Eugenik
Eugenik er arvehygiejne, men bliver ofte, lettere misvisende, også kaldt racehygiejne.
Eugenik er i den biologiske videnskab et begreb, som har til formål at kortlægge arvemassen (arvelige sygdomme, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at forbedre en befolknings samlede arvemasse ved forskellige foranstaltninger, herunder at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper.
Eugenikken introduceredes af den engelske forsker Sir Francis Galton (1822 - 1911). Betegnelsen eugenik kommer af græsk eu- (= god) og genes (= fødsel), og kan oversættes med "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i 1882. Der skilles mellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra personer med formodet heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre personer med formodet uheldige egenskaber i at få børn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først sat ud i praksis i 1907, da steriliseringslove blev vedtaget i staten Indiana, efterfulgt af Danmark i 1929 og Tyskland i 1933. I Europa blev det første professorat i eugenik stiftet i London i 1909. Progressive briter som Keynes og Sidney Webb stillede sig også positive. Amerikanske filantroper finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske vitenskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne, og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne. [1] Verdens første institut for racehygiejne åbnede i Uppsala i 1922. [2]
[redigér] Eugenik i Danmark
Eugenik eksisterer allerede i et vist omfang i Danmark, f.eks i straffelovens paragraf 210, der forbyder incest og i ægteskabslovgivningen, der forbyder nære familiemedlemmer at blive gift med hinanden. Den eksisterer også som fosterdiagnostik, hvor vordende forældre kan vælge børn fra med f.eks. Downs syndrom. Nogle mener også, at socialpolitikken og børnepolitikken er eugenisk, idet nogle grupper har større fordel af økonomisk støtte til børn end andre grupper, og at de grupper, der har størst økonomisk fordel heraf, føder flest børn. Om dette er er eugenik er stærkt omdiskuteret.
Blandt kendte danskere, der var tidlige fortalere for arvehygiejne, findes bl.a. forfatterinden og kvindesagsforkæmperen Thit Jensen (1876-1957). I romanen Storken fra 1929 skriver hun:
- "Ogsaa Samfundet nærer den barnlige Tro, naar man tager Barnet fra Sumpen, straks kan de faa et Menneske ud af det, de regner ikke med at Tyvens Sæd i Allemandspigens Skød er formet, supernegativt, før det blev født."
Også socialdemokraten K. K. Steincke skrev om eugenik i Fremtidens Forsørgelsesvæsen som udkom i 1920. Blandt andet anbefalede han en diskussion om tvangssterilisation. [3]
Begrebet er igen på vej i brug, dels som et argument for genmanipulation i den menneskelige arvemasse, dels som et argument for at modvirke arvemassens forringelse ved bl.a. økonomisk foranstaltninger. Det sidste argumenterer bl.a. Helmuth Nyborg for (dansk professor ved Aarhus Universitet).
[redigér] Eugenik i Norge
I Norge havde Jon Alfred Mjøen fra 1906 studeret eugenik på Vinderen biologiske institut. Hans bror, Alf Mjøen, var leder af Radikale Folkeparti, og foreslog i 1936 den tyske rasehygiejniker Alfred Ploetz til Nobels fredspris. Baggrunden for dr Ploetz' kandidatur var hans bekymring for første verdenskrigs ødelæggende virkning på befolkningen, [4] da krigen sendte mændene med de bedste arveegenskaber til fronten og en tidlig død. Stortinget vedtog i 1935 lov om tvangssterilisering, og den eneste, der stemte imod, var ingeniøren Gjert E. Bonde fra det lille Samfundsparti, som i odelstingsdebatten udtalte: "Jeg finder, at dette forslag som i dag er lagt frem for Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som overhovedet har set dagens lys i landet." Frem til 1977, da loven blev ophævet, var ca 44.000 personer blevet steriliseret i Norge: Psykisk syge, tatere og "socialt mistilpassede". [5]
[redigér] Eugenik i Tyskland
Begrebet eugenik har siden 1933 haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den nazistiske ideologi, lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man steriliserede, kastrerede eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder handicappede, homoseksuelle, jøder og sigøjnere. I juli 1933 indførte Tyskland en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom". Dermed kunne man gennem tvang sterilisere arveligt syge, og loven ramte blinde, døve, misdannede, epileptikere, schizofrene og alkoholikere. Bare i 1934 blev der foretaget henved 56.000 tvangssteriliseringer, og alt i alt menes op imod 400.000 personer, dvs 0,7% af den daværende tyske befolkning, at være blevet tvangssteriliseret. I oktober 1935 blev "Lov om beskyttelse af det tyske folks arvesundhed" vedtaget. Denne pålagde folk at gennemgå en lægeundersøgelse, før de lov til at gifte sig, sådan at man fik bekræftet om de nu også kunne påregnes at få raske børn, og dermed tilladelse til at indgå ægteskab. [6]
[redigér] Henvisninger
- ↑ Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0
- ↑ HL-Senteret | Eugenikk
- ↑ Fremtidens Forsørgelsesvæsen, Den digitale danmarkshistorie.
- ↑ Apollon: Rasehygiene ... en fredssak?
- ↑ Peter Normann Waage: Traute Lafrenz og Den hvite rose (s. 86), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7
- ↑ Karl Chr. Lammers: Nazismens epoke (s. 284-5), forlaget Schønberg, 2003, ISBN 87-570-1646-1
[redigér] Litteratur
- Lene Koch, Racehygiejne i Danmark 1920-56, Informations Forlag, (1996, 2. udg. 2010). ISBN 978-87-7514-244-6 .
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
