Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter i forskellige udgaver og på forskellige sprog
Eksempel på fodnoter og krydshenvisninger i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter; Studieudgave
Eksempel på tillæg i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter; Studieudgave

Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter er navnet på den danske udgave af en bibeloversættelse udarbejdet af Jehovas Vidner. Der findes tilsvarende udgaver på over 121 sprog[1][2] (heraf 45 sprog kun NT)[3] med et samlet oplagstal på 208 millioner.[4]

Denne komplette danske bibeloversættelse blev for første gang udgivet i 1985, hvor det var den første privatoversættelse af hele Bibelen til dansk i 129 år.[5] Oversættelsen er revideret i 1993 og er udkommet i en række forskellige udgaver, bl.a. en lommeudgave, online på internettet både som tekst og som lydfiler[6]; og som en studieudgave[7][8] i stort format med fodnoter, krydshenvisninger, bibelordbog samt en række tillæg med kommentarer til detaljer i oversættelsen.

Formål og grundlag[redigér | redigér wikikode]

Forordet til den danske studieudgave angiver at oversættelsen tilstræber at gengive grundteksten i et forståeligt og nutidigt sprog, og at der samtidigt er oversat så ordret som muligt undtaget hvor det resulterer i en uforståelig mening på nudansk. Der nævnes også at det er en næsten ord-for-ord-gengivelse af grundteksten, og at man har tilstræbt at gøre oversættelsen så konsekvent som muligt ved at hvert eneste vigtigere hebraisk eller græsk ord eller udtryk oversættes med det samme danske ord eller udtryk alle steder.

Ifølge titelbladet i Ny Verden-Oversættelsen er den danske udgave oversat fra den reviderede engelske udgave af 1984, og er ”omhyggeligt sammenholdt med den hebraiske, aramaiske og græske grundtekst”. Tekstgrundlaget for den engelske udgave omfatter følgende: For den hebraiske tekst (GT) er grundlaget især Rudolf Kittels ”Biblia Hebraica” (1951-55) og ”Biblia Hebraica Stuttgartensia” (1977), men suppleret med kildemateriale fra omkring 12 ældre hebraiske, samaritanske, aramaiske, græske, syriske, latinske, koptiske, ætiopiske og armenske bibelhåndskrifter. Som grundlag for den græske tekst (NT) er især benyttet Westcott og Horts græske tekst (1881), men suppleret med græske tekster af Nestle (1948), Merk (1948), Nestle-Aland (1979) og United Bible Societies (1975). Desuden er der anvendt kildemateriale fra over 50 ældre græske, syriske, koptiske, armenske og latinske bibelhåndskrifter og -oversættelser.[9]

Kendetegn og kritik[redigér | redigér wikikode]

Ny Verden-Oversættelsen er kendetegnet ved at bruge egennavnet "Jehova" 6.973 steder som oversættelse af Det Gamle Testamentes hebræiske JHVH; og 237 steder i Det Nye Testamentes græske tekst, hvor skribenten citerer fra den hebræiske tekst. Andre danske bibeloversættelser fra nyere tid bruger her "HERREN", "Herren", "Gud" og i få oversættelser "Jahve" eller "Jahwæ". [10]. Sognepræst Christian H. Kalkars danske bibeloversættelse fra 1847 er den eneste anden komplette danske bibeloversættelse der konsekvent bruger egennavnet "Jehova" for skaberen, Gud. Oversættelsen er blevet kritiseret af nogle for at indsætte ordlyden "Jehova" i Det Nye Testamente hvor den originale tekst har det græske ord kyrios, "herre". Jehovas Vidner begrunder dette valg med at hovedparten af stederne citerer tekster fra Det Gamle Testamente som bruger tetragrammet JHVH; og at nyere fund af fragmenter af den græske Septuaginta-oversættelse helt tilbage fra Jesu tid, som der blev citeret fra, faktisk indeholder tetragrammet skrevet med hebraiske bogstaver.[11]

Oversættelsen er også kendetegnet ved flere steder at afvige på væsentlige detaljer fra de mest udbredte bibeloversættelser, hvilket naturligt har mødt kritik fra andre kirkelige kredse.[12] Jehovas Vidner mener at mange bibeloversættelser på visse punkter er unøjagtige og gennem århundreder er påvirket af kirkernes traditioner og trosbekendelser.[13] De nævner især at man systematisk har skjult Guds navn,[14] samt Indflydelse fra en række kirkelige doktriner som Jehovas Vidner betragter som myter og løgne[15], især: sjælens udødelighed,[16] læren om helvede[17] og læren om treenigheden.[18] Som et resultat af Jehovas Vidners bibelstudium, oversættelsesarbejde og studium af disse kirkelige doktriners oprindelse har de forkastet dem, fordi de mener de er af hedensk oprindelse og ikke finder nogen støtte i en nøjagtigt oversat bibeltekst.

Et studium af historien for brugen af det græske ord stauros' (σταυρός) som på klassisk græsk betød en opretstående pæl, men traditionelt oversættes med "kors", og korsets førkristne historie, førte til at Jehovas Vidner i første halvdel af det 20. århundrede holdt op med at bruge korset på deres tidsskrifter og i deres gudsdyrkelse.[19] Dette afspejles også i Ny Verden-Oversættelsen, hvor det græske ord stauros' oversættes med "marterpæl" og "pælfæstelse".

Andre detaljer der kom frem i oversættelsesarbejdet, resulterede i ændringer af Jehovas Vidners organisationsstruktur og lærepunkter. For eksempel fik man i anden halvdel af det 20. århundrede en mere nøjagtig forståelse af Bibelens brug af det græske ord presby′teros, der betyder ”ældste”, men ofte oversættes ”præst”. Deres bibelstudium overbeviste dem om at der ikke burde være én leder af hver menighed, eller af trossamfundet som sådan, men et råd af ligestillede ”ældste”. Det førte til at man ændrede organiseringen af menighederne overalt i verden.[20]

De forskellige udgaver af Ny Verden-Oversættelsen i bogform kan ikke købes, men kan fås hos lokale menigheder af Jehovas Vidner eller hos forlaget, Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab i Holbæk. Det følger den sædvanlige fremgangsmåde fra forlaget, hvor publikationerne ofte er mærket med teksten "Denne publikation må ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som financeres ved frivillige bidrag". En del af udgaverne findes på danske biblioteker, og der er en række offentligt tilgængelige online-udgaver.

Udgiverne skriver at "Jehovas Vidner hilser saglig kritik af deres oversættelse velkommen" og "enhver bibeloversættelse må til stadighed revideres for at stå mål med den voksende forståelse af de sprog Bibelen oprindelig blev skrevet på, såvel som udviklingen i de sprog der oversættes til;"[21] og der nævnes at man kan henvende sig til et afdelingskontor[22] med spørgsmål og kritik vedr. oversættelsen.

Bibelordbog og opslagsværk[redigér | redigér wikikode]

Den danske studieudgave indeholder en bibelordbog med 4.500 bibelord med henvisninger til over 18.000 steder i bibeloversættelsen. Der findes også over 12.000 fodnoter med oplysninger af især teksthistorisk, tekstkritisk og sproglig art, og detaljer om hvilke bibelhåndskrifter der støtter den valgte læsemåde. Desuden findes et afsnit med 43 tillæg som giver uddybende oplysninger om en række særlige kontroversielle detaljer i oversættelsen, kort over de landområder der omtales i Bibelen, og fx mønt, vægt, mål og kalenderåret på Bibelens tid.

I forbindelse med oversættelsen af Ny-Verden Oversættelsen er der sideløbende på en række sprog udarbejdet et alfabetisk opslagsværk i to bind på mere end 2.500 sider med titlen Indsigt i den hellige skrift[23]. I dette værk finder man detaljerede beskrivelser og kommentarer til alle bibelens bøger, de sprog de blev skrevet på, bibelens personer, steder, dyr, planter, begreber og andre ord der forekommer i Bibelen. Der er desuden en række geografiske kort fra forskellige tidsperioder, og fotos fra nogle af de steder der omtales i Bibelen. Dette opslagsværk findes desuden i en onlineudgave, dog uden billeder.

Sammenligning med Bibelselskabets oversættelse[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange danske bibeloversættelser man kan sammenligne med, men det er mest nærliggende at sammenligne med den mest benyttede oversættelse, den der siden 1992 er blevet benyttet i Folkekirken.

Nedenfor findes en tabel med en række tekster fra Bibelselskabets danske autoriserede oversættelse fra 1992 (DA), sammenlignet med de tilsvarende tekster i Ny Verden-Oversættelsen (NV). En sammenligning af bibeloversættelser vil altid vise nogle forskelle på grund af sprogenes mange nuancer og detaljer, og oversætterens valg af udtryk. Der vil også være forskelle som skyldes forskellige formål med og krav til oversættelsen, og det ses når man sammenligner disse to oversættelser.

I forbindelse med Det Danske Bibelselskabs oversættelsesarbejde i årene før udgivelsen, blev der skrevet at ”det, Bibelselskabets prøveoversættelser sigter mod, er en kirkebibel … En dansk kirkebibel er en bibel, der består af oversættelser, som tager hensyn til liturgien.” [24] Senere er der blevet skrevet "at oversætterne ved projektets start var indstillet på at anvende 'Jahve' i oversættelsen; et ønske der imidlertid blev underkendt af kirkelige hensyn".[25] Oversætterne har altså her tilsyneladende haft en folkekirkelig tradition at tage hensyn til, som ser ud til at have fået en vis indflydelse på ordlyden.

Ved oversættelsen af Ny Verden-Oversættelsen angives der som formål ”at gengive grundtekstens autoritet, kraft, dynamik og ligefremhed i et forståeligt og nutidigt sprog … en næsten ord-for-ord-gengivelse af grundteksten … så konsekvent som muligt, hvilket vil sige at hvert eneste vigtigere hebraisk eller græsk ord eller udtryk gengives med ét tilsvarende dansk ord eller udtryk”. [26] Desuden at man "ville gerne have en oversættelse der drog nytte af den seneste (arkæologi- og sprog-) forskning, en der ikke var farvet af kristenhedens traditioner og trosbekendelser, en ordret oversættelse der trofast gengav hvad der stod i de oprindelige skrifter."[13] Oversætterne har her angiveligt haft som mål at lægge sig så tæt op af originalteksten som muligt og at bruge et letforståeligt sprog, men uden at tage hensyn til tidligere oversættertraditioner.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Online-udgaver af bibeloversættelsen "Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter":

Online-udgaver af opslagsværket "Indsigt i den hellige skrift:"

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Rapport fra årsmødet „Guds egen bog — en kostelig skat“
  2. "JW Library", Title Page på Apple's App Store, Android Market, Windows Store m.fl.
  3. jw.org: Jehovas Vidners Årbog 2012 s. 26 ISBN 978-87-7678-103-3
  4. New World Translation, February 2014 Printing
  5. Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 20, ISBN 87-89947-70-3
  6. Bibelen Online - www.jw.org
  7. Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, Studieudgave: ISBN 87-87221-99-3
  8. Web-udgave - Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, Studieudgave
  9. Hele skriften er inspireret af Gud og gavnlig s. 305 – 327, ISBN 87-87221-79-9
  10. Søg efter "Jahve" i den autoriserede bibel fra 1992 - www.bibelen.dk
  11. International Dictionary of New Testament Theology, bind 2, side 512
  12. Hvorfor er Jehovas Vidners oversættelse af Bibelen udskældt? - Bibelselskabet
  13. 13,0 13,1 Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds Rige, kapitel 27, side 609, ISBN 87-87221-98-5
  14. Guds Navn – Indsigt i den Hellige Skrift (ISBN 87-89947-31-2)
  15. Løgne der gør det svært at elske Gud - Vagttårnet november 2013
  16. 1. myte: Sjælen er udødelig – Vagttårnet 2009 1/11
  17. 2. myte: De onde bliver pint i helvede – Vagttårnet 2009 1/11
  18. 4. myte: Gud er en treenighed – Vagttårnet 2009 1/11
  19. Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds Rige, kapitel 14, side 200, ISBN 87-87221-98-5
  20. Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds Rige, kapitel 15, side 233, ISBN 87-87221-98-5
  21. Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 31, ISBN 87-89947-70-3
  22. Kontorer og rundvisninger - www.jw.org
  23. Indsigt i den hellige skrift, ISBN 87-89947-31-2
  24. Det danske Bibelselskabs årbog 1986 og 1990
  25. Kilde eller Kanon?: kampen om Den danske Bibel af Christian Halvgaard, 2008
  26. 26,0 26,1 Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, indledning, side 6-14
  27. Jesus — gudlignende; guddommelig - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 6A
  28. Var Ordet „Gud“ eller „en gud“? - Vagttårnet 1/11 2008, side 24
  29. The Expositor’s Greek Testament: "The MS. [manuscript] authority favours the reading θεος [god]; while the versions and the [Church] Fathers weigh rather in the opposite scale." ("Håndskrifternes autoritet taler til fordel for læsemåden gud; derimod lægger de gamle oversættelser og kirkefædrene snarere deres lod i den modsatte vægtskål.")
  30. Johannesevangeliet 1,18; fodnoten til "som selv er Gud" siger "mange håndskrifter læser: 'den enbårne Søn, som er i Faderens favn'" - Det Nye Testamente, Det Danske Bibelselskab, 1948
  31. Vagttårnet 1/12 1984 side 28
  32. Jahve 13 steder i Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992
  33. 2. Mosebog kapitel 3 - Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1931
  34. Guds navn i De Hebraiske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1A
  35. Fordele ved "Ny Verden-oversættelsen" - Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig, side 327
  36. Gudsnavnet i Danmark
  37. Navnet "Jehova" benyttes i Händels og Bachs værker, og i operaer fx Giuseppe Verdis "Nabucco", Gioacchino Rossinis "Mosé", Charles-Camille Saint-Saëns "Samson et Dalila". N.F.S. Grundtvig, 1836, salme 3 i Den Danske Salmebog fra 2003: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!"
  38. Guds navn i De Kristne Græske Skrifter - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 1D
  39. The Divine Name in the Christian Greek Scriptures - New World Translation, 2013 revision, side 1736
  40. Bør navnet Jehova stå i Det Nye Testamente? - Vagttårnet 1/8-2008, side 18
  41. "Sjæl" — En levende skabning, et menneske eller et dyr; liv som en fornuftbegavet skabning; andre betydninger - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4A
  42. Marterpæl - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 5C
  43. "Sheol", "Hades" — Menneskehedens fælles grav; stedet hvor de døde er - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4B
  44. "Gehenna" — Symbol på fuldstændig tilintetgørelse - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 4C
  45. Lysgiver - Indsigt i den Hellige Skrift (ISBN 87-89947-31-2)
  46. 46,0 46,1 Den hebraiske verbalform der angiver fortsat eller fremadskridende handling - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave, Tillæg 3C
  47. fodnote til "begå en synd" i 1. Johannes 2:1 - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave
  48. Aorist - Indsigt i den Hellige Skrift (ISBN 87-89947-31-2)
  49. fodnote til "i dag" i Lukas 23:43 - Ny Verden-Oversættelsen, studieudgave
  50. Lovede Jesus forbryderen at han skulle komme i himmelen? - Vagttårnet 1/3 2013
  51. Hvor er det paradis Bibelen taler om? - Vagttårnet 1/12 2010: