Eugenik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Logo fra den anden internationale eugenik konference i 1921, der viser eugenikken som et træ, der forener en række vidensområder.[1]

Eugenik er en ideologi, der anser det som et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i menneskelige befolkninger. Eugenik kaldes også arvehygiejne eller racehygiejne. Formål er at kortlægge arvemassen i en befolkning (arvelige sygdomme, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at arbejde aktivt for at ændre befolkningens samlede arvemasse ud fra hvad der anses at være ønskelige og uønskede genetiske træk ved at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper eller individer.

Eugenikken blev introduceret af den engelske forsker Sir Francis Galton (1822 – 1911), som baserede sine ideer på Charles Darwins udviklingslære og sine studier af arveligheden af høj intelligens. Betegnelsen eugenik kommer af græsk eu- (= god) og genes (= fødsel), og kan oversættes med "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i 1882. Eugenister skelner imellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra personer med formodet heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre personer med formodet uønskede egenskaber i at få børn.

Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder eksempelvis ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige racer, eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, hvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov.[2][3] Efter 2. Verdenskrig mistede eugenikken sin tiltrækning som følge af bl.a. henvisningen til det særdeles tungtvejende matematiske modargument i form af en statistisk lovmæssighed, kaldet regression mod midten, hvorefter eugenikken med tiden ophørte med at eksistere som politisk ideologi i det meste af verden. I dag, hvor en mere liberal humanisme er grundlaget for lovgivningen i de fleste vestlige lande, anses det for at være et personligt valg for de enkelte individer, om de ønsker at ville videreføre deres gener eller ej (hvilket mange grupper af især mentalt handicappede af biologiske grunde ofte ikke kan), og arvehygiejne begrænser sig derfor til at formidle fosterdiagnostik og oplysning om arvelige sygdomme, og ved evt. at sørge for adgang til prævention.[4] [5][6][7][8][9][10][11][12][13][14]

Historie[redigér | redigér wikikode]

"Er De et A - eller B-menneske?" Reklame i Svenska Mejeriernas Riksförenings blad, 1937

Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først forsøgt gennemført i praksis i 1907, da steriliseringslove blev vedtaget i staten Indiana og senere i hele USA, efterfulgt af Danmark i 1929 og Tyskland i 1933. I Europa blev det første professorat i eugenik stiftet i London i 1909. Progressive briter som John Maynard Keynes, George Bernard Shaw og Sidney Webb stillede sig også positive. Amerikanske filantroper finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske videnskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne.[15] Verdens første institut for racehygiejne åbnede i Uppsala i 1922.[16]

Eugenik i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Blandt kendte danskere, der var tidlige fortalere for arvehygiejne, findes bl.a. forfatterinden og kvindesagsforkæmperen Thit Jensen (1876-1957). I romanen Storken fra 1929 skriver hun:

"Ogsaa Samfundet nærer den barnlige Tro, naar man tager Barnet fra Sumpen, straks kan de faa et Menneske ud af det, de regner ikke med at Tyvens Sæd i Allemandspigens Skød er formet, supernegativt, før det blev født."

Også socialdemokraten K. K. Steincke skrev om eugenik i Fremtidens Forsørgelsesvæsen som udkom i 1920. Blandt andet anbefalede han en diskussion om tvangssterilisation. [17]

Eugenik i Norge[redigér | redigér wikikode]

I Norge havde Jon Alfred Mjøen fra 1906 studeret eugenik på Vinderen biologiske institut. Hans bror, Alf Mjøen, var leder af Radikale Folkeparti, og foreslog i 1936 den tyske racehygieniker Alfred Ploetz til Nobels fredspris. Baggrunden for dr Ploetz' kandidatur var hans bekymring for første verdenskrigs ødelæggende virkning på befolkningen, [18] da krigen sendte mændene med de bedste arveegenskaber til fronten og en tidlig død. Stortinget vedtog i 1935 lov om tvangssterilisering, og den eneste, der stemte imod, var ingeniøren Gjert E. Bonde fra det lille Samfundsparti, som i odelstingsdebatten udtalte: "Jeg finder, at dette forslag som i dag er lagt frem for Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som overhovedet har set dagens lys i landet." Frem til 1977, da loven blev ophævet, var ca 44.000 personer blevet steriliseret i Norge: Psykisk syge, tatere og "socialt mistilpassede". [19]

Eugenik i Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Begrebet eugenik har siden 1945 haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den nazistiske ideologi, lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man steriliserede, kastrerede eller dræbte mennesker, der var uønskede – herunder handicappede, homoseksuelle, jøder og sigøjnere. I juli 1933 indførte Tyskland en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom". Dermed kunne man gennem tvang sterilisere arveligt syge, og loven ramte blinde, døve, misdannede, epileptikere, schizofrene og alkoholikere. Bare i 1934 blev der foretaget henved 56.000 tvangssteriliseringer, og alt i alt menes op imod 400.000 personer, dvs 0,7% af den daværende tyske befolkning, at være blevet tvangssteriliseret. Den 15. september 1935 blev "Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære" vedtaget. Denne pålagde folk at gennemgå en lægeundersøgelse, før de lov til at gifte sig, sådan at man fik bekræftet om de nu også kunne påregnes at få raske børn, og dermed tilladelse til at indgå ægteskab. [20]

Eugenik i USA[redigér | redigér wikikode]

"Menneskeavl burde stå som vor tids vigtigste opgave," stod der i det utopiske samfund Oneida Communitys avis i staten New York i 1865, ved afslutningen af den amerikanske borgerkrig. I 1869 begyndte man dér de første eksperimenter i menneskeavl med 35 kvindelige og 38 mandlige deltagere. Det resulterede i 58 børn frembragt af par, udvalgt af en komité og baseret på åndelige egenskaber. [21]

I 1882 vedtog man Chinese Exclusion Act for at standse indvandringen af kinesere. I 1891 skrev feministen Virginia Woodhull, som var den første kvinde, der stillede til præsidentvalg i USA: [22] "De bedste hoveder i samtiden har accepteret det faktum, at hvis vi ønsker de bedste mennesker, må de fremavles; og hvis imbecile, kriminelle, fattiglemmer og øvrige mistilpassede er uønskede borgere, må de ikke fremavles." I 1909 skrev pædagogen John Franklin Bobbitt artiklen "Praktisk eugenik", hvor han argumenterede for, at den bedste race omfattede angelsaksiske protestanter og germanere pga "usædvanligt rent blod, høj gennemsnitlig hygiejne, sundhed og styrke." [23]

I 1907 blev verdens første steriliseringslove vedtaget i Indiana, og ramte fattige, kriminelle og "tilbagestående". Flere stater sluttede sig til, og efterhånden blev lovværket suppleret med segregationslove, der forbød ægteskab på tværs af racerne. I 1929 indførte man racemæssig undersøgelse af mennesker, der ville indvandre til USA, godkendt af regeringerne i blandt andet Belgien, Storbritannien, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland. Formelt stod systemet ved magt til 1952. I 1936 udgav Madison Grant bogen The Passing of the Great Race, hvor han satte de nordiske folk højest, i modsætning til "de degenererede irlændere". Hitler skrev i et beundrerbrev til Grant, at Grants bog var "hans bibel". Grant mente, at "naturens lov forlanger tilintetgørelse af de ubrugelige. Menneskelivet er kun værdifuldt, når det er til nytte for fællesskabet eller racen." [24]

I 1904 begyndte eugenik-studierne ved Cold Spring Harbor Laboratory, [25] betalt af Carnegiefonden. Laboratoriet var centrum for amerikanske eugenik-studier i perioden 1910-40. [26]

I USA anslog en af eugenik-bevægelsens ledende talsmænd, ægteskabsrådgiveren Paul Popenoe, at ti millioner amerikanere burde steriliseres, baseret på deres IQ-resultater. I slutningen af 1920'erne havde Californien verdens mest udbredte eugenik-program, og udførte flere sterilisationer end alle andre lande sammenlagt. De fleste mænd blev steriliseret, fordi de var uegnede som familieforsørgere. Tre fjerdedele af de steriliserede kvinder var kategoriseret som "sexforbrydere", dvs promiskuøse. [27] Som ægteskabsrådgiver var Popenoe ligeglad med, om "mindreværdiges" ægteskaber endte med skilsmisse: "Skilte er i almindelighed biologisk mindre værd end dem, der er lykkeligt gift." [28]

Popenoe var også medforfatter til bogen Applied Eugenics (dansk: Anvendt eugenik), der fastslog: "Fra et historisk synspunkt er den første metode, man tænker på, henrettelse...Værdien af at opretholde racens standard må ikke undervurderes." I alt blev omkring 60.000 amerikanere steriliseret. Som Hitler skrev i Mein Kampf, udgivet i 1924: "Der er i dag én stat, i hvilken man mærker i det mindste forsigtige ansatser til en bedre forståelse [af indvandring]. Det drejer sig selvfølgelig ikke om vor tyske republik, men om USA." [29]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Currell, Susan; Christina Cogdell (2006). Popular Eugenics: National Efficiency and American Mass Culture in The 1930s. Athens, OH: Ohio University Press. s. 203. ISBN 0-8214-1691-X. 
  2. Koch, Lene. 1996. Racehygiejne i Danmark 1920-56. København: Gyldendal.
  3. http://www.ugeskriftet.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm
  4. http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik
  5. Birgit Kirkebæk, ”Racehygiejnens fødsel” i Gén-vejen: biologien før og nu, Det Etiske Råd, 1992. side 17-32
  6. Lene Koch, ”Dansk og tysk racehygiejne” i Den jyske historiker nr. 72, 1995. side 56-69
  7. http://www.diis.dk/graphics/Subweb/Folkedrab/Auschwitz-dag/Auschwitz-dag%202010/Frederik%20Kruse%20-%20Undervisningsforl%F8b%20om%20racehygiejne.pdf
  8. Øyvind Foss, Kampen mod de mindreværdige, 2006.
  9. Engs, Ruth C. (2005). The Eugenics Movement: An Encyclopedia. Westport CT: Greenwood Publishing. ISBN 0-313-32791-2.
  10. Farrall, Lyndsay (1985), The origins and growth of the English eugenics movement, 1865-1925, Garland Pub, ISBN 978-0-8240-5810-4
  11. Kevles, Daniel J. In the Name of Eugenics- Genetics and the Uses of Human Heredity, 1985, Alfred A. Knopf, Inc, New York
  12. http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/3749/1/tvangssterilisation%20af%20%C3%A5ndssvage.pdf
  13. Andreas Kern. 2010. Eugenik in Skandinavien - ab 1930 bis in die 70er Jahre. GRIN Verlag, 2010
  14. http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_racehygiejne.htm
  15. Torben Jørgensen: Stiftelsen (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0
  16. HL-Senteret | Eugenikk
  17. Fremtidens Forsørgelsesvæsen, Den digitale danmarkshistorie.
  18. Apollon: Rasehygiene ... en fredssak?
  19. Peter Normann Waage: Traute Lafrenz og Den hvite rose (s. 86), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7
  20. Karl Chr. Lammers: Nazismens epoke (s. 284-5), forlaget Schønberg, 2003, ISBN 87-570-1646-1
  21. http://travel.nytimes.com/2007/08/03/travel/escapes/03Oneida.html?pagewanted=all
  22. http://books.google.no/books/about/Lady_Eugenist.html?id=CU94VsGkBz8C&redir_esc=y
  23. Peter Normann Waage: Jeg – individets kulturhistorie (s. 428), forlaget Schibsted, Oslo 2008, ISBN 978-82-516-2600-2
  24. Peter Normann Waage: Jeg – individets kulturhistorie (s. 429)
  25. Cold Spring Harbor Laboratory | History
  26. hgp2002.indd
  27. Stephanie Coontz: I gode og onde dager (s. 239), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4
  28. Paul Popenoe, eugenics, and marriage counseling : The New Yorker
  29. History News Network

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lene Koch, Racehygiejne i Danmark 1920-56, Informations Forlag, (1996, 2. udg. 2010). ISBN 978-87-7514-244-6 .

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]