Sergej Rachmaninov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sergej Rachmaninov
Sergei Rachmaninoff LOC 33969u.jpg
Fotografi fra før 1923. Fotograf: Ukendt
Information
Fødenavn Sergej Vasiljevitj Rachmaninov
Født 1. april 1873
Død 28. marts 1943 (69 år)
Oprindelse Rusland Russisk
Genre(r) Klaverkoncerter
Symfonier
Operetter
Beskæftigelse Pianist
Komponist
Dirigent
Instrument(er) Klaver
Flugel
Inspireret af Piotr Illych Tchaikovsky
Nicolai Rimsky-Korsakov
Aleksandr Skrjabin[1]
Sergei Rachmaninoff, ca. 1910
Optagelse fra 1919, hvor Sergei Rachmaninov fremføre Franz Liszts Ungarnske Rapsodi nr.2

Sergej Vasiljevitj Rachmaninov (russisk: Сергей Васильевич Рахманинов, 1. april 187328. marts 1943) var en russisk komponist, pianist og dirigent. Efter 1918 levede han i eksil, hovedsagelig i USA. Rachmaninov havde ikke så megen tid til at komponere og skrev langsomt, men hans hovedværker, især hans fire klaverkoncerter er meget kendte, særligt anden og tredje. Den tredje klaverkoncert regnes af mange for at være det sværeste klaverværk i verden. Denne klaverkoncert blev særligt kendt i de bredere folkelige kredse, da den medvirkede i Scott Hicks' film Shine (1996).

Rachmaninovs musik er ikke helt til at sætte ind i en generel genre inden for den klassiske musik. Hans musik indeholder mange nationalromantiske og senromantiske elementer, men samtidig indeholder den ofte også mange moderne elementer. Man kunne sige hans musik er "moderne romantisk".

"Jeg føler mig som et genfærd, der vandrer i en verden, der er blevet fremmed. Jeg kan ikke opgive min gamle skrivemåde, jeg kan ikke lære den nye." – Rachmaninov

Trods hans musik måske på nogle punkter var bedaget, fik han stor succes i USA. I sin travleste periode havde han 70 koncerter om året. Han var en fantastisk klavervirtuos, hvilket tydeligt ses i hans klaverkompositioner. Udover at de (som regel) kræver et stort solistisk format kræver de ofte også meget store hænder. Rachmaninov havde selv kæmpe hænder. Han kunne nå en oktav plus en sekst.

Han døde af lungekræft i sin bolig i Beverly Hills.

Rachmaninov i København 1918[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med revolutionen i Rusland 1917 konfiskerede bolsjevikkerne Rachmaninovs formue og afbrændte hans gods Ivanov, hvor han mistede sine noder, sine flygler, sin bil, alle sine ejendele. Familien flygtede via Finland til Stockholm, hvortil de ankom juleaften d. 24. december 1917. Med sig havde Rachmaninov sin kone Natalja Satina og deres to døtre Irina på 15 år og Tatjana på 11 år. Takket være gode kontakter fra tidligere koncertrejser fik han tilbud om at give koncerter rundt om i de nordiske lande i de følgende måneder. Ved udrejsen fra Rusland havde de fået lov at medbringe 2000 rubler, som gjorde at de var uafhængige og kunne rejse videre til København. De ankom hertil d. 1. januar 1918 og i de følgende 10 måneder optrådte Rachmaninov med stor sukces som klaversolist ved en lang række koncerter i København, Stockholm, Oslo, Bergen, Malmø og Lund, mens familien havde fast bopæl i Københavns omegn. I et halvt års tid boede de til leje på 1. salen hos løjtnant Jering, Ingeborgvej 1 i Charlottenlund. (Villaen er i dag børnehave og hedder Ingeborgvej 3). Fra breve ved vi, at Rachmaninov øvede sig på klaveret det meste af dagen, han skovlede sne i den kolde vinter og fyrede op i kakkelovnen. Døtrene gik på den nærliggende skole. Musikforlaget Wilhelm Hansen sørgede for det praktiske i forbindelse med koncertvirksomheden, herunder økonomiske transaktioner, fremskaffelse af pas og visa.

I løbet af sommeren 1918 flyttede familjen til Skovvej 7 nær Jægersborg Allé, en adresse der fremgår af familiens udrejsevisum. I oktober 1918 hærgede den spanske syge i København og alle offentlige møder blev forbudt, biografer lukkede, koncerter blev aflyst, herunder en del af Rachmaninovs planlagte koncerter. Siden marts måned havde han modtaget flere meget attraktive tilbud om engagementer som dirigent og koncerttourneer i USA og i oktober 1918 rejser de til Oslo, hvorfra de med damperen 'Bergensfjord' sejler til New York, hvor de ankommer d. 10. november.

Værker af Rachmaninov[redigér | redigér wikikode]

  • Klaverkoncert nr 1 fis-mol op. 1 (1891, rev. 1917)
  • Klaverkoncert nr 2 c-mol op. 18 (1901) (Lyd-eksempler på de 3 satser kan høres nedenfor)
  • Klaverkoncert nr 3 d-mol op. 30 (1909)
  • Klaverkoncert nr 4 g-mol op. 40 (1926, rev. 1941)
  • Rhapsodi over et tema af Paganini for klaver og ork. op. 43 (1934)


  • Symfoni nr 1 d-mol op. 13 (1896)
  • Symfoni nr 2 e-mol op. 27 (1908)
  • Symfoni nr 3 a-mol op. 44 (1936, rev. 1938)


  • Symfoniske danse op. 45 (1940)
  • Dødens Ø, symfonisk digt op. 29 (1909)
  • Klippen, symfonisk digt op. 7 (1893)


  • Klokkerne for soli, kor og orkester (tekst: Edgar Allan Poe) op. 35 (1913)
  • Vesper for kor a cappella op. 37 (1915)
  • Vocalise op. 34 nr. 14 (1912, rev. 1915)
  • Aleko, opera i 1 akt (1893)


  • Præludium cis-mol for klaver op. 3 nr 2 (1893)
  • Sonate for cello og klaver g-mol op. 19 (1901)
  • Trio élégiaque nr. 2 d-mol op. 9 (1893, rev. 1906 og 1917)
  • Etudes-tableaux for klaver op. 33 (1911)
  • Etudes-tableaux for klaver op. 39 (1916-17)
  • Klaversonate nr. 2 b-mol op. 36 (1913, rev. 1931)
  • 10 Præludier for klaver op. 23 (1903)
  • 13 Præludier for klaver op. 32 (1910)
  • 14 Sange op. 34 (heriblandt Vocalise) (1912)

Kendteste værker[redigér | redigér wikikode]

  • Klaverkoncert nr. 2 c-mol
  • Klaverkoncert nr. 3 d-mol
  • Præludium cis-mol op. 3 nr. 2
  • Vocalise op. 34 nr. 14 (arr. for strygere, sopran og strygere, cello og klaver o.m.a.).

Film og populærmusik[redigér | redigér wikikode]

Temaer fra Klaverkoncert nr 2 c-mol anvendt i flg.: Filmen Brief Encounter (1945) (Farligt Møde), en stor del af filmens musik er baseret på temaer fra koncerten. Sangen Full Moon and Empty Arms (1945) lanceret af Frank Sinatra. Filmen Den søde kløe (1955). En af personerne mener at en indspilning af koncerten kan forføre Marilyn Monroe. Eric Carmen All By Myself (1975) bygger på tema fra anden sats. Sangen I Think of You (1957) med Frank Sinatra. Filmen Hereafter (2010) instruktion Clint Eastwood.

Tema fra Symfoni nr 2 e-mol er brugt af Eric Carmen i Never Gonna Fall in Love Again (1976)

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: