Ravningbroen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ravningbroen
Ravningbroen
Ravningbroen (Syddanmark)
Ravningbroen
Ravningbroen
Ravningbroens beliggenhed

Ravningbroen var en næsten 760 meter lang og 5 meter bred bro over Ravning Enge ved Vejle Å, 10 km syd for Jelling. Den er dendrokronologisk blevet dateret til 980'erne, formodentlig første halvdel[1], omend denne datering er omdiskuteret[2]. Broen er dermed omtrent samtidig med Trelleborgene. Som disse har den kun været i brug i en kort periode (ca. 5 år). Opførelsen, der har krævet en betydelig organisatorisk indsats og teknisk kunnen, tilskrives Harald Blåtand, der også menes at stå bag opførelsen af Trelleborgene. Først i 1935 blev der med Lillebæltsbroen bygget en længere bro i Danmark.

Allerede i 1934 fandt en lodsejer træstolper. Igen i 1953 dukkede der stolperækker af egetræ frem i forbindelse med dræning af Ravning Enge. Endelig i 1959 opmålte en arkæologiinteresseret læge stedet. En egentlig arkæologisk udgravning blev først sat i gang i 1972, da en lodsejer afleverede en stolpe til Kulstof 14-dateringNationalmuseet.

De arkæologiske udgravninger 1972-1982 blev ledet af museumsinspektør Thorkild Ramskou, Nationalmuseet – og de viste, at selve brofundamentet var bevaret i det sumpede engområde. Efter afslutning af de arkæologiske undersøgelser blev resterne af broen dækket til med jord, så de ikke gik tabt efter tørlægning af området. På nordsiden af broen er der fundet vejrester og længere oppe i den skovklædte bakke er der fundet en dobbelthulvej, der havde samme bredde som broen.

Mogens Schou Jørgensen bearbejdede Ramskous efterladte udgravningsmateriale og undersøgte i 1993 bundforholdene i ådalen. I et 60 meter langt forløb, hvor broens sydlige del har gået henover, fandt man rester af broens overbygning. Det viser sig at den har været mere omfattende end tidligere antaget med i alt tre lag tømmer.

I en udgravning fra november 1996 undersøgte arkæologer hvordan broens nordlige del har været fæstet på land. Endvidere fastsatte arkæologerne broens længde til 760 meter med en usikkerhed på et par meter.

Til at bygge broen har landmålere været med til at placere landmålerstokke. Det viser fundet af landmålerstokke af hasseltræ. Ved hjælp af et treben er hver stolpe rejst i lodret stilling og sænket ned i mosen ved sin egen vægt. Der er anvendt ca. 1800 pæle med et tværsnit på 30 cm x 30 cm. Broen bestod af 280 brofag med en indbyrdes afstand på 2,40 meter. Hvert brofag bestod af 4 egestolper af op til 6 meters længde, samt skråstolper til hver side. Broens bæreevne er beregnet til fem tons.

Hensigten med Ravningbroen er meget diskuteret blandt historikere og arkæologer. Broen er formodentlig konstrueret i sammenhæng med de indre magtkampe, der var i Danmark i slutningen af Harald Blåtands regeringstid, og broen kan være et middel til at komme hurtigere rundt i landet med kongens styrker. Det er muligt, at broen har spillet en rolle i en samlet forsvarsplanlægning i sammenhæng med trelleborgene.

Imidlertid har en måling af broens bredde vist, at den også kan være konstrueret som handelsbro og anløbsbro. I vikingetiden kunne skibene sejle dybere ind i Vejle Ådal tæt på kongebyen Jelling og bredden på broen passer med, at to handelsvogne kan passere hinanden henover broen.

Dog er broen kun lidt slidt, og flere [Kilde mangler] har tolket det til, at den kun måtte benyttes af kongen og hans mænd. Efter en kort brugsperiode fik den nye bro lov til at forfalde allerede omkring år 1000, hvorefter den blev afløst af vadesteder.

I år 2000 fremsatte læge Thorkild Frederiksen en ny tolkning af, hvem der er Ravning-broens og ”Trelleborgenes” bygherre[3] . Han mener at broen og borgene ikke er bygget af Harald Blåtand, men af den tysk-romerske kejser Otto d. II. Ifølge Frederiksen besatte Otto d. II Danmark i årene 974-83 e.Kr. med det formål at indlemme Danmark i det Tysk-romerske rige.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 16,1″ N, 9° 20′ 46,8″ Ø