Multiplikatoreffekt

Multiplikatoreffekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de afledte konsekvenser af en vækstfremmende politik på samfundsøkonomien. For eksempel, hvis antallet af beskæftigede i den offentlige sektor vokser, vil det kunne have en afledt effekt i form af øget efterspørgsel i den private sektor. Ordet anvendes i forbindelse med en dynamisk vurdering af konsekvenserne af en given økonomisk politik.

Den udregnes som E*(1 / 1-(c*(1-t)-m), hvor c er den marginale forbrugskvote og m importen, alt efter om importen betragtes som en endogen variabel.

Kritik:

Den østrigske skole indenfor økonomi kritiserer tankegangen om, at man kan sætte en matematisk formel på hvorledes folk agerer. Når folk beslutter sig om de skal opspare, starte en ny butik, får succes eller ikke succes, er der tale om tusindvis af forskellige variabler. Multiplikatoreffekten tager heller ikke højde for lønniveauet, og hvis det eksempelvis er for høj (som det typisk er), der er skyld i en krise vil øget forbrug have en negativ effekt. Henry Hazlitt skriver i sin bog Failure of new Economics, hvor han gennemgår Keynes hovedværk kapitel for kapitel, om multiplikatoreffekten:

(om en antagelse af Keynes) which is the assumption that increased activity and employment have no significant effect on prices and wages until "full employment" is reached—and then everything happens at once. Only then does "true inflation" set in.

Dvs., at Keynes medtager løn og priser i sine beregninger før der kommer ligevægt. Derudover påpeger Hazlitt, at:

But there is never any precise, predictable, mathematical relationship; there is never any fixed, or purely mechanical relationship among these elements.

Med ovenstående siger han indirekte, at multiplikatoreffekten er ubrugelig, eftersom der ikke er noget fast matematisk forhold mellem stigningen i investeringer og BNP.

Derudover kritiserer Henry Hazlitt også Keynes for undervurdere betydningen af opsparing, og påpeger, at i en naturlig økonomi er opsparing = investering. Og hvis en økonomi havde en høj forbrugskvote ville den have begrænset med investeringer, og udvikle sig meget langsomt, hvilket ville være dårligt for BNP. Sammenhængen mellem BNP og den marginale forbrugskvote er derfor (hvertfald på længere sigt) ikke til stede.