Neger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. maj 2015, 17:33 af 176.222.239.105 (diskussion) 176.222.239.105 (diskussion) (Inden ændringen var ordet "Neger" for smalt defineret som Afrikanere, men definitionen fra Gyldendals Store Danske Ordbog passer bedre ind da deres definition er mere åben og ikke KUN omhandler afrikanere. Udover Afrika er der negre i Sydamerika etc..)
For alternative betydninger, se Neger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Neger)
På nederste række sidder en tanzanisk kvinde ved siden af sin albinodreng, hvilket illustrerer kontrasten i hudfarverne.

Neger (afledt af det latin: niger, "sort"), betegnelse for folk med sort eller brun hudfarve, fortrinsvis i Afrika syd for Sahara og i Nord- og Sydamerika. Den gruppe folk, der samles under denne betegnelse, har højst forskellig kulturel og etnisk baggrund og identificerer sig ikke altid som negre, og nogle kalder sig i stedet sorte eller afrikanere.[1]

Ordet opfattes i dag af nogle som nedsættende mens andre mener, at det er en neutral betegnelse.[2] Nogle sprogbrugere foretrækker ord som sort, farvet eller afrikaner om mennesker af afrikansk afstamning, men heller ingen af disse ord er ukontroversielle.

Ordet 'neger' kan sammenlignes med engelsk 'negro'.[3]

Historie

Det er usikkert, hvornår ordet dukkede op i dansk sprogbrug, men det optrådte i hvert fald i slutningen af 1680'erne, hvor Det Vestindisk-guineiske Kompagnis direktion i København beordrede guvernøren på St. Thomas til om muligt at "finde eet Par smucke smaae Neger-Børn, som dog nogenledis kand hielpe sig self" og sende dem til Danmark. [4]

Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) kender ikke ordet, men det forekommer i Molbechs Danske Ordbog fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand – jævnfør maurer, der havde afløst det endnu ældre danske blaamand. Ordet blåmand kan skyldes at blå i ældre tid betød sort/mørk, eller det kan bygge på tuaregernes blå klædedragt. Ordet forekommer ligeledes i Ordbog over det danske Sprog fra 1950'erne, hvor det bruges neutralt om en sort person, men også kan bruges nedsættende om en person af anden etnisk herkomst, et uciviliseret menneske eller en slave.[5]

Etymologi og brug

Ordet neger er på dansk sandsynligvis lånt fra tysk, der igen har lånt ordet fra fransk negré, (af spansk og portugisisk negro), der stammer fra det latinske niger med betydningen "sort".[5][1] Neger blev brugt til at betegne afrikanske slaver, så tidligt som 1619.[6] Det er derfor plausibelt, at termen er anvendt i samme forbindelse i Dansk Vestindien.

Ud over den omdiskuterede nutidige betydning, finder mange, at ordet har negative historiske konnotationer. En neger var i kolonierne ofte synonymt med en slave. Ordets forbindelse til kolonialismens slavesamfund og den historiske undertrykkelse er en vigtig grund til, at mange sorte i dag afviser ordet. Ordet er også blevet forbundet med den klassiske racisme, der opdelte jordens befolkning i tre grundracer: hvide, gule og sorte (negroide).

I mange lande bærer racebetegnelsen et socialt og kulturelt identitetsindhold. Grænserne imellem forskellige grupper, hvor medlemskabet er baseret på hudfarve, kan være trukket skarpt op, så der ikke gives plads til mellemdefinitioner. Eksempelvis er der i USA en tendens til at regne folk for medlemmer af den negroide race, når blot nogle få forfædre har været det, også selv om efterkommerne har lys eller hvid hud (en:One drop rule). Nogle stater i USA har eller har haft love, som fastslår, at 1/16 eller 1/32 sort herkomst medfører, at personen klassificeres som sort.

Socialkonstruktivismen hævder blandt andet på grundlag af sådanne eksempler, at race er en social konstruktion.

Alternative ord

Ordet sort er i de seneste årtier vundet frem på dansk, hvor mange bruger det som en neutral betegnelse for mennesker med sort hudfarve. Det er inspireret af engelsk (især amerikansk) praksis, hvor ordet negro er blevet afløst af black. Ordet sort er dog også blevet brugt som negativ slang på dansk, hvorfor nogle traditionelle sprogbrugere snarere føler, at neger er neutralt, mens sort er nedsættende.

Farvet er ikke entydigt og ikke så udbredt på dansk, hvor det både kan betyde mulat og sort. Ordet er mest brugt i beskrivelser af forhold i USA eller Sydafrika i den nærmeste fortid. I USA er/var det et synonym for sort. I Sydafrika og tilgrænsende lande er ordet belastet af apartheid, da det var en kategori for personer af blandet herkomst. Farvet kan i nogle lande ganske enkelt betyde ikke-hvid (ikke-europæer).

Afrikaner er ikke helt ensbetydende med neger/sort, da f.eks. den arabiske og berbiske befolkning i Nordafrika også er afrikanere, men ikke negre.[7] Det samme gælder sammensætninger som afro-amerikansk eller "afro-dansk". En neger/sort er en subsaharisk afrikaner. Det subsahariske Afrika kaldes på dansk i øvrigt også det sorte Afrika uden negativ betydning. "Afrikaner" kan dog også betegne en person fra Afrika uden at betegne race eller oprindelig herkomst; f.eks. bor der mange afrikanere af europæisk, hvid afstamning i det sydlige Afrika. En del taler afrikaans, som direkte oversat betyder afrikansk, og folkegruppen kaldes boere/afrikaanere/afrikandere.

Det kan diskuteres, om de alternative ord er eufemismer, resultater af politisk korrekthed eller oprigtige eksempler på, at begreber ændrer sig med kultur- og samfundsudviklingen.

"Negro" i engelsk sprogbrug

På engelsk og amerikansk betegner ord som negro, African American (afrikansk amerikaner), Afro-American (afroamerikaner), black (sort) og black American (sort amerikaner) i højere grad en etnisk gruppe med afrikansk oprindelse end en race.

På engelsk var ordet black oprindelig mere nedsættende end negro (ligesom dansk sort). I USA var negro det almindelige og mest neutrale begreb fra 1700-tallet indtil 1960'erne, mens der imod "nigger" allerede i første trediedel af 1800-tallet fik en nedsættende betydning[8]. Noah Bartley forsøgte i slutningen af 1700-tallet at udvikle et sprogligt lettere engelsk og indførte blandt andet "neger" som erstatning for "negro".[9] I en periode fra midt i 1800-tallet brugte man også colored som eufemisme.

Efter omkring 1960 er negro mere og mere blevet betragtet som racistisk og nedsættende. Det førte til, at man gik over til at bruge ordene black eller Afro-American. Lyndon B. Johnson, der var præsident fra 1963 til 1968, var den sidste amerikanske præsident, der benyttede ordet negro i en offentlig tale. Martin Luther King brugte bevidst ordet "negro" i ikke-nedsættende betydning (fx "There will be neither rest nor tranquility in America until the Negro is granted his citizenship rights." i sin berømte "I Have a Dream"-tale fra 1963), mens den samtidige Malcolm X lagde afstand til ordet og foretrak "black". Fra slutningen af 1980'erne blev ordet afro-amerikansk erstattet af African American (med eller uden bindestreg), en betegnelse, som ligner de andre etnonymer for amerikanere (German American, Irish American osv.).

Det gængse i dag er at bruge black i dagligt sprog og African American i mere formelle sammenhænge. Men der findes stadig sorte amerikanere, især ældre, som insisterer på at kalde sig negro. Ordet er blevet genindført i folketællingerne fra og med 2010, hvor det kan vælges ved siden af "Black" og "African-American". Colored opfattes snarere som forældet end nedsættende, men det bruges stadig i navnet på NAACP (National Association for the Advancement of Colored People), den største borgerretsorganisation for sorte amerikanere, som blev grundlagt i 1909.

Slangordet nigger er almindeligvis stærkt racistisk på engelsk, men det bruges også internt i sorte subkulturer, hiphop og rap uden nedsættende betydning (også stavet nigga).

Muligt krænkende indhold

Den amerikanske debat om brugen af ordene negro, nigger og black har også givet afsmitning i Danmark. En del mennesker anser at neger har en nedsættende betydning, også på dansk. Andre insisterer på, at neger blot er det traditionelle danske ord for en afrikaner med sort hud, og at betydningen fortsat er neutral.

I 2007 blev Jørgen Poulsen kritiseret for at have brugt udtrykket "negrenes penge".[10] Udtrykket faldt, da Jørgen Poulsen blev kritiseret for sit krav om pension fra den tidligere stilling som generalsekretær for Dansk Røde Kors. Det fremgik ikke klart af sammenhængen, om ordet blev brugt som neutralt begreb om afrikanere eller snarere som en sarkastisk replik til Jørgen Poulsens kritikere. Halima El Abassi, formand for Forening For Etnisk Ligestilling, forlangte en undskyldning. Claus Tilling fra Modersmål-Selskabet mente ikke, at ordene var ment nedsættende.

Officielle vurderinger

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har i 2000 afgjort at brugen af ordet "neger" i en reklame ikke var nedsættende eller krænkende. Begrundelsen var at "ordet "neger" har været almindeligt anvendt i mange år som den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske."[11] Anledningen var Zirkus Nemo, der i et materiale om deres show havde skrevet frasen "Nu med neger", dog uden at det gav nogen egentlig mening.

Domspraksis

Straffelovens § 266 b handler om diskriminerende ytringer, hvorved "en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve" med videre. Rigsadvokaten har i en rapport af 21. april 2008 samlet eksempler på domme i perioden 2000-2007, hvoraf fire domme er relateret til udtrykket "neger".[12] Rapporten har ingen eksempler på at ordet "neger" anses for fornærmeligt i sig selv, men kun når udtrykket er brugt i en nedladende sammenhæng.

  • I et tilfælde, hvor en fodboldspiller havde råbt "negersvin", "sorte svin" og "du skal bare lukke røven, din lille negerbolle" til en modspiller, blev tiltalte idømt bødestraf.[13]
  • I et tilfælde havde to personer offentligt omtalt den forurettede som "sorte svin, perker og neger". Retten anså udtalelserne for nedværdigende og forhånende, men der blev dømt frifindelse, fordi ordene kun handlede om den forurettede, ikke om en gruppe af personer, sådan som paragraffen forudsætter.[14]
  • Under en fodboldkamp havde en tilskuer gentagne gange råbt: "Dem, der hader negere, klapper nu". Tilskueren blev idømt en bødestraf.[15]
  • I en dom om ordet "nigger" fandt byretten derimod, at "ordet altid og kun har haft en nedladende betydning". Udtrykket "fucking neger" blev derimod ikke vurderet, fordi det ikke var udtalt offentligt.[16]

Afledt brug

På dansk og flere andre sprog brugtes (eller bruges) begrebet negerarbejde om hårdt, kedeligt arbejde, som ikke kræver særlige kvalifikationer og ikke giver nogen anseelse, altså et arbejde, som man i en historisk periode ofte ville have sat negerslaver til at udføre.

En neger er også en betegnelse for en skribent, der leverer tekster til andre, som tager æren for arbejdet. Ordet er på vej til at blive forældet eller uforståeligt, og yngre mennesker foretrækker betegnelsen ghostwriter. Bladneger er en betegnelse for en journalist, der producerer artikler af lav selvstændig værdi eller uden at få sit navn nævnt. Det er usikkert, hvad udtrykket kommer af: muligvis en henvisning til det anonyme "slavearbejde", eller også bygger det på at skribenten er ukendt (som en "neger" skjult i mørket).[17]

Negerboller eller negerkys er traditionelle navne for flødeboller.[7].

Se også

Litteratur

  • P. A. Bruce, The Plantation Negro as a Freeman, (New York, 1889)
  • Edward Ingle, The Negro in the District of Columbia, (Baltimore, 1893)
  • W. E. B. Du Bois, The Negroes of the Black Belt, (Washington, 1899)
  • B. T. Washington, The Future of the American Negro, (Boston, 1899)
  • Claude Bernard-Aubert, My Baby Is Black!, (Hollywood, 1965)
  • Montgomery Conference Proceedings, (Montgomery, 1900)
  • J. A. Tillinghast, The Negro in Africa and America, (New York, 1902)
  • T. N. Page, The Negro: The Southerner's Problem, (New York, 1904)
  • Library of Congress, List of Discussions of Negro Suffrage, (Washington, 1906)
  • W. E. Fleming, Slavery and the Race Problem in the South, (Boston, 1907)
  • Jackson and Davis, Industrial History of the Negro Race in America, (Richmond, 1908)
  • A. H. Stone, Studies in the American Race Problem, (New York, 1908)
  • W. P. Pickett, The Negro Problem, ISBN 0-8371-2200-7 (New York, 1909)
  • E. G. Murphy, The Basis of Ascendency, (New York, 1909)
  • Stevenson, Race Distinctions in American Law, (New York, 1910)
  • A. B. Hart, The Southern South, (New York, 1910)
  • W. P. Livingstone, The Race Conflict, (London, 1911)
  • B. G. Brawley, A Short History of the American Negro, (New York, 1913)
  • The Negro Year Book, (Nashville, et. seq.)
  • "Negroes in the United States," in Bulletin of the United States Census Bureau, (Washington, 1915)
  • A. D. Mayo, Third Estate of the South, (Boston, 1890)
  • J. L. M. Curry, Education of the Negro since 1860, (Baltimore, 1894)
  • J. L. M. Curry, A Brief Sketch of George Peabody and a History of the Peabody Education Fund through Thirty Years, (Cambridge, 1898)
  • W. H. Thomas, The American Negro, (New York, 1901)
  • Sadler, "The Education of the Colored Race", in Special Reports of Great Britain Education Board, volume xi, (London, 1902)
  • Kate Brousseau, L'Education des nègres aux Etats-Unis, (Paris, 1904)
  • B. T. Washington, Education of the Negro, (new edition, New York, 1904)
  • W. E. B. Du Bois, "A Select Bibliography of the American Negro for General Readers," in Atlantic University Publications, (Atlanta, 1901)
  • C. B. Davenport Heredity of Skin-Color in Negro-White Crosses, Carnegie Institution Publication Number 188 (1913)
  • C. H. Vail Socialism and the Negro Problem (1903)

Eksterne henvisninger

Fodnoter

  1. ^ a b http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Afrikanske_folk_og_stammer/neger
  2. ^ Jørgen Poulsen kritiseres for neger-udsagn – Avisen.dk
  3. ^ http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Afrikanske_folk_og_stammer/neger
  4. ^ (Kilde: Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv nr. 41, Direktionens kopibog 1688-1690, fol 81, Rigsarkivet)
  5. ^ a b neger — ODS
  6. ^ Randall Kennedy (January 11, 2001). "Nigger: The Strange Career of a Troublesome Word". The Washington Post. Retrieved August 17, 2007. (Book review).
  7. ^ a b Dansk Sprognævn – Nyt fra Sprognævnet 1998/3
  8. ^ "Nigger is derived from the Latin word for the color black, niger. According to the Random House Historical Dictionary of American Slang, it did not originate as a slur but took on a derogatory connotation over time. Nigger and other words related to it have been spelled in a variety of ways, including niggah, nigguh, niggur, and niggar. When John Rolfe recorded in his journal the first shipment of Africans to Virginia in 1619, he listed them as "negars."
    ..."The seminal lexicographer Noah Webster referred to Negroes as "negers." (Currently some people insist upon distinguishing nigger—which they see as exclusively an insult—from nigga, which they view as a term capable of signaling friendly salutation.) In the 1700s niger appeared in what the dictionary describes as "dignified argumentation" such as Samuel Sewall's denunciation of slavery, The Selling of Joseph. No one knows precisely when or how niger turned derisively into nigger and attained a pejorative meaning. We do know, however, that by the end of the first third of the nineteenth century, nigger had already become a familiar and influential insult." Randall Kennedy (January 11, 2001): "Nigger: The Strange Career of a Troublesome Word". The Washington Post 17. august 2007 (bogomtale)
  9. ^ "It was Noah Webster who finally achieved the divorce between English example and American practise. He struck the first blow in his “Grammatical Institute of the English Language,” published at Hartford in 1783. Attached to this work was an appendix bearing the formidable title of “An Essay on the Necessity, Advantages and Practicability of Reforming the Mode of Spelling, and of Rendering the Orthography of Words Correspondent to the Pronunciation,” and during the same year, at Boston, he set forth his ideas a second time in the first edition of his “American Spelling Book.” The influence of this spelling-book was immediate and profound." (s. 229 i H. L. Mencken: The American Language: An Inquiry into the Development of English in the United States (2nd rev. and enl. ed.). New York: A.A. Knopf. 1921)
    ..."Three of his favorites, chimist for chemist, neger for negro and zeber for zebra, are incidentally interesting as showing changes in American pronunciation. He abandoned zeber in 1828, but remained faithful to chimist and neger to the last." (s. 232 i Mencken)
  10. ^ Jørgen Poulsen kritiseres for neger-udsagn, Nyhedsavisen, 12. december 2007
  11. ^ Anvendelse af ordet "neger" i markedsføringen, Forbrugerstyrelsen
  12. ^ http://www.rigsadvokaten.dk/media/Praksis-266b.pdf Praksis for Straffelovens § 266 b, Rigsadvokaten, 31. januar 2007
  13. ^ Østre Landsrets dom af 27. februar 2007 (U 2007.1468 Ø)
  14. ^ Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. april 2006
  15. ^ Retten i Århus dom af 22. maj 2001
  16. ^ Retten i Frederikshavns dom af 31. maj 2001
  17. ^ Poul Grinder-Hansen: "Neger" (Skalk 2001, nr. 4, s. 10-12)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Neger&oldid=8141288"