Skagensbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skagensbanen
DK 2012 Skagensbanen.jpg
Info
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Skagen/Frederikshavn
Endestationer Skagen
Frederikshavn
Antal stationer 10
Drift
Åbnet 1890
Ejer Nordjyske Jernbaner
Operatør(er) Nordjyske Jernbaner
Karakter Regional
Rullende materiel Desiro
Teknisk
Strækningslængde 39,7 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Nej
Strækningshastighed 100 km/t og 120 km/t
Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn.
En stor del af banen, er lige strækninger i fladt terræn; her ved Bunken Station.
Køreplaner for Hirtshalsbanen og Skagensbanen

Skagensbanen (SB), tidligere Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ), er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel fra Skagen til Frederikshavn. Skagensbanen er en del af Nordjyske Jernbaner.

Arbejdet med banens anlæg startede 26. juli 1889 og banen åbnede 24. juli 1890. Indtil 1924 var banen smalsporet (meterspor) og togene kunne kun køre med 30 km/t. I 2005 blev de nuværende Siemens Desiro togsæt sat i drift. De kører mellem Skagen og Hulsig op til 120 km/t, som er togenes maksimale hastighed.

De første stationer fra 1890 blev tegnet af Thomas Arboe. I 1916 og 1924 tegnede Ulrik Plesner nye stationsbygninger til banen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Spor[redigér | redigér wikikode]

I det 19. århundrede var det svært at komme til Skagen, da landevejen til Frederikshavn først blev bygget i 1933 og havnen i 1907. Derfor foregik al transport til Skagen via hest og vogn i strandkanten eller ad vandvejen.

Sidst i 1880'erne blev det besluttet at bygge en jernbane gennem klitterne, men pga. den svage økonomi var der kun råd til en smalsporet bane.

Da jernbanen var en stor succes, med flere turister og fisketransporter, måtte den smalsporede bane ombygges, for at kunne klare transporterne. 6. juni 1924 blev banen genåbnet efter ombygningen med den nuværende linjeføring. I 1931 var der 10-12 afgange i begge retninger om søndagen.

Sporet fra 1924 var meget slidt sidst i 1950'erne, så fra 1960 til 1973 blev sporet fornyet.

Fra august 2003 til starten af 2004 kom der igen nye skinner på strækningen. I forhold til tidligere blev disse skinner svejset sammen, for at nedbringe støjen inde i vognene. Samtidig kunne hastigheden på banen øges til 100 km/t og mellem Skagen og Hulsig op til 120 km/t.

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Fra begyndelsen i 1890 har Skagensbanen benyttet damplokomotiver. Først i 1930'erne erkendte banen at brugen af damp ikke kunne betale sig. I 1935 blev et diesellokomotiv (SB M 4) indkøbt. Under 2. verdenskrig stod damplokomotiverne dog for 75 % af transporterne.

Da skinnebusser ikke passede til Skagensbanen, fordi de ikke kunne medtage fiskevogne, blev de gamle damplokomotiver renoveret efter krigen. Desuden blev der indkøbt et brugt damplokomotiv.

I 1950, 1952 og 1960 blev dieselmotorvogne indkøbt. I 1952 blev der også købt et nyt diesellokomotiv, SB M 6. Med denne brogede vognpark, var damplokomotiverne overflødige og i 1968-71 blev de udskiftet.

Sidst i 1960'erne var lokomotiverne og vognene så nedslidte, at moderne Y-tog blev indkøbt. 1. marts 1968 ankom det første Y-tog til Skagen, og i de følgende år blev i alt 4 motorvogne, 2 mellemvogne og 2 styrevogne indkøbt. Yderligere en motorvogn og to mellemvogne blev købt i 1983/84.

I 1969 blev et Frichs-diesellokomotiv ("Marcipanbrødet") købt til de store skoletog og som trækkræft til godstogene. Endnu et "Marcipanbrød" blev købt i 1991, da godstransporterne steg fra ca. 1.600 tons til 72.000 tons. Der blev også købt to Mx-lokomotiver fra DSB i hhv. 1992 og 1994.

I 1993 blev en Frichs-rangertraktor købt fra Mariager-Handest Veteranjernbane og året efter blev en nyere Köf III-rangertraktor anskaffet.

9. januar 2005 blev 4 nye Desiro-togsæt indsat på Skagensbanen, og de gamle Y-tog blev solgt.

Buskørsel[redigér | redigér wikikode]

Fra 1933 begyndte Skagensbanen med buskørsel mellem Frederikshavn og Skagen, for at erstatte de togafgange med kun få passagerer.

Buskørslen mellem Skagen og Frederikshavn blev droppet i januar 2005 da de nye Desiro-tog blev indsat på strækningen.

Banen i 90'erne[redigér | redigér wikikode]

I 1991 blev et nyt standsningssted i udkanten af Skagen, Frederikshavnsvej, anlagt. Dette er i dag banens næstmest benyttede efter Skagen Station. Der blev desuden bygget nye krydsningsstationer i Hulsig og Strandby og der blev opsat nye signal- og sikringsanlæg med linjeblokanlæg mellem stationerne.

Pga. den store godsmængde blev havnesporet i Skagen forlænget med 420 meter, så man kom tættere på fiskemelsfabrikken.

Den store interesse for at besøge Skagen, medførte at DSB i 1990'erne havde en fast InterCity-forbindelse mellem København og Skagen.

I 1990'erne fik Skagensbanen også nyt logo og togene blev malet blå og hvide.

Fusion med Hjørring Privatbaner[redigér | redigér wikikode]

I januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier og ansvaret for driften og infrastrukturen på Hirtshals- og Skagensbanerne. Herefter fusionerede Skagensbanen A/S, selskabet bag banen, og A/S Hjørring Privatbaner, som stod for Hirtshalsbanen, i Nordjyske Jernbaner A/S.

Efter fusionen har ejerne investeret i en stor modernisering og rationalisering af virksomheden på 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og tog.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Tidligere stationer[redigér | redigér wikikode]

Passagertal [1][redigér | redigér wikikode]

  • 2004: 519.835
  • 2005: 559.530
  • 2006: 580.000

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]