Nordjyske Jernbaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordjyske Jernbaner
logo
Nordjyske Jernbaner 224 ubt.jpeg
Nordjyske Jernbaner benytter udelukkende Desiro togsæt
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1. januar 2001
Grundlægger(e) Hjørring Privatbaner & Skagensbanen
Hovedsæde(r) Skydebanevej 1B Hjørring
Virksom i Vendsyssel
Nøgleperson(er) adm. dir. Preben Vestergaard
Branche(r) Jernbane
Produkt(er) Kollektiv trafik
Omsætning 55 mio. DKK (2011)[1]
Resultat 2,3 mio. DKK (2011)[1]
Aktiver 122 mio. DKK (2011)[1]
Egenkapital 6,5 mio. DKK (2011)[1]
Medarbejdere 45[1]
Ejer(e) Nordjyllands Trafikselskab
Hjemmeside(r) www.njba.dk
Kort over jernbaner i Nordjylland og Vendsyssel-Thy. Nordjyske Jernbaner markeret med brun.

Nordjyske Jernbaner (NJ) er et jernbaneselskab, som driver to lokalbaner i Vendsyssel. Virksomheden er 89% ejet af Nordjyllands Trafikselskab og er opstået ved fusion, iværksat 1. juli 2001 med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2001, mellem Hjørring Privatbaner (HP) og Skagensbanen (SB). Togflåden består af 8 enmandsbetjente Desiro togsæt, der blev sat i drift i 2005[2] [3].

Nordjyske Jernbaner indkøber frem til 2015 yderligere 6-8 desiro togsæt, som skal være klar til, at Nordjyske Jernbaner overtager regionaltogsdriften på strækningen mellem Hobro og Frederikshavn fra DSB.[4] Iflg. Regeringen vil dette medføre, at omkostninger til driften reduceres og serviceniveauet højnes, endvidere forventes de 6-8 nye desiro togsæt at kunne frigøre et mindre antal IC3 togsæt til fjerntogtrafikken. [5]


Køreplan[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 2008 og sommeren 2009 kørte Nordjyske Jernbaner drift på hele strækningen fra Hirtshals over Hjørring og Frederikshavn til Skagen én gang dagligt i hver retning. I sommeren 2010 var det strækningen fra Hirtshals til Aalborg, der bliver kørt ekstraordinært.

Fra køreplanskiftet 2009 begyndte Nordjyske Jernbaner passagerdrift mellem Hjørring og Frederikshavn (i forbindelse med videre afgang til/fra Skagen), med stop på Sindal, Tolne og Kvissel Stationer. Tidligere har ruten kun været kørt uden passagerer.

Fakta om banerne[redigér | redigér wikikode]

FrederikshavnSkagen 25. juli 1890[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Skagensbanen

HjørringHirtshals 19. december 1925[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hirtshalsbanen
  • Længde: 16,5 km
  • Sporvidde: 1.435 mm

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Litra Billed Type Maks. hastighed Antal Vogne pr. togsæt Antal sæder Byggeår Driftsår
Litra DM Nordjyske Jernbaner 224 ubt.jpeg dieseltogsæt 120 8 2 116 (heraf 13 klapsæder) 2001-2005 2004-
Litra M 9-11 Skagensbanen Godstog.jpg dieselelektrisk lokomotiv 133 3 (nu: 0) 0 1961-1962 2001-2008
Litra M 17 dieselelektrisk lokomotiv 133 1 (nu: 0) 0 1964 2002-2008
Litra T 51 rangertraktor 45 1 (nu: 0) 0 1960 2001-2007
Litra T 52 rangertraktor 45 1 0 1964 2001-
Litra T 53 rangertraktor 60 1 (nu: 0) 0 1955 2001-2003
Litra YM Skagensbanen Lynette.jpg dieselmotorvogn 80 9 (nu: 0) 40 1968-1988 2001-2008 (reserve fra 2005)
Litra YP Skagensbanen Lynette.jpg personvogn 5 (nu: 0) 64 1970-1983 2001-2008 (reserve fra 2005)
Litra YS Skagensbanen Lynette.jpg styrevogn 6 (nu: 0) 56 1968-1983 2001-2005 (reserve fra 2005)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]