Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Ægtefælle Louise Caroline
Børn Marie (1810)
Friederikke (1811)
Carl (1813)
Friedrich (1814)
Wilhelm (1816)
Christian (1818)
Louise (1820)
Julius (1824)
Hans (1825)
Nicolaus (1828)
Far Frederik af Holsten-Beck
Mor Friederikke, f. Grevinde von Schlieben.
Født 4. januar 1785
Lindenau, Preussen
Død 17. februar 1831
Glücksborg Slot, Slesvig
Begravet Slesvig Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1811

Frederik Vilhelm Poul Leopold, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, (4. januar 178517. februar 1831) var tysk prins og senere hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1816-25).

Biografi[redigér | redigér wikikode]

I 1804 havde hans far sendt ham til Danmark, hvor drengens gudfar, Frederik 6., fra 1803 havde optaget ham som ritmester à la suite og året efter ved Hestgarden i København. Hertugens forfædre havde været i preussisk tjeneste, men pga. uheldige dispositioner stod faderen ikke mere på god fod med den preussiske konge og så sig derfor nødt til at sende sin søn til Danmark. Efter kun et år i hovedstaden blev Vilhelm efter eget ønske forflyttet til Holsten, hvor den danske hær opretholdt bevogningstjeneste langs sydgrænsen. Han kom her til at fungere som sekond-ritmester ved Dragonregimentet. I de følgende år blev han sendt rundt for bl.a. at angribe de engelske landtropper i 1807, men kom for sent. Og året efter skulle han have deltaget i det efter de spanske troppers oprør mislykkede angreb på Sverige. Først i 1809 fik han sin første og eneste træfning ved Stralsund mod preussiske tropper. Pudsigt nok havde Vilhelm både i 1803 og 1806 imod faderens ønske haft seriøse tanker om ligesom sine forfædre at tilslutte sig den preussiske hær, men fik nu i stedet tildelt en række ridderkors fra Frankrig, Holland og Danmark for sin medvirkning til at slå en enhed fra selvsamme hær.

Vilhelm blev derefter samme år udnævnt til major ved Hertugdømmernes generalstab, og i 1809 blev han indkvarteret på Gottorp Slot hos hærens stabschef, landgreve Carl af Hessen. Her mødte Vilhelm Carls 20-årige datter og de to blev forlovet i november 1809 og i januar 1810 fejrede de et stilfærdigt "krigsbryllup" uden deltagelse af Vilhelms forældre eller hans gudfar Frederik 6. Vilhelms svigerfar tilbød det fattige nygifte par at bo på Gottorp Slot. Her fik de en hel etage i en sidfløj og rådighed over nogle værelser på sommerslottet Louisenlund.

Dette nye ægteskab gjorde at Vilhelm nu tillige var blevet svoger med Frederik 6., da hans nye kones søster var gift med kongen. Ydermere var hans svigermor, Louise af Danmark-Norge, af oldenborgsk afstamning og det var bl.a. takket være disse forbindelser at Vilhelms søn Christian (9.) senere kunne betragtes som legitim "oldenborgsk" tronfølger i 1852.

I 1824 døde den barnløse enkehertuginde Caroline på Glücksborg Slot og denne gamle hertuglinje var derved ophørt med at eksistere og dens ejendom tilfaldte derfor kronen. Frederik 6. skulle nu finde ud af, hvad han skulle stille op med det 250 år gamle slot, og her kom hans kone, Marie, ham til hjælp, da hun forslog ham at overlade det til Vilhelm og hendes søster, der på det tidspunkt allerede havde 8 børn og stadig boede hos hendes far. Så ved kongeligt patent af 6. juli 1825 overdrog han Glücksborg til Vilhelm med tilhørende hertugtitel for ham og hans efterslægt.

Vilhelm døde i februar 1831 af en forkølelse, der havde udviklet sig til lungebetændelse og, efter hertugens eget skøn, skarlagensfeber, som forrinden havde ramt to af hertugens børn.

Foregående:
Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
1816-1825
Efterfølgende:
Titel ændret
Foregående:
Titel oprettet
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
1825-1831
Efterfølgende:
Carl


Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

  • Huset Glücksborg i 150 år – Første bind af Bo Bramsen, Gyldendals Bogklub 1976. ISBN 87-01-00251-1