Pølsevogn
Pølsevogn er en vogn hvorfra der servereres varme pølser og lyst brød. Allerede før 1. verdenskrig var der pølsevogne på gaden i større tyske byer som f.eks. Berlin. Grundlaget for denne specielle restaurationstype var opfindelsen af petroleumsbrænderen, der gjorde det mulig mobilt at opvarme kar og beholdere.
Pølsevognen var oprindelig en trækvogn med en kobberkedel, der blev opvarmet med en primusbrænder. Omkring kedlen var bygget en trækasse som indeholdt bl.a. pølsebrød, der dengang var et rundstykke. Kassen, der var hvidmalet, var monteret på et understel med to store hjul og trækstænger.
Som de første i Danmark, gav Københavns Borgerrepræsentation den 4. marts 1920 tilladelse til at sælge varme pølser på gaden. Tirsdag den 18. januar 1921[1] blev der solgt varme pølser med brød fra i alt seks mobile pølsevogne og siden bredte pølsevognene sig til resten af landet.
Særligt mellem 1950 og 1970 havde pølsevognen sin storhedstid. Vognene blev større og mere moderne men tabte fra 1970 markedsandele til stationære fastfoodrestauranter.
Pølsevognene står i dag i de fleste større danske byer. I 1970'erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, men i dag er antallet nede på lidt over 100. Nogle pølsevogne har også ændret udseendet lidt idet de er blevet stationære og er uden hjul. I København er antallet faldet fra ca. 400 i 1950 til 93 i 2007[2] og 60 i 2010.[3]
Vognene var i gamle dage mere eller mindre drevet af selvstændige erhvervsdrivende, men i dag er de fleste overtaget af de store slagterier som f.eks. Danish Crown, Steff Houlberg, eller Tulip.
En moderne pølsevogn har hjul under sig og er uafhængig af fast strøm- og vandforsyning, og hver 19. time lades den op. Den har egen motor og kan pakkes sammen i løbet af 15 minutter. Pølsevognen kan også være en påhængsvogn, der ved flytning kan kobles til en bil med anhængertræk.
Det er kun København, Odense, Slagelse og Hørsholm kommuner, der har fastholdt kravet om invaliditet, samt reglen om at vognene skal køres i garage hver aften. I resten af landet er det nu mere eller mindre faste pølsekiosker, der står for salget af varme pølser, det total salg er på omkring 116 millioner stk. om året. En moderne pølsevogn sælger bl.a. hotdog, kogte eller ristede wiener- og knækpølser, franske hotdog, burgere, sodavand og øl m.v.
I de senere år er pølsevognen blevet udvidet med økologiske og vegetariske varianter[4]
Pølsevognen er også blevet en eksportvare, bl.a. er der solgt over 100 til Rusland og ca. 70 til Sverige
-
Pølsevogn foran af Københavns Byret
Se også
Litteratur
- Allan Mylius Thomsen (1995). Cafe Fodkold ‑ Eventyret om den danske pølsevogn. Sommer & Sørensen. ISBN 87-90189-159.
{{cite book}}: Ukendt parameter|address=ignoreret (|location=foreslået) (hjælp) - Indius Pedersen, En hotdog tak, BT 20/11-11.
- Jacob Stenz, MJA.dk smasker sig igennem pølsepraktik, Midtjyllands Avis 28/2-11
- Jesper Conrad, Mads Vangsø, Adam Duvå Hall, Skinkelingo. En pølsevognsparlør. DR Multimedia (2004) 80 sider.
Eksterne henvisninger og kilder
- Den danske pølsevogn (Webside ikke længere tilgængelig)
- Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder
Referencer
- ^ let. (1921-01-18). "Varme Pølser paa Gaden". Politiken. s. 8. Hentet 2011-03-28.
- ^ Anders Hjort (2007-05-31). "Rød, ristet og knæk er truet på livet". Politiken. Hentet 03-10-2010.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ "Pølsevognen har det svært". DR. 2010-01-10. Hentet 03-10-2010.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ "DØP - Den økologiske pølsemand". 209-11-23. Hentet 2015-04-18.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp)