Race
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Race betegner en gruppe af dyr eller planter, der har en række nedarvede fællestræk i modsætning til andre grupper inden for den samme art. I bredere forstand betyder race dog også enhver undergruppe eller type af mennesker eller dyr, ikke nødvendigvis efter biologiske kriterier. Denne oprindelige betydning var almindelig i ældre sprog, men er mindre hyppig i dag.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Betydning
Det danske ord race er (ligesom tysk Rasse og engelsk race) umiddelbart lånt fra de romanske sprog (fransk race, italiensk razza), men oprindelsen er omstridt. Man har foreslået enten latin ratio 'fornuft, princip, slags' eller arabisk ra’s 'hoved, oprindelse'.
Ordbog over det danske sprog definerer race som "betegnelse for en gruppe individer inden for en art med visse særlige fællestræk, der adskiller dem fra andre individer af samme art; især m[ed] bibet[ydning] af, at disse fællestræk er arvelige, og at individerne har fælles afstamning". Denne betydning ligger tæt på begreberne æt, stamme eller slægt. Ordet er også blevet brugt i endnu bredere betydning om god afstamning eller ædle (nedarvede) egenskaber, f. eks. skriver Georg Brandes i en beskrivelse af et billede: "ogsaa Fattigmanden [...] bevarer Anstand og Holdning, har Race."[1]
På engelsk er den brede betydning endnu almindelig, for eksempel kan man tale om the human race, der kan oversættes med "mennesket som art" eller det mere abstrakte "menneskeslægten". Ordet bruges ikke kun om grupper af bestemt biologisk afstamning (som på dansk), men også om etniske eller sproglige inddelinger af mennesker. På engelsk, og i den danske populærkultur, der støtter sig til engelske forbilleder, bruges race også om sære menneskelignende arter fra mytologien eller det ydre rum. (Se Race (fantasy/science fiction)).
På engelsk fremkom den nyere betydning stamme, nation eller folk af fælles type omkring år 1600. Den moderne betydning grundtype af menneskearten ud fra fysiske særpræg stammer fra 1774.[2]
[redigér] Biologiske menneskeracer
Uddybende artikel: Racelære.Race som genetisk-biologisk begreb bliver først lanceret af antropologer og biologer midt i 1800-tallet, blandt andet Charles Darwin. Arthur de Gobineau skrev i 1853-55 værket Essay om menneskeracernes ulighed, der blev til grundlaget for racismen. Gobineau opfattede race som grundlaget for alle historiske begivenheder. Han stod bag idéen om at inddele mennesker i tre grupper, nemlig den hvide, gule og sorte race, og han mente at kun den hvide race kunne skabe menneskelig udvikling og fremdrift.
Denne racisme blev stærkt kompromitteret af kolonialismens og senere nazismens undertrykkelse og forbrydelser. I de fleste vestlige samfund, og i en del af resten af verden, spillede eugenik og racehygiejne en rolle i lovgivningen og samfundsdebatten gennem første halvdel af 1900-tallet.
De fleste antropologer og biologer opfatter i dag denne enkle opdeling som alt for simpel, men der findes stadig forskere der holder fast i den. En mere gængs opfattelse i dag er at alle menneskelige populationer spænder over et mere eller mindre bredt kontinuum af forskellige genetiske træk (f.eks. pigmentering, ansigtsform, legemsbygning). Forskellene mellem de forskellige menneskegrupper er små og består for størstedelen i ydre forskelle (f.eks. særlige hårfarver og skægvækst) og i nogen omfang i tilpasninger til miljøet (mørk hudfarve er f.eks. hyppigere ved ækvator, lav og tæt kropsbygning er hyppigere i Arktis).
Lægevidenskaben har imidlertid behov for en klassifikation, da f.eks. lægemidlers virkning kan afhænge af populationen. [3]
De såkaldte menneskeracer kan kun i nogen grad sammenlignes med underarter (subspecies), der er undergrupper af arter, der på grund af geografisk eller økologisk adskillelse normalt ikke forplanter sig med hinanden, hvorved det fænotypiske kontinuum er blevet brudt, og de to populationer langsomt, men støt er ved at udvikle sig til selvstændige arter.
Det er derimod omstridt, hvorvidt de forskellige racer skulle besidde forskellige åndsevner. Visse undersøgelser har påvist høj intelligenskvotient for "gule", mellem for "hvid" og lav for "sorte". Sådanne undersøgelser er blevet kritiseret for at ville genoplive farlige racefordomme, og kritikerne har indvendt, at forskelle i intelligens snarere skyldtes sociale uligheder. Til forsvar for undersøgelserne er det til gengæld blevet hævdet, at videnskaben ikke skal begrænes af politisk korrekthed, og at de faktuelle resultater blot afspejler objektive kendsgerninger.
