J.L. Lund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
J.L. Lund
Foto: Peter Most

Johan(n) Ludvig (Ludewig) Gebhard Lund, kendt som J.L. Lund (16. oktober 1777 i Kiel3. marts 1867 i København) var en dansk maler.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Lund var søn af malermester Hans Gievert Lund fra København og Marie Magdalene Christine, født Bremer. Han kom til København for at uddanne sig til kunstner og fik hurtig adgang til flere af datidens rige og formående huse, hvilket også fik indflydelse på hans kunstnerbane. Han vandt Akademiets sølvmedaljer (1798-99), men tog ikke del i konkurserne om guldmedaljen. Allerede 1799 rejste han til Dresden og derfra til Paris, hvor han besøgte Jacques-Louis Davids atelier, uden at det dog prægede hans kunst. Fra Paris drog han til Italien, hvor han i Firenze (1802) modtog en varigere påvirkning af den ældre religiøse kunst, nazarenerne, der gik forud for Rafael.

Idealismens maler[redigér | redigér wikikode]

Ida Brun, 1811

Han traf i Rom sammen med Bertel Thorvaldsen og tilbragte nu flere år i Italien med understøttelse fra fonden ad usus publicos, hvilken han havde opnået uden Akademiets medvirkning. Her malede han Andromache i Afmagt ved Synet af Hectors mishandlede Lig, med en mængde legemsstore figurer (1807); det var indtil 1961 forsvundet, fordi skibet, der førte det hjemad, blev opbragt af englænderne, men blev altså langt senere returneret til Danmark. Som sidestykke hertil malede han (1810) Andromache ved Hectors Grav, som af baron Herman Schubart, generalkonsul i Livorno, skænkedes til Den Kongelige Malerisamling. Med disse to billeder, som havde henrykket fru Frederikke Brun og hendes kreds, kom han til at indtage den ejendommelige plads som "Idealismens Maler" i modsætning til Eckersbergs realisme. De to kunstnernavne betegnede i en lang årrække to skarpt adskilte partier, medens de som kunstnerkredsen udvidedes, næsten have mere, der er fælles end forskelligt.

Professor ved Modelskolen[redigér | redigér wikikode]

Lund vendte hjem og blev 1812 agreeret og 1814 medlem af Akademiet på Habor og Signe. Dette billede stod i anordningen tilbage for det store galleribillede, men savnede ikke en vis harmoni og en "idealistisk" skønhedsfølelse, som tiltalte hans velynderes kreds.P.O. Brøndsted, der i udlandet havde set så megen kunst, skrev en begejstret lovprisning af billedet. Akademiet ville dog ikke anbefale ham til at blive kongelig historiemaler og det ledige professorat efter Abildgaards død , men ville vente med afgørelsen, til Eckersberg og Kratzenstein Stub kom hjem. Den sidstnævnte døde allerede 1816, Lund rejste krænket til Rom igen og kom først 1819 tilbage i følge med Thorvaldsen. I 1818 blev både Eckersberg og Lund professor, Lund ved Modelskolen. Blandt hans nærmeste elever var historiemalere som Ditlev Blunck, men særlig stor betydning fik han for den efterfølgende generation af landskabsmalere som J.Th. Lundbye, Dankvart Dreyer og P.C. Skovgaard.

Han ægtede derpå 24. december 1820 Augusta Lorentz (1797 – 1871), datter af Johan Henrik Lorentz og Frederikke Vilhelmine, født Lintrup. Lund vandrede nu sin embedsbane side om side med Eckersberg. Men alt som sansen for Eckersbergs kunst voksede, blegnede Lunds stjerne, ligesom alderen blegede hans farver, men han stod dog så længe som mærkesmand og har ved sin trofaste flid og sit hjælpsomme hjerte haft så megen indflydelse på udviklingen af mange kunstneres liv og virksomhed, at han ikke fortjener at skydes ganske til side.

Værker[redigér | redigér wikikode]

De tre norner fra 1844

Til Christiansborg Slot malede han, atter side om side med Eckersberg, fem store billeder, forestillende Danmarks forskellige kulturperioder, lige fra naturtilstanden til den lutherske reformation. Hvor afdæmpede de end stå i farverne, viste de en kunstner, der kunne magte store opgaver, om end den sande kunstneriske løftelse og frigørelse fattedes, og midterbilledet, Kristendommens Indførelse i Norden, var utvivlsomt det største oliemaleri, der indtil da var malet i Danmark. Foruden disse store billeder malede han en række ret stemningsfulde altertavler, den første til Sankt Petri Kirke, en anden til Slotskirken, hvilken dog mange år senere havnede i Sankt Johannes KirkeNørrebro, og en mængde i mindre format til forskellige landsbykirker. Lund malede forholdsvis få portrætter, hvoriblandt kan fremhæves Oehlenschlägers (stukket 1822), men dvælede gerne ved sine minder om Italiens natur i små, lidt blege, men fint følte landskaber. Et arbejde, der viser betydelige evner i dekorativ retning, var det smukke fortæppe til Det Kongelige Teater, med den fængslende udsigt til Akropolis (1828). Det var en heldig tanke, at denne komposition blev gentaget til det nuværende teater.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

En samling breve, som blev skænket til Det Kongelige Bibliotek, viser, i hvilken udstrakt vekselvirkning Lund stod til en mængde af datidens yngre kunstnere. En af hans elever, professor Aug. Schiøtt, har malet hans portræt i oldingsalder. Han gik af som professor 1861, blev samtidig etatsråd og havde aldrig været Akademiets direktør, men var flere gange dets kasserer-, endog efter at han havde været blind og ved en heldig operation havde genvundet synet, overtog han på ny, som afgået professor, denne tillidspost. 1829 var han blevet Ridder af Dannebrog og 1840 Dannebrogsmand.

Han var som ung af et muntert naturel og bevarede endnu i sin høje alderdom stor livlighed og åndsfriskhed; han døde uden egentlig sygdom natten mellem 2. og 3. marts 1867. Han var mere en vel uddannet og flittig end en rigt begavet kunstner, havde Judicium, men ej Geni, som det hed i datidens sprog (1810) i en kunstbroders mund; men hans arbejder kunne lade sig se, hvor det skal være, tilføjedes der.

Han er begravet på Holmens Kirkegård.


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 10. bind, side 435, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

J.L. LundKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon