af Rusland, dronning af Grækenland 1867-1913, regent af Grækenland i kort tid i 1920 samt prinsesse af Danmark. Olga blev gift med kong Georg 1. af Grækenland i 1867.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Olga var sønnedatter af Nikolaj 1. af Rusland og brordatter til kejser Alexander 2. af Rusland. Hendes far var storfyrst Konstantin Nikolaievitj af Rusland og hendes mor var storfyrstinde Alexandra Iosefovna af Rusland.

Olga havde en søster og fire brødre, hvoraf storfyrst Konstantin Konstantinovitj af Rusland er den mest kendte. På grund af faderens navn blev familien kendt som Konstantinovichi-grenen af den russiske kejserfamilie.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Olga

Olga blev født i 1851 i Pavlovsk som forældrenes næstældste barn og ældste datter. Hun blev døbt i Katharinapaladset i Tsarskoye Selo, og blandt hendes gudforældre var kejser Nikolai 1. og Maria Alexandrovna af Hessen.

Som barn blev Olga betragtet som blid, følsom og naturlig.

I 1861 besøgte hun med sine forældre dronning Victoria af StorbritannienWindsor Castle, og dronningen var fascineret af hendes korte frisure. Hun spurgte Olga, hvor længe hun havde haft sit hår sådan, hvortil Olga svarede "siden jeg var barn, Deres Majestæt".

Olga tilbragte en del af sin barndom i Polen, hvor hendes far var vicekonge uden megen succes. Efter et oprør flyttede familien tilbage til St. Petersborg.

Olga og hendes familie boede i Marmorpaladset midt i byen og havde sommerresidens i Pavlovsk lige uden for byen. Desuden havde familien slottet Strelna, der i dag benyttes af den russiske præsident.

Forlovelse og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1863 besøgte den nyudnævnte kong Georg af Grækenland Rusland. Det var vigtigt for den protestantiske George at finde en brud blandt stormagterne og især de ortodokse, Grækenlands religion. Et russisk ægteskab var oplagt.

I 1867 besøgte han atter Rusland. Alexander 2. af Ruslands datter var for ung til ægteskab, og valget faldt på Olga, som George efter sigende var blevet forelsket i, da han tilfældigt mødte hende. Olga var kun 15 år og gik stadig i skole. Olgas forældre var i første omgang mod en sådan forbindelse, men med Georges søster Storfyrstinde Dagmars hjælp lykkedes det at overbevise dem.

Senere på året besøgte de og Olga Danmark, hvor Olga mødte mange af sine nye slægtninge.

Brylluppet blev holdt i vinterpaladset i St. Petersborg i november 1867, og i den anledning lod kejser Alexander 2. Olga udsnævne til admiral, og hun var den eneste kvinde med den rang. Efter bryluppet drog parret til Grækenland. Olga ankom til Athen klædt i de græske nationalfarver, hvilket begejstrede folkemængden.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Dronning Olga af Grækenland
Dronning Olga i russisk hofdragt

Olga blev en populær dronning i Grækenland, der aldrig blandede sig i politk, men brugte sin tid på velgørenhed. Hun oprettede flere hospitaler bl.a. det største i Grækenland.

Sammen med George foretog Olga flere rejser over hele landet. Det betød, at de ofte måtte overnatte i hytter og rejse langt uden ordentlige veje.

Hun indførte en hofdragt, der var inspireret af den nationale græske klædedragt.

Olga blev udsat for kritik; da hun forsøgte at oversætte den græske bibel til moderne græsk, blev hun beskyldt for at ville indføre den russiske version i Grækenland. Olga blev i det hele taget kritiseret for sin stærke tilknytning til Rusland. Hun besøgte ofte hjemlandet.

Enkedronning og eksil[redigér | redigér wikikode]

Enkedronning Olga af Philip de László

I 1913 blev George myrdet i Thessaloniki af en græsk anarkist, og Olga blev enkedronning.

Efter Georges død boede Olga en stor del af tiden i Rusland hos sin bror og senere hos sin nevø. Under 1.verdenskrig var Olga i Rusland og blev vidne til store politiske omvæltninger. I begyndelsen af 1. Verdenskrig drev hun et militærsygehus, men efter den russiske revolution var hun som alle medlemmer af kejserfamilien i livsfare, og hun blev overvåget af bolsjevikkerne, der flere gange foretog husundersøgelser.

I 1919 lykkedes det Olga at kommme ud af Rusland ved hjælp af den danske ambassadør, da hun var dansk prinsesse.

Grækenlands stilling var særdeles vanskelig under krigen, og kongefamilien befandt sig i en penibel situation. Olgas søn kong Konstantin måtte abdicere i 1917 og forlod landet. I stedet blev hans søn Alexander indsat som konge.

Olga slog sig nu ned i Schweiz, hvor hendes søn boede i eksil.

Regent[redigér | redigér wikikode]

I 1920 fik kong Alexander blodforgiftning efter et abebid, og Olga fik lov til at vende tilbage til Grækenland. Han døde inden hun nåede frem.

Efter hendes sønnesøns død var Olga kortvarigt regent. Efter et politisk stemningsskifte og en folkeafstemning blev Konstantin kaldt tilbage til Grækenland.

Andet eksil og død[redigér | redigér wikikode]

I 1922 måtte Olga igen i eksil sammen med Konstantin og hans familie: et katastrofalt felttog havde resulteret i Konstantins abdikation. I 1924 blev Grækenland erklæret republik, og hendes barnebarn Georg 2. af Grækenland fulgte resten af kongefamilien i eksil.

Dronning Olga døde i eksil i 1926 og blev begravet i Italien. Efter restaurationen i 1935 blev dronning Olga genbegravet i Grækenland.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Den græske kongefamilie

Olga og Georg fik otte børn:

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi