Helena Vladimirovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Helene Vladimirovna af Rusland

Helene Vladimirovna af Rusland (17. januar 188213. marts 1957), senere prinsesse Helene af Grækenland og Danmark, var en russisk storfyrstinde, der blev græsk prinsesse.

Russisk storfyrstinde[redigér | redigér wikikode]

Storfystinde Helene var datter af Vladimir Alexandrovitj af Rusland og Marie af Mecklenburg-Schwerin.

Hun var sønnedatter af Alexander 2. af Rusland, brordatter til Alexander 3. af Rusland og kusine til Nikolaj 2. af Rusland.

Græsk prinsesse[redigér | redigér wikikode]

I 1902 giftede storfystinde Helene sig med prins Nikolaos af Grækenland og Danmark. De fik tre døtre:

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Den unge Helene beskrives som meget arrogant. Flera ægteskabsplaner mislykkedes, men til sidst gik hendes mor med til, at hun giftede sig med prins Nikolaos af Grækenland og Danmark.

Ægteskabet blev lykkeligt, selv om hendes hovmod vakte en del irritation ved hoffet i Athen. Parret forlod Grækenland, da hendes svoger kong Konstantin 1. af Grækenland blev afsat i 1917. Prins Nikolaos vendte først tilbage til sit hjemland i januar 1938, da hans brorsøn Paul af Grækenland skulle giftes med Frederike af Hannover. En måned senere døde prins Nikolaos i Athen.

Efter flugten i 1917 slog parret sin med i Frankrig, hvor prinsesse Helene gik ind i hjælpearbejdet for flygtninge fra den russiske revolution i 1917. Parret havde økonomiske problemer, så de måtte sælge Helenes juveler og Nikolaos's kunstsamling.

Efter prins Nikolaos's død slog Helene sig ned i Grækenland, hvor hun levede frem til sin død i 1957. Da tyskerne besatte Grækenland i 1941 flygtede det meste af kongefamilen, men prinsesse Helene og Alice af Battenberg (mor til Prins Philip, hertug af Edinburgh) blev tilbage i det besatte land.

Prins Nikolaos og prinsesse Helene er begravede ved Tatoi Palads.