Race

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Se også Race (klassifikation af mennesker)

Race er en populær betegnelse for en gruppe af dyr, der opfattes at have en række nedarvede fællestræk i modsætning til andre grupper inden for den samme art. Det videnskabelige ord for denne skelnen kan være underart (subspecies). Ordet race bruges sjældent om planter.

Når det gælder mennesker, er ordet blevet brugt i både en ældre, etnografisk sammenhæng, hvor betydningen ligger tæt op af folkeslag eller etnisk gruppe, og i en nyere, biologisk-genetisk betydning, hvor menneskeheden er forsøgt inddelt efter ydre kendetegn som hud- og hårfarve.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Det danske ord race er (ligesom tysk Rasse og engelsk race) umiddelbart lånt fra de romanske sprog (fransk race, italiensk razza), men oprindelsen er omstridt. Man har foreslået enten latin ratio 'fornuft, princip, slags' eller arabisk ra’s 'hoved, oprindelse'.

På engelsk går ordet tilbage til ca. år 1500 . [1] I betydningen stamme, nation eller folk af fælles type findes det fra o. år 1600. Den moderne betydning grundtype af menneskearten ud fra fysiske særpræg stammer fra 1774. [1]

Race har opfyldt et behov eller nysgerrighed efter at præcisere og videnskabeliggøre menneskers forskellighed allerede i sin tidlige betydningshistorie i slutningen af 1600-tallet, [2] men i ældre sprogbrug – formentlig op til midten af 1700-tallet – var de videnskabeligt-biologiske kriterier i den moderne betydning af videnskab ikke tilstede og ikke en del af betydningen. Dengang har race udtrykt opfattelsen af en 'væsentlig' forskel på typer af mennesker eller dyr.

Ordbog over det danske sprog definerer race som "betegnelse for en gruppe individer inden for en art med visse særlige fællestræk, der adskiller dem fra andre individer af samme art; især m[ed] bibet[ydning] af, at disse fællestræk er arvelige, og at individerne har fælles afstamning".

Et eksempel på, hvordan ordet blev brugt i denne betydning om god afstamning eller ædle (nedarvede) egenskaber, er Georg Brandes(1842-1927), som skriver om et billede: "ogsaa Fattigmanden [...] bevarer Anstand og Holdning, har Race." [3]
Denne betydning ligger tæt på begreberne æt, stamme eller slægt. Meningen er også sammenfaldende med det latinske ord gens, der blev brugt i den antikke etnografi og i middelalderens europæiske litteratur. Det latinske ord gens oversættes både til race og folk.

På engelsk er den brede betydning mere almindelig: the human race, der kan oversættes med "mennesket som art" eller det mere abstrakte "menneskeslægten". Ordet bruges ikke kun om grupper af bestemt biologisk afstamning, men også om etniske eller sproglige inddelinger af mennesker. Race bruges også om sære menneskelignende arter fra mytologien eller det ydre rum. (Se Race (fantasy/science fiction)).

Race og biologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Antropologi, Eugenik og Racelære

Race som videnskabeligt begreb bliver først almindeligt midt i 1800-tallet, hvor biologen Charles Darwin og aristokraten Arthur de Gobineau skrev deres værker . Gobineau skrev i 1853-55 Essay om menneskeracernes ulighed, der blev til grundlaget for eugenikken. Gobineau opfattede race som grundlaget for alle historiske begivenheder. Han stod bag idéen om at inddele mennesker i tre grupper, nemlig den hvide, gule og sorte race, og han mente at kun den hvide race kunne skabe menneskelig udvikling og fremdrift. Racelæren er i dag stærkt kompromitteret af kolonialismens og senere nazismens undertrykkelse og forbrydelser. I de fleste vestlige samfund og i en del af resten af verden, spillede eugenik og racehygiejne en rolle i lovgivningen og samfundsdebatten gennem første halvdel af 1900-tallet.[bør uddybes]

De fleste antropologer og biologer opfatter i dag Gobineaus enkle opdeling som alt for simpel, men der findes stadig forskere der holder fast i den. Den gængse opfattelse i dag er at alle menneskelige populationer spænder over et mere eller mindre bredt kontinuum af forskellige genetiske træk (f.eks. pigmentering, ansigtsform, legemsbygning). Forskellene mellem de forskellige menneskegrupper er små og består for størstedelen i ydre forskelle (f.eks. særlige hårfarver og skægvækst) og i nogen omfang i tilpasninger til miljøet (mørk hudfarve er f.eks. hyppigere ved ækvator, lav og tæt kropsbygning er hyppigere i Arktis).

Det har været omstridt, hvorvidt de forskellige menneskeracer skulle besidde forskellige åndsevner. Visse undersøgelser har villet påvise høj intelligenskvotient for "gule", mellem for "hvid" og lav for "sorte". Sådanne undersøgelser er blevet kritiseret for at ville genoplive racefordomme, og kritikerne har indvendt, at forskelle i intelligens snarere skyldtes sociale uligheder. Til forsvar for undersøgelserne er det til gengæld blevet hævdet, at videnskaben ikke skal begrænes af politisk korrekthed, og at de faktuelle resultater blot afspejler objektive kendsgerninger.
Betoningen af den redskabsmæssige nyttefunktion, eller den sociologiske institutionalisering, af race-begrebet findes også indenfor lægevidenskaben, og formuleres som et behov for en klassifikation, da f.eks. lægemidlers virkning kan afhænge af populationen. Population må her forstås med en betydning af genetisk homogenitet .[4]

En moderne videnskabelig klassifikation af menneskeracer formuleres som underarter (subspecies) . Underarter skelnes på baggrund af observerbare forskelle, og der indgår også heri overvejelser om 'gen-strøm', altså hvorvidt de forestillede underarter får fælles afkom . Der er ikke konsensus i moderne videnskab om mennesker skal klassificeres i underarter .

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "group of people with common occupation" (c.1500) . Online Etymology Dictionary: postvisning
  2. Stuurman, S. (2000). Francois Bernier and the Invention of Racial Classification. HISTORY WORKSHOP JOURNAL. (50), 1-22. (Engelsk)Resume . En redegørelse for en publikation fra 1684 : François Bernier's Nouvelle division de la terre par les différents espèces ou races qui l'habitant (En ny opdeling af kloden ved de forskellige arter eller racer som bebor den) .
  3. Ordbog over det danske sprog: race
  4. Ethnic differences in pharmacogenetically relevant...[Curr Drug Targets. 2006] – PubMed Result