Niqab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nikab)
Gå til: navigation, søg
Kvinde i Yemen iført niqab
Kvinder i Tyrkiet iført çarşaf

Niqab (niqāb, til tider skrevet som Nikab) er et slør, som bæres foran ansigtet sammen med et tørklæde, og som normalt kun lader øjnene synlige. Anvendelsen af niqab er frem for alt udbredt i Saudiarabien og i landene omkring Den Persiske Bugt. Niqaben stammer oprindeligt fra beduinkulturer på Den Arabiske Halvø, hvor beklædningen allerede i førislamisk tid blev anvendt af både kvinder og mænd som værn mod sand og sol. Den blev også en typisk kvindebeklædningsdel i det kristne, før-tyrkiske Byzans (med Konstantinopel), af fornemme kvinder ofte båret med maske.

Den fås i vore dage med indtil flere lag slør, hvoraf det inderste har sprække til øjnene, evt. adskilt af en lille snor, der kan være guldindvirket. Det ydre lag, som kan slås tilbage over hovedet, er et slør, der dækker øjnene, så kvinden kan se ud, men inngen kan se ind. Af dette lag kan der være flere. Niqaben eller niqaben bindes i nakken (som ikke tildækkes), og er beregnet til anvendelse sammen med det frisuren tildækkende hovedtørklæde. Niqaben kan være både af silke eller syntetisk materiale, ofte nylon (polyester), eller en blanding her af.

Niqab må ikke forveksles med den afghanske burka. Niqab må heller ikke forveksles med den iranske chador eller golfens maske (som den ofte bæres under).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]