Pros Mund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Pros Mund, --1644, Admiral, søn af Niels M. til Bjerkevold og Ingeborg Prosdatter Hørby, blev 1624 lieutenant til skibs og forfremmedes 1628 til kapitajn. I sidstnævnte år faldt hans virksomhed ved Østersøens sydlige kyster, hvor han modarbejdede de kejserlige flådeplaner i Rostock, Warnemünde, Wismar og Greifswald og støttede Stralsunds Forsvar. 1630 sendtes han først til Færøerne og Norges kyster for at beskytte handelen mod fribyttere og deltog senere i kampen mod HamborgerneElben, hvor han det følgende år havde Station med et Par Skibe. Også i dette år (1631) og i de nærmeste derefter krydsede han i Vesterhavet og langs Norges kyster, 1633 som chef for en større flådeafdeling. Efter at han 1633 var bleven forlenet med Island, som han beholdt til sin død, tilbragte han flere Vintre på den fjærne Ø, hvorhen også hans hustru, Edel Urne, en datter af Johan U. til Valsø, fulgte ham 1638.

Da krigen med Sverige udbrød, blev der imidlertid på ny brug for ham på flåden. Strax fra Begyndelsen af året 1644 var han ude med en mindre eskadre. Efter at han derpå i maj havde forenet sig med Ove Gjedde i Flækkerø, sejlede de i fællesskab ud i Vesterhavet, hvor de 25. Maj havde en uafgjørende træfning med den svensk-hollandske flåde under Martin Thijssen. Herefter vendte de tilbage til Flækkerø, hvor Mund. rejste anklage mod flere af officererne for at have svigtet ham over for fjenden. Da han 1. juli deltog i Slaget på Kolberger-Heide, hvor han som «Kvartaladmiral» førte den 4. eskadre, forsømte flere af hans skibschefer på ny deres pligt; i det mindste klagede Christian 4. stærkt over dem, i det de vare med blandt dem, der, som han skriver, brugte ham som skjærmbræt mellem sig og fjenden. Hvad enten denne anke nu var berettiget eller ikke, gjaldt den ikke Mund selv, som med stor tapperhed havde taget del i slaget, og hvis flagskib («Sophie») synes at have haft flere døde og sårede end noget af de andre skibe. I september fik han befaling til med 17 skibe at krydse mellem Femern og Låland for at holde farvandet rent og passe på den svenske flådes bevægelser. Men medens han holdt søen med sin af sygdom hårdt hjemsøgte lille styrke, forenede den svenske hovedflåde under Carl Gustaf Wrangel sig ganske uventet med den af førnævnte Thijssen (nu adlet under navnet Anckarhjelm) kommanderede hollandske hjælpeflåde, og 42 skibe angrebe 13. oktober Munds 17. Om de danske ere blevne overrumplede, eller om Mund ikke har kunnet eller villet undgå Kampen, vides ikke. Overmagten på svensk side var imidlertid for stor, til at udfaldet kunde blive tvivlsomt. Efter en kraftig modstand erobredes det danske admiralskib «Patientia» ved entring, og under denne faldt Mund. Liget kastedes i søen. Kun 3 danske skibe reddede sig, Resten toges eller ødelagdes.

Mund ejede fædrenegården Bjerkevold i Norge og erhvervede i slutningen af sit liv ved kjøb Grevensvænge i Sjælland. Det nær derved liggende Rønnebæksholm kom Enken i besiddelse af.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.