Sort-Fyr
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Østrigsk Fyr (Pinus nigra subsp. nigra)
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Sort-Fyr (Pinus nigra) er en art med fem underarter[1]. Se nedenfor.
Sort-Fyr er et stedsegrønt nåletræ med en opret, eller senere noget kroget vækst. Hovedgrenene sidder i kandelaberagtige, regelmæssige etager, men senere danner de en skærmagtig, flad krone. Barken er først grågrøn, men snart bliver den grålig, og grenene har en koksgrå, furet bark. Gamle stammer får med tiden en lys bark, der skaller af i store, uregelmæssige flager. Knopperne er spidse og kegleformede med et hvidt harpikslag. Nålene sidder to-og-to på vorteagtige dværgskud. De er linjeformede og mørkegrønne med stikkende spids. Blomstringen sker i maj-juni, hvor de hanlige blomster sidder op langs etårsskuddet som gule smårakler, mens hunblomsterne er samlet i rødlige, oprette stande ved spidsen af etårsskuddet. Frugterne er oprette kogler med lysebrune kogleskæl.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af grove, højtliggende rødder, der når vidt omkring, og en dybtgående pælerod.
- Størrelse
30 x 10 m (40 x 20 cm/år)
- Hjemsted
Sort-Fyr er udbredt i et område fra Svejts til Ukraine og fra Tirol til Marokko. I hele sit udbredelsesområde danner den lyse, åbne skove, og den foretrækker en porøs og tør jordbund, eventuelt også en næringsfattig jord uden humusindhold, og den klarer sig på sur bund, men er mest typisk på stærkt basiske klipper (karst). Mange steder danner denne underart skovgrænse ind mod de østeuropæiske steppeområder, og f.eks. danner den skov på Alpernes østligste udløbere syd for Wien. Her findes den sammen med bl.a. Aksel-Røn, Almindelig Berberis, Almindelig Pimpinelle, Almindelig Svalerod, Buksbom-Mælkeurt, Carex humilis (en Star-art), Dun-Eg, Engriflet Hvidtjørn, Festuca pallens (en Svingel-art), Filthåret Dværgmispel, Fjer-Nellike, Galium lucidum (en Snerre-art), Gotlands-Fumana, Grenet Edderkopurt, Helianthemum canum (en Soløje-art), Håret Flitteraks, Håret Visse, Kirsebær-Kornel, Klit-Rose, Liden Frøstjerne, Middelhavs-Prydløg, Rhamnus saxatilis (en Korsved-art), Rundbladet Bærmispel, Rundhoved-Rapunsel, Rød Dværgmispel, Scorzonera austriaca (en Skorzoner-art), Sesleria albicans (en Blåaks-art), Sten-Dafne, Thlaspi montanum (en Pengeurt-art), Thymus praecox (en Timian-art), Vellugtende Skabiose, Viola collina (en Viol-art), Vortet Benved, Vår-Adonis, Weichseltræ og Ædel-Kortlæbe[2].
- Underarter
- Østrigsk Fyr (Pinus nigra subsp. nigra) - Svejts, Østrig, Italien (Sydtirol), Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Makedonien, Albanien og Grækenland
- Korsikansk Fyr (Pinus nigra subsp. laricio) - Calabrien, Sicilien og Korsika
- Mauretansk Fyr (Pinus nigra subsp. mauretanica) - Algier og Marokko
- Krim-Fyr (Pinus nigra subsp. pallasiana) - Cypern, Tyrkiet (Taurus-bjergene), Ukraine (Krim), Rumænien, Bulgarien, Serbien, Makedonien og Grækenland
- Pyrenæisk Fyr (Pinus nigra subsp. salzmannii) - Frankrig og Spanien
[redigér] Noter
- ↑ Gyldigheden af denne klassificering er kontrolleret henholdsvis den 13. maj 1992 og den 2. december 1996. Se Germplasm Resources InformationNetwork: Pinus nigra (Engelsk)
- ↑ Annonaceae Workshop 2005: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (Engelsk)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
