Rød ræv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Rød ræv ?
Rød ræv.Foto: Malene Thyssen, 2005
Rød ræv.
Foto: Malene Thyssen, 2005
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Canidae (Hundefamilien)
Slægt: Vulpes
Art: V. vulpes
Videnskabeligt artsnavn
Vulpes vulpes
Linnaeus 1758
Den røde rævs udbredelse
Den røde rævs udbredelse
Kranium af rød ræv

Den røde ræv (Vulpes vulpes), ofte blot kaldt ræven, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene. Den har et velkendt udseende og kan kun forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne polarræv. Ræven er udbredt i det meste af Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne kulturlandskab, der veksler mellem skov og mark. I de senere år er den også indvandret til byerne. Ræven lever hovedsageligt af mus, men kan også tage husdyr og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Bortset fra parringstiden lever ræven alene. Ungerne fødes i en såkaldt rævegrav, en gang udgravet f.eks. i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin pels. I Danmark foregår en kraftig jagt og der skydes årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter solnedgang.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Ræven har en kropslængde på ca. 70 cm og en halelængde på omkring 40 cm. Hannen vejer ca. 8 kg. mens hunræven vejer ca. 6,5 kg. Der er dog fundet eksempler på hanræve på op til 11 kg. Ræven er spinkelt bygget og virker i sommerpels slank og højbenet. Pelsens farve varierer meget. Oftest er ryggen rødbrun, mens siderne er lidt lysere, og struben og bugen er gråhvide. Hovedet er trekantet og omkring snuden findes nogle sort/hvide tegninger. Benenes forside er ofte meget mørke. Halen er busket og ender som regel i en mere eller mindre hvid spids.[1]

(gennemsnit) Længde[2] Skulderhøjde Vægt
Han 110 cm 40 cm 8 kg
Hun 105 cm 35 cm 6,5 kg

Farvevarianter[redigér | redigér wikikode]

Den røde ræv findes i flere farvevarianter/kombinationer, for eksempel:

Moseræv 
Mørkfarvet ræv. Den midterste del af strube og bug er sort. Den er ikke specielt knyttet til moseområder.
Brandræv 
Mørkfarvet ræv med sortagtig underside og uden hvid halespids (lygte) og uden lyse hårspidser på ryggen.
Korsræv 
Ræv med mørk stribe fra nakke til hale og tværs over skulderen, så det danner et kors.

Kranium[redigér | redigér wikikode]

Kraniet minder i facon om et spinkelt schæferhundekranium. Der findes samme antal tænder som hos en hund, det vil sige 3 fortænder, 1 hjørnetand og 6 kindtænder i hver halvdel af overkæben samt 3 fortænder, 1 hjørnetand og 7 kindtænder i hver halvdel af underkæben.

Som regel kan et rævekranium kendes på, at hjørnetænderne er meget lange og slanke. De øverste hjørnetænder når helt ned til underkanten af kæben, mens de nederste hjørnetænder når højere op end roden af overkæbens hjørnetænder.[1]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Ræven er udbredt i stort hele den tempererede del af den nordlige halvkugle, det vil sige både Europa, Nordafrika, Asien (undtagen de sydlige og nordlige dele) samt Nordamerika. Ræven i Nordamerika tilhører dog muligvis sin egen art, Vulpes fulva.[3] Den er desuden indført til Australien, for at medvirke til bekæmpelsen af kaniner.[1]

Ræven er udbredt og almindelig i hele Norden. Udbredt har den været i hele dette århundrede, men der er i perioden sket en væsentlig bestandstigning i alle nordiske lande. Der findes forskellige grunde hertil. Ændringer i klimaet, de store rovdyrs tilbagegang, ændringer i landskabet, der har lettet adgang til hovedføden, mus, samt lettere adgang til affald er alle faktorer som kan have indflydelse på rævens bestandstigning. Der var dog stor tilbagegang i populationen i 1970'erne og 80'erne på grund af skabmiden.

I Danmark er den røde ræv siden 1950'erne i stor stil indvandret til byerne, hvor den i høj grad finder sin føde i affaldscontainere mv. Den lever her på kirkegårde og i andre grønne områder. Visse steder betragtes den efterhånden som et skadedyr.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Ræven lever hovedsageligt af smågnavere som markmus, men kan også tage mindre dyr som biller. Også fugleæg og ådsler spiller en rolle. Den er meget tilpasningsdygtig i sit fødevalg og kan i byer også leve af madrester som den finder i skraldespande.

Ræven kan også tage harekillinger samt fasaner, agerhøns og gråænder, hvilket kan være i konflikt med menneskets (jægernes) interesser. Desuden er ræven kendt for at tage fjerkræ i hønsehuse og på opdrætspladser eller smågrise i indhegninger med frilandsgrise.[4] Dette er især tilfældet tidligt på sommeren, hvor der skal skaffes meget føde til at opfostre hvalpene.[1]

Føden jages i et ret begrænset område. Ræven bevæger sig sjældent mere end et par kilometer væk fra sit faste opholdssted, der ofte er en skov.

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

To ungarske rævehvalpe

Parringstiden er om vinteren, hvor ræven ofte kan høres gø om natten. Hunnen er i løbet af vinteren kun parringsvillig i nogle få dage. Parringen er langvarig og foregår på samme måde som hos hunden. Drægtighedstiden er cirka 50 dage.

I Danmark fødes ungerne som regel i marts i en rævegrav. Graven er som regel udgravet i en bakkeskråning eller skrænt. Hunnen samler ikke ligesom grævlingen eller andet materiale som leje for ungerne. Normalt er kuldet på 4-8 hvalpe. I de første par uger er hvalpene blinde. Modermælken er den eneste føde i de første 2-3 uger. Herefter får de stadig mere fast føde, der også kan bringes til graven af hannen. Hannen bevæger sig dog tilsyneladende aldrig ned i graven.[1]

Når hvalpene er en måned gamle, begynder de at bevæge sig uden for graven. Fra de er et par måneder gamle lever de udelukkende af fast føde. I tiden hvor hvalpene er 1-2 måneder gamle leger de ofte foran graven. Efterhånden som de bliver ældre bevæger de sig længere og længere væk. Hele sommeren forbliver de dog nær fødestedet. Først fra oktober begynder de at sprede sig mere. Især de unge hanner kan fra den tid og indtil de første vintermåneder strejfe langt omkring, i nogle tilfælde mere end 100 km.[1]

Gravkomplekser[redigér | redigér wikikode]

Rævegraven kan være kompleks med mange indgange. Rørene (gangene) kan være ti meter lange og nå ned i en dybde af fem meter under jorden. De kan være udgravet i flere niveauer. Mange rør er dog ofte ikke i brug. De kan være sammenstyrtede eller blokerede af andre rør. Nogle af rørene kan ende med en udvidelse, men ræven henter ikke græs eller lignende som leje ligesom grævlingen. Undertiden deles gravkomplekset med denne art.[1]

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Ræven kan fungere som smittespreder af rabies, hundegalskab. I Danmark har rabies været konstateret blandt ræve i Sønderjylland, der er blevet smittet af ræve i Slesvig-Holsten. I perioden 1965-1985 blev ræven voldsomt bekæmpet i dette område, hvor rævegrave blev gasset og der blev udlovet skydepræmier på ræve. Rævebekæmpelsen skete for at hindre smitten i at nå den øvrige del af landet.[4][1]

Ræven rammes desuden af skab. I de fleste egne af Danmark har rævene været ramt af skab indenfor de seneste tre årtier (2007).[4]

Jagt[redigér | redigér wikikode]

Ræven er almindeligt jaget, både direkte ved f.eks. gravjagt med hunde eller som resultat af jagt på andre dyr. Jagten regnes for at være bæredygtig. Jagttiden er 1. september til 31. januar. Desuden er regulering tilladt i februar måned i egne, hvor ræven volder skade på den øvrige fauna, og derudover på en række mere specifikke steder såsom i og ved bygninger, i og ved indhegninger med fjerkræ, herunder fasaner, agerhøns og andefugle, samt i indhegninger med frilandsgrise, i indhegnede haver og i pelsdyrfarme.[4]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Birger Jensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 10, side 9-30. ISBN 87-423-0076-2.
  2. Længden er fra snude til halespids
  3. Statham, Mark J.; Murdoch, James; Janecka, Jan; Aubry, Keith B.; Edwards, Ceiridwen J.; Soulsbury, Carl D.; Berry, Oliver; Wang, Zhenghuan; et al. (2014). "Range-wide multilocus phylogeography of the red fox reveals ancient continental divergence, minimal genomic exchange and distinct demographic histories". Molecular Ecology 23 (19): 4813. doi:10.1111/mec.12898. 
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Den danske vildtudbyttestatistik Hentet 7. december 2014


Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.