Rigsfællesskabet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det danske Rigsfællesskab bestående af Danmark, Færøerne og Grønland.

Rigsfællesskabet eller rigsenheden er en betegnelse for staten Danmarks forhold overfor dets to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne i Nordatlanten og verdens største ø Grønland i Nordamerika. Ligeledes er Rigsfællesskabet dækket ind under Kongeriget Danmark, hvor alle tre regioner indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, personificeret ved Margrethe 2..

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Historisk kan man se rigsfællesskabet som det sidste der er tilbage af tvillingerigerne Danmark og Norge, som i 1814 efter tabet af Norge blev til helstaten, der indtil 1864 bestod af kongeriget, to hertugdømmer, to bilande og fire kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget hjemmestyre eller selvstyre.

Statsretlig stilling[redigér | redigér wikikode]

Dagens rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til hjemmestyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.

Befolkning og areal[redigér | redigér wikikode]

Land/region Indbyggertal Areal (km²) Befolkningstæthed (mennesker pr. km²)
Danmark Danmark 5.430.590 43.094 126
Færøerne Færøerne 47.017 1.399 34
Grønland Grønland 57.600 2.175.600 (410.000 er isfrit) 0,026 (0,14)

Skabelsen af hjemmestyret[redigér | redigér wikikode]

Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrenes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands hjemmestyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.

Hjemmestyrenes opgaver[redigér | redigér wikikode]

Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Rigsombudsmand[redigér | redigér wikikode]

Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland. Han er bindeleddet mellem hjemmestyrene og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium.

Internationalt[redigér | redigér wikikode]

I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger der vedrører Færøerne eller Grønland sidder repræsentanter for hjemmestyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er selvstændige medlemmer af Nordisk Råd. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Unionen. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker