Slaget om Marianerne og Palau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget om Marianerne og Palau
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
En amerikansk amfibietraktor læsset med marinesoldater nærmer sig Tinian under den amerikanske landgang på øen.
En amerikansk amfibietraktor læsset med marinesoldater nærmer sig Tinian under den amerikanske landgang på øen.
Dato Juninovember 1944
Sted Marianerne og Palau-øerne, Stillehavet
Resultat Amerikansk sejr
Parter
USA USA Kejserriget Japan Kejserriget Japan
Ledere
Chester Nimitz
Richmond K. Turner
Holland Smith
Raymond A. Spruance
Roy Geiger
Harry Schmidt
William H. Rupertus
Paul J. Mueller
Yoshitsugu Saito 
Chuichi Nagumo 
Jisaburo Ozawa
Kakuji Kakuta 
Takeshi Takashina 
Hideyoshi Obata 
Kiyochi Ogata 
Sadae Inoue
Kunio Nakagawa 
Tab
9.500 dræbt over 63.000 dræbt

Slaget om Marianerne og Palau, også kendt som Operation Forager, var en offensiv påbegyndt af amerikanske styrke mod kejserlige japanske styrker i øgruppen Marianerne og Palau i Stillehavet mellem juni og november 1944 under Stillehavskrigen. Den amerikanske offensiv, under ledelse af Chester Nimitz, efterfulgte slaget om Gilbert- og Marshalløerne og skulle neutralisere japanske baser i det centrale Stillehav, støtte de Allieredes fremstød mod generobringen af Filippinerne og give nye baser til den strategiske bombninger af Japan.

Til at starte offensiven gennemførte det amerikanske marinekorps og den amerikanske hær sammen med den amerikanske flåde en landgang på Saipan i juni 1944. Den japanske kombinerede flåde svarede igen med at samle sig for at angribe den amerikanske flådeafdeling, der støttede landgangen. I det efterfølgende hangarskibsslag i det Filippinske hav (det såkaldte “Great Marianas Turkey Shoot”) den 19.–20. juni, blev de japanske flådestyrker besejret med overvældende tab, der ikke kunne erstattes af deres landbaserede fly og hangarskibsfly. Kun nogle få af de 24.000 japanske forsvarere på øen blev taget til fange. Et stort antal lokale civile valgte at kaste sig selv og deres børn ud fra høje klipper frem for at blive taget til fange.

Derefter udførte amerikanske styrker landgange på Guam og Tinian i juli 1944. Efter voldsomme kampe blev Saipan sikker i juli og Guam og Tinian i august 1944. Amerikanerne byggede herefter flyvepladser på Saipan og Tinian, hvor B-29-er var baseret for at kunne foretage strategiske bombetogter mod det japanske fastland indtil slutningen af 2. verdenskrig, herunder atomangrebeneHiroshima og Nagasaki.

I mellemtiden, for at sikre flanken for de amerikanske tropper, som forberedte sig på at angribe de japanske styrker på Filippinerne, gik amerikanske marinesoldater og hærtropper i land på øerne Peleliu og Angaur Palau i september 1944. Efter hårde og intensive kampe på Peleliu blev øen sikker i november 1944.

Efter landgangene på Marinerne og Palau fortsatte de allierede styrker deres til sidst succesfulde felttog mod Japan ved at gå i land på Filippinerne i oktober 1944 og Vulkan- og Ryukyuøerne, der begyndte i januar 1945.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer/noter[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • D'Albas, Andrieu (1965). Death of a Navy: Japanese Naval Action in World War II (på engelsk). Devin-Adair Pub. ISBN 0-8159-5302-X.
  • Denfeld, D. Colt (1997). Hold the Marianas: The Japanese Defense of the Mariana Islands (på engelsk). White Mane Pub. ISBN 1-57249-014-4.
  • Drea, Edward J. (1998). “An Allied Interpretation of the Pacific War”, In the Service of the Emperor: Essays on the Imperial Japanese Army (på engelsk). University of Nebraska Press Nebraska. ISBN 0-8032-1708-0.
  • Dull, Paul S. (1978). A Battle History of the Imperial Japanese Navy, 1941–1945 (på engelsk). Naval Institute Press. ISBN 0-87021-097-1.
  • Gailey, Harry (1988). The Liberation of Guam 21 July–10 August (på engelsk). Californien, USA: Presidio Press Novato. ISBN 0-89141-651-X.
  • Gailey, Harry (1984). Peleliu: 1944 (på engelsk). Nautical & Aviation Pub Co of Amer. ISBN 0-933852-41-X.
  • Goldberg, Harold J. (2007). D-day in the Pacific: The Battle of Saipan (på engelsk). Indiana University Press. ISBN 0-253-34869-2.
  • Hallas, James H. (1994). The Devil's Anvil: The Assault on Peleliu (på engelsk). Praeger Publishers. ISBN 0-275-94646-0.
  • Morison, Samuel Eliot (2001 (gentrykt)). New Guinea and the Marianas, March 1944–August 1944, vol. 8 af History of United States Naval Operations in World War II (på engelsk). University of Illinois Press Champaign, Illinois, USA. ISBN 0-252-07038-0.
  • O'Brien, Francis A. (2003). Battling for Saipan (på engelsk). Presdio Press. ISBN 0-89141-804-0.
  • Ross, Bill D. (1991). Peleliu: Tragic Triumph (på engelsk). Random House. ISBN 0-394-56588-6.
  • Rottman, Gordon; Howard Gerrard (2004). Saipan & Tinian 1944: Piercing the Japanese Empire (på engelsk). Osprey Publishing. ISBN 1-84176-804-9.
  • Rottman, Gordon; Howard Gerrard (2002). Peleliu 1944: The Forgotten Corner of Hell (på engelsk). Osprey Publishing. ISBN 1-84176-512-0.
  • Sloan, Bill (2005). Brotherhood of Heroes: The Marines at Peleliu, 1944: The Bloodiest Battle of the Pacific War (på engelsk). Simon & Schuster. ISBN 0-7432-6009-0.
  • Smith, Douglas V. (2006). Carrier Battles: Command Decision in Harm's Way (på engelsk). U.S. Naval Institute Press. ISBN 1-59114-794-8.
  • Wright, Derrick (2005). To the Far Side of Hell: The Battle for Peleliu, 1944 (på engelsk). Fire Ant Books. ISBN 0-8173-5281-3.

Internet[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]