Stanisław Przybyszewski

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stanisław Przybyszewski
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Stanisław Przybyszewski (7. maj 1868 i Łojewo23. november 1927 i Jaronty) var en tysk-polsk forfatter som både skrev på tysk og polsk.

Han var en af de første ekspressionister inden for litteraturen. Han er også anset som en vigtig formidler mellem tysk og slavisk litteratur. Stanisław Przybyszewski blev født den 7. maj 1868 i landsbyen Lojewo, hvor faderen var lærer. Lojewo ligger en halv snes km sydsydvest for byen Inowrazlaw (Hohensalza) i den del af Polen, som i 1772 blev annekteret af Prøjsen som "Vestpreussen" i forbindelse med Polens såkaldte 1. deling. Efter Wienerkongressen i 1815 blev dette område indlemmet i kongeriget Prøjsen som en del af provinsen Posen. Stanislaw Przybyszewski blev altså født som prøjsisk statsborger[1] og blev ved samlingen af Tyskland i 1871 borger i Det tyske Rige.

I april 1889 rejste Przybyszewski til Berlin for at studere arkitektur[2], men han skiftede allerede i maj 1890 til medicinstudiet[3]. Dog afsluttede han aldrig dette studium, da han blev bortvist fra universitetet. Ifølge egne oplysninger pga. socialistisk agitation[4], da han var redaktør af den polske arbejderavis "Gazeta Robotnicza"[5], men ifølge officielle optegnelser pga. forsømmelser fra undervisningen.[6] Som en reminiscens af hans medicinstudium forekommer den naturvidenskabelige terminologi og de "kliniske" beskrivelser af nærmest patologiske sindstilstande, som præger hans litterære værker. Desuden inspirerede nogle af Przybyszewskis notater den senere så berømte kirurg Carl Ludwig Schleich på en sådan måde, at denne blev ledt frem til opdagelsen af lokalbedøvelsen (lokalanæstesien)[7].

Przybyszewskis skarpe og provokerende udfald mod den Katolske Kirke samt hans interesse for dæmonologi og heksevæsen gav ham i nogle kredse prædikatet "satanist". Przybyszewski færdedes i den såkaldte "Friedrichshagener Kreis" med dens boheme-forfattere, der var fulde af begejstring for den nye strømning: Naturalismen fra Skandinavien. Da August Strindberg i 1892 nærmest flygtede til Berlin, opstod snart en skandinavisk kunstnerkoloni omkring den vinstue på Neue Wilhelmstraße, som Strindberg kaldte "Zum schwarzen Ferkel"[8]. Her færdedes bl.a. Holger Drachmann, Edvard Munch og mange andre kunstnere og intellektuelle fra Skandinavien, Tyskland og andre europæiske lande. Da Strindberg i forbindelse med sit ægteskab med Friederike Uhl i marts 1893 forlod Berlin, fortsatte kredsen omkring Przybyszewski.

Przybyszewski var en meget nær ven af Edvard Munch[9], og han var den første, som skrev noget positivt om Munchs ellers meget forkætrede billeder.[10] I 1893 blev Przybyszewski gift med den legendariske Dagny Juel[11] fra Kongsvinger i Norge, og indtil 1898 var parret i perioder også bosat i Norge.

I 1898 blev Przybyszewski redaktør af det polsksprogede tidsskrift "Życie" (Livet)[12], som blev udgivet i Krakau (Kraków), der dengang hørte til Østrig, og Przybyszewski blev midtpunktet i kunstnerkredsen "Det unge Polen". Dagny Juel blev i 1901 skudt af en ung mand, W. Emeryk, på et hotelværelse i Tiflis (Tbilisi) i Georgien[13]. Przybyszewski bosatte sig derefter i det russiskkontrollerede Warszawa og giftede sig i 1905 med sin elskerinde, fru Kasprowicza. I perioden 1906-1919 var parret bosat i München, og under Første Verdenskrig arbejdede Przybyszewski for en polsk-tysk forståelse.[14] Efter krigen flyttede parret tilbage til Polen[15], bl.a. til Warszawa, der var blevet hovedstad i den nyoprettede polske republik, og Stanisław Przybyszewski døde den 23. november 1927.

Przybyszewski skrev og udgav sine værker på tysk i perioden 1892-97. Efter 1898 skrev og udgav han sine værker på polsk og han oversatte selv sine værker mellem de to sprog. Oversættelserne er dog så frie, at der nærmere er tale om to forskellige varianter af værket. De tyske originaludgaver anses for at være de mest vellykkede, og Przybyszewskis hovedværk anses for at være romantrilogien "Homo Sapiens". Før Den russiske Revolution var Przybyszewski en af de mest spillede dramatikere i Rusland.

Broom icon.svg Listeartikel
Denne artikel består primært af lister, der ikke stemmer overens med listenormen. Enten skal listen udvides så den stemmer overens med den gældende norm, eller også skal den omdannes til en ønskeliste og sættes på den passende kategori. Det er også en mulighed, at artiklens indhold præsenteres bedre i et andet format end listeformatet.

Værker på tysk[redigér | redigér wikikode]

Denne oversigt viser forfatterens værker, som han selv har udgivet på tysk. Erindringerne udkom dog først på tysk efter hand død, men da de er meget vigtige for forfatterskabet, er de medtaget her. Værkerne står i kronologisk rækkefølge.

  • Zur Psychologie des Individuums I-II (1892) Essays
  • De Profundis (1895) Prosa
  • Vigilien (1895) Prosa
  • Homo Sapiens I-III (1895-98) Romantrilogi
  • Die Synagoge des Satan (1897) Essays
  • Satans Kinder (1897) Roman
  • Das große Glück (1897) Drama
  • Epipsychidion (1900) Prosa
  • Totentanz der Liebe (1902) Fire dramaer
  • Erdensöhne (1905) Roman
  • Androgyne (1906)(Polsk 1900) Prosa
  • Gelübde (1906) Drama
  • Polen und der heilige Krieg (1916) Essays
  • Von Polens Seele. Ein Versuch (1917) Essays
  • Der Schrei (1918) Roman
  • 'Ferne komm ich her...' Erinnerungen an Berlin und Krakau Gustav Kiepenheuer Verlag, Leipzig & Weimar 1985. (Polsk: Moi współcześni, I-II (1927-28)) Erindringer

Værker på skandinavisk[redigér | redigér wikikode]

Denne oversigt viser forfatterens værker, der er udgivet på dansk, norsk eller svensk.

  • Underveis, Alb. Cammermeyers Forlag, Kristiania 1895
  • Over Bord, Nordisk Forlag, København 1896
  • En Ubekendt, In: Tilskueren, København 1896
  • Öfver bord, Stockholm 1900
  • Satans synagoge, Forlag1.dk, København 2009
  • Androgyne, Forlag1.dk, København 2014

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Denne oversigt viser sekundærlitteratur. Det drejer sig først og fremmest om nyere Ph.d.-afhandlinger o.lign., artikler, som giver nyttig information om forfatterskabet samt om tekster, der har en vis historisk betydning (Herman og Vedel). Den førende specialist inden for forfatterskabet anses for at være den nu afdøde Stanislaw Helsztynski, som dog mest skrev på polsk. Klims meget centrale biografi er i følge Niemirowski baseret på Helsztynskis arbejde.

  • Marek Fiałek: Dehmel, Przybyszewski, Mombert. Drei Vergessene der deutschen Literatur. Mit bisher unveröffentlichten Dokumenten aus dem Moskauer Staatsarchiv. WVB Wissenschaftlicher Verlag, Berlin 2009, ISBN 978-3-86573-448-8.
  • Jens Malte Fischer: Stanislaw Przybyszewski: Androgyne (1906). In: Jens Malte Fischer: Fin de siècle. Kommentar zu einer Epoche. Winkler Verlag, München 1978, pp.220-232. ISBN 3-538-07026-1
  • Thomas Hoeps: Authentizitätsstreben und Vitalismuskult. Terrorismus als Existenzform. Stanisław Przybyszewskis „Satans Kinder“. In: Thomas Hoeps: Arbeit am Widerspruch. „Terrorismus“ in deutschen Romanen und Erzählungen (1837–1992). Thelem bei w.e.b., Dresden 2001, ISBN 3-933592-24-0 (Arbeiten zur neueren deutschen Literatur 8), (Zugleich: Dresden, Techn. Univ., Diss., 2000).
  • Klaus Günther Just: Marginalien. Probleme und Gestalten der Literatur. Francke, Bern u. a. 1976, ISBN 3-7720-1217-5.
  • George Klim: Stanisław Przybyszewski. Leben, Werk und Weltanschauung im Rahmen der deutschen Literatur der Jahrhundertwende. Biographie. Igel-Verlag, Paderborn 1992, ISBN 3-927104-10-8 (Literatur- und Medienwissenschaft. 6 = Kölner Arbeiten zur Jahrhundertwende 2).
  • Jörg Marx: Lebenspathos und „Seelenkunst“ bei Stanisław Przybyszewski. Interpretation des Gesamtwerkes unter besonderer Berücksichtigung der weltanschaulichen und kunsttheoretischen Positionen sowie der Poetik. Lang, Frankfurt am Main u. a. 1990, ISBN 3-631-42562-7 (Studien zur deutschen Literatur des 19. und 20. Jahrhunderts 14).
  • Maxime Herman, Un sataniste polonais : Stanislas Przybyszewski (de 1868 à 1900), Les Belles Lettres, Paris, 1939, 462 S.
  • Gabriela Matuszek: „Der geniale Pole“? Stanisław Przybyszewski in Deutschland (1892–1992). Igel-Verlag, Paderborn 1996, ISBN 3-89621-014-9 (Literatur- und Medienwissenschaft. 41 = Kölner Arbeiten zur Jahrhundertwende 6).
  • Gabriela Matuszek (ed.): Über Stanisław Przybyszewski. Rezensionen – Erinnerungen – Porträts – Studien (1892–1995). Rezeptionsdokumente aus 100 Jahren. Igel-Verlag, Paderborn 1995, ISBN 3-89621-013-0 (Literatur- und Medienwissenschaft. 40 = Kölner Arbeiten zur Jahrhundertwende 5).
  • Monika Satizabal Niemeyer : Stanislaw Przybyszewskis Metaphysik des Geschlechtes und die Frauenbilder in seinen auf Deutsch vorgelegten Dramen. GRIN Verlag, o.O. 2010. ISBN 978-3-640-96330-0.
  • Wienczyslaw A. Niemirowski: Stanislaw Przybyszewski in Berlin (1889-1898). IN: Wruck (ed.): Literarisches Leben in Berlin 1871-1933. Studien. Bd. 1. Akademie-Verlag, Berlin 1987, pp.254-298.
  • Fritz Paul: Die Boheme als subkultureller 'Salon'. Strindberg, Munch und Przybyszewski im Berliner Künstlerkreis des Schwarzen Ferkels. IN: Simanowski, Roberto; Turk, Horst; Schmidt, Thomas (Hrsg.): Europa - ein Salon? Beiträge zur Internationalität des literarischen Salons. Veröffentlichung aus dem Sonderforschungsbereich 529 "Interantionalität nationaler Literaturen". Serie B: Europäische Literaturen und Internationale Prozesse, Bd. 6. Göttingen 1999, pp.305-327.
  • Fritz Paul: Bohemen som subkulturel „Salon“. Strindberg, Munch og Przybyszewski som del af den berlinske kunstnergruppe omkring cafeen Schwarzes Ferkel. IN: Haarder, Jon Helt (ed.): Hvad de andre ikke fortæller. Livet som indsats i og efter det moderne gennembrud. Nye historier om dansk litteratur, bd. 8. Gyldendal & Syddansk Universitetsforlag : Odense 2008, pp.147-164.
  • Torben Recke (2005): Eine editionsphilologische und quellenkritische Untersuchung der studie "Die Synagoge des Satan" von Stanislaw Przybyszewski. In: Orbis Linguarum 29:17-95. ISSN 1426-7241.
  • Torben Recke (2007): Eine editionsphilologische Untersuchung von Stanisław Przybyszewskis Romantrilogie „Homo sapiens“ unter besonderer Berücksichtigung der deutschen und der dänischen Ausgaben von „Ueber Bord“. In: Orbis Linguarum 32:33-57. ISSN 1426-7241.
  • Torben Recke (2009): "Nie noch fand ich das Weib..." Zur Liebesauffassung in Stanislaw Przybyszewskis frühen Prosawerken. In: Orbis Linguarum 35:253-285. ISSN 1426-7241.
  • Manfred Schluchter: Stanisław Przybyszewski und seine deutschsprachigen Prosawerke 1892–99. Illg, Stuttgart 1969 (Univ. Diss., Tübingen 1969).
  • Marcelina Szewczuk-Sadowska: "'Die ewig dunkle Sehnsucht (...).' Zum Verhältnis zwischen dem Gnostischen und dem Dekadenten im Werk von S. Przybyszewski, J. Schlaf und H.H. Ewers. Südwestdeutscher Verlag für Hochschulachriften. Saarbrücken 2012, ISBN 978-3-8381-3555-7
  • Ulrich Steltner: Überlegungen zur Literarität am Beispiel von Stanisław Przybyszewskis Romantrilogie „Homo sapiens“. Schmitz, Gießen 1989 (Osteuropa-Studien der Hochschulen des Landes Hessen 2, 26,) ISBN 3-87711-171-8.
  • Valdemar Vedel : Mystisk Psykologi. I Anledning af en ny Bog. IN: Tilskueren. Maanedsskrift for Litteratur, Samfundsspørgsmaal og almenfattelige videnskabelige Skildringer 13 (1896), (København), maj, pp.411-416.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 82
  2. Niemirowski, side 254
  3. Niemirowski, side 255.
  4. Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 84-85
  5. Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 82. Klim, side 47-51.
  6. Niemirowski, side 259.
  7. Carl Ludwig Schleich: Besonnte Vergangenheit.Lebenserinnerungen 1859-1919, Stuttgart 1921, side 239f.
  8. Klim, side 55-59.
  9. Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 199ff.
  10. Se: Przybyszewski (ed): "Das Werk des Edvard Munch" Berlin 1894 og artiklen "Psychischer Naturalismus" i Freie Bühne 1894
  11. Klim, side 59-66.
  12. Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 388ff.
  13. Klim, side 120-122.
  14. Se: Przybyszewski: "Polen und der Heilige Krieg", München 1916.
  15. Klim, side 122ff.